Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Sofie, dansk Dronning (1693-1743) - Annaberg, Bjergby i Kongeriget Sachsen - Annabergit (Nikkelblomst) Mineral - Annabon, se Annobom - Annaler (Aarbøger) - Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie - Annalin, Betegnelse for fintmalet, ubrændt Gips - Annalist, Forf. af Annaler - Annam, se Anam - Annan, Havnestad i det skotske Grevskab Dumfries - Annapolis, 1) By i U. S. A., Stat Maryland, - Annapolis, 2) By i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia - Ann Arbor, By i U. S. A., Stat Michigan - Annas, Fader og Søn, jødiske Ypperstepræster. Faderen var Ypperstepræst 6-15 e. Kr. - Annaler, Indtægt til Bispen af hver ledig Præbende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føre Dronningetitel, dog maatte hun ikke kalde
sig Dronning til Danmark og Norge. Hun
levede nu et stille, stærkt pietistisk religiøst Liv
paa Clausholm til sin Død og stiftede fl. Legater,
der bestyres af Besidderen af Grevskabet
Christianssæde.
L. L.
Annaberg, Bjergby i Kongeriget Sachsen,
ligger i 600 m Højde ved Pohlberg i Erzgebirge,
er Knudepunkt for Statsbanelinierne til
Chemnitz og Schwarzenberg og har (1910) 17028 Indb.
A. og det nærliggende Buchholz har den
betydeligste Fabrikation af Possementvarer og
Kniplinger i det tyske Rige; Kniplingsindustrien
indførtes af Barbara Uttmann (d. 1575), og
Possementindustrien grundlagdes 1590 af fordrevne
belgiske Arbejdere. A. grundedes 1496 og var
fra først af en Bjergværksby; men Bjergværksdriften
er ganske ophørt. Byen har en kat.
og tre protestantiske Kirker, deriblandt den
1499—1525 opførte Skt Annenkirche. I A. fødtes
den pædagogiske Forf. Chr. Felix Weisse, til
Minde om hvem Byens Vajsenhus grundedes
1826. Byen har et Museum for Erzgebirges
gamle Kultur.
G. Ht.
Annabergit (Nikkelblomst) Mineral af
Sammensætning Ni3(AsO4)2, 8H2O, isomorf med
Vivianit, Koboltblomst o. s. v.; danner fine
haarformede Krystaller af æblegrøn Farve;
forekommer sammen med Nikkelmalme ved
Annaberg o. fl. St. i Tyskland, ved Allemont i
Dauphiné, ved Chatham i Connecticut o. s. v.
O. B. B.
Annabon [↱a-] se Annobom.
Annaler (Aarbøger), Bøger, hvori
Begivenheder anføres efter Tidsfølge, Aar for Aar.
Med saadanne begynder Historieskrivningen
oftest; de gamle Ægyptere, Assyrere og Persere
havde A., og Kineserne endnu tidligere. Hos
Romerne skrev Præsterne A., og især de af
Pontifex maximus førte var højt ansete; de korte,
fyndige Aarbogsefterretninger spores hos de senere
Historieskrivere som Livius o. a., og da en
virkelig Historieskrivning begyndte med Quintus
Fabius Pictor paa den anden puniske Krigs
Tid, anlagdes Fremstillingen ogsaa annalistisk.
Efter at man i den rom. Litt.’s Guld- og
Sølvalder havde naaet højere Former for
Historieskrivning, vendte man med det tiltagende
Barbari atter tilbage til A., der saa holdt sig
Middelalderen igennem. A. forfattedes ofte af
Munke og blev skrevne paa et tit meget
ukorrekt Latin, der i Middelalderens senere Tid
efterhaanden afløstes af Folkesprogene. Disse
A. er i al deres Tørhed Hovedkilder for fl.
Aarhundreders Historie, og de er derfor udgivne
med Omhu, i Tyskland i Monumenta Germaniae
historica, i Italien af Muratori o. s. v.
I Norden tilhører de ældste A. Danmark
og er forfattede c. 1140; de fleste stammer fra
13. og 14. Aarh., men ophører derefter næsten
pludselig. Man kender saa godt som aldrig
Forf. til disse A., og Formen udelukker jo ogsaa
en stærkere Fremtræden af et individuelt Præg;
højest kan man se, i hvilket Kloster A. er
skrevne. Enkelte synes dog ikke forfattede af
Munke, saaledes »Valdemars-Aarbogen«, der
handler om Valdemar Sejr, og en meget fyldig A. fra
Valdemar Atterdags Tid; Rydaarbogen, der er
skrevet i Ryd Kloster i Sønderjylland, lader
fremlyse en stærk Antipati mod alt Tysk. Da
den hist. Interesse atter vaagnede i Danmark
paa Reformationstiden, opsøgte man disse
middelalderlige A. og forfattede paa det Grundlag
selv ny; endnu Hvitfeld’s store Danmarkskrønike
er anlagt rent annalistisk. I Sverige begynder
A. først midt i 13. Aarh., og lidt senere
udvikler der sig paa Island en fyldig annalistisk
Historieskrivning, der her afløser Sagaerne. De
danske A. er udgivne af Langebek (Scriptores
rerum Danicarum), de svenske i Scriptores
rerum Svecicarum, de islandske af Gustav
Storm (1888).
Kr. E.
Annaler for nordisk
Oldkyndighed og Historie udgaves for Aarene
1836—1863 af det kgl. nord. Oldskriftselskab med i
alt 23 Bd. Samtidig udgaves 7 Bd »Antikvarisk
Tidsskr.«. Annalerne bragte talrige fortrinlige
Arbejder over Arkæologi og Historie. Et
Register udgaves 1891 ved Kr. Bahnson. Fra 1867
udkommer i St. f. de nævnte 2 Tidsskr.:
»Aarbøger for nord. Oldkyndighed og Historie«.
H. A. K.
Annalin, Betegnelse for fintmalet, ubrændt
Gips, naar dette bruges som Fyldstof i Papir.
Annalist, Forf. af Annaler.
Annam [da. ’anam], se Anam.
Annan [↱änən], Havnestad i det skotske
Grevskab Dumfries, ligger paa venstre Bred af River
A., ikke langt fra dennes Udløb i Solway Firth,
og har (1901) 5805 Indb., Bomuldspinderi og
Rebslageri. Station ved Glasgow-SV.-Jernbanen.
Annapolis [ä↱näpo£is], 1) By i U. S. A., Stat
Maryland, ligger 42 km Ø. f. Washington, nær
ved Chesapeake-Bugten. (1910) 8609 Indb. A.
har et Marineakademi og et kat. College. Byen,
der er anlagt 1649, fik 1708 sit nuv. Navn. —
2) By i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia,
ligger 145 km V. f. Halifax ved Fundy-Bugten.
(1901) 1019 Indb. A., der er grundlagt 1605 som
fr. Koloni, har en befæstet Havn.
H. P. S.
Ann Arbor [än-↱a.əbə.], By i U. S. A., Stat
Michigan ligger 55 km VSV. f. Detroit. (1910)
14817 Indb. A. A. har Statens Univ.
Annas [↱a-], (hos Josephus Ananos), Fader
og Søn, jødiske Ypperstepræster. 1) Faderen var
Ypperstepræst 6—15 e. Kr., blev saa afsat af
Prokurator i Judæa Valerius Gratus. Han
bevarede efter sin Afsættelse stor Indflydelse. 5
Sønner af ham og hans Svigersøn Kaiphas blev
Ypperstepræster. A. omtales i ny Testament,
Luc. 3, 2; Apostl. Gern. 4, 6; Joh. 18, 13—24,
sidstnævnte St. som Leder af et Forhør over
Jesus. — Hans yngste Søn 2) A. var
Ypperstepræst 3 Maaneder Aar 62. Under de anarkiske
Forhold efter Prokuratoren Festus’ Død lod
han fl. af sine Fjender dræbe, deriblandt Jesu
Broder Jakob den Retfærdige. Han blev afsat
af Agrippa II. I Beg. af den jødiske Krig var
han en af Lederne i Jerusalem, men blev
myrdet af Zeloterne.
J. C. J.
Annater kaldtes siden 13. Aarh. Bispens Ret
til i sit Stift at oppebære et Aars Indtægt af
hver ledig Præbende. Paverne, som skænkede
denne Ret, brugte den imidlertid snart selv.
De pavelige A. krævedes i Beg. dog kun ved
enkelte Lejligheder, enten af alle Embeder ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
