- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
787

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anno II, Ærkebiskop af Koln (1056 - 1075) - Annobom, den mindste af de fire Guinea-Øer i den østlige Del af Guinea-Bugten - annona (lat.), Aarets Afgrøde - Annonay, By i det sydvestlige Frankrig, i Departementet Ardéche - Annonce, se Avertissement - Annoncebureau - annoncere - Annosangen, se Anno II - annua (af lat.), Aarsfrist, etaarig Betalingsfrist - Annuitet, lige store Summer, som udbetales med lige lange Mellemrum (Terminer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De andre Bisper harmedes dog over A.’s Magtsyge,
og han maatte dele sin Myndighed med
Adalbert af Hamburg-Bremen; Adalbert blev
Rigsstyrer, men A. skulde fremdeles forestaa
den unge Henrik’s Opdragelse. Denne hadede
sin Formynder, og saa snart han blev myndig,
gav han Adalbert langt større Indflydelse. Den
kölnske Ærkebiskop udfoldede da et snedigt
Rænkespil for at volde Adalbert’s Fald, og
det lykkedes ham grundig (1066). Derved
genvandt A. en Del af sin Magt, og mod sin Villie
maatte Henrik IV atter rette sig efter ham.
Efterhaanden dalede dog A.’s politiske
Indflydelse; hans Mæglinger mellem Henrik IV,
Rudolf af Schwaben og Sachserne voldte ham blot
Ærgrelser. Ved sin Nepotisme vakte han Had
imod sig, og Kölns Borgere rejste et Oprør, som
nær havde kostet ham Livet (1074); men A.
hævnede sig og døde som Sejrherre. Hans
grænseløse Ærgerrighed, Herskesyge og Haardhed
gør ham til en lidet tiltalende Person; men han
havde grundet fl. Klostre og ivret for Kirketugt
i cluniacensisk Aand, og for disse Træk glemte
man Skyggesiderne ved hans Karakter, lovpriste
ham i det latinske »Annos Levned« (fra c.
1100) og i den lidt yngre, tyske »Annosang« og
gjorde ham tilsidst til Helgen (1183). (Litt.:
Lindner, »A. II der Heilige« [Leipzig 1869]).
H. O.

Annobom [ənu↱bõ] (Annabon, »godt Aar«),
den mindste af de fire Guinea-Øer i den østlige
Del af Guinea-Bugten, er 17 km2 stor, bjergrig,
fuld af skovbevoksede, basaltiske og trakytiske,
stejlt opstigende Bjerge (indtil 850 m’s Højde),
frugtbar og med et sundt Klima. Den
opdagedes Nytaarsdag (deraf Navnet) 1471 af
Portugiserne og blev 1778 afstaaet til Spanien, der
lader Øen administrere fra Fernando Po.
Beboerne, c. 3000, stammer dels fra bortløbne Slaver
og dels fra Vengas ell. Valengasnegre fra den
ligeoverfor liggende Kyst.

annona (lat.), Aarets Afgrøde, den aarlige
Forsyning med Levnedsmidler, ell. den heraf
betingede Pris paa disse. Da Rom i Oldtiden ikke
kunde brødføde sig selv, men for en stor Del
maatte hente sin Forsyning langvejs fra, blev a.
tidlig draget ind under Statens Tilsyn, for at
undgaa Faren for Hungersnød; foruden
Ædilerne havde særlige Embedsmænd med denne
Sag at gøre. I Slutn. af Republikkens Tid og
under Kejserne blev der i stort Omfang gratis
uddelt Korn til de Fattige; desuden sørgede
Staten saa vidt muligt for en Normalpris paa
de vigtigste Levnedsmidler (se Madvig: »Den
romerske Stats Forfatning og Forvaltning« II,
Side 293 ff. og 348 ff.) — Som Personifikation
var A. hos Romerne Gudinde for et frugtbart
Aar.
C. B.

Annonay [anå↱næ], By i det sydvestlige
Frankrig, i Departementet Ardèche, Arrondissementet
Tournon, ligger 60 km S. f. Lyon ved en
Sidebane til Jernbanen Lyon—Marseille og har
(1906) 15403 Indb. A. ligger paa to Høje ved
Sammenløbet af Cance og Deume, hvis Vand
leverer Drivkraft til Byens Fabrikker. A. er
en vigtig Industriby, og beskæftiger sig med
Garveri (især Handskeskind), Papirfabrikation,
Silkespinderi, Væveri m. m. Byen har en
Handelsret og en Filial af Frankrigs Bank. Uden
for Raadhuset staar en Obelisk, rejst til Minde
om Luftskipperne, Brødrene Montgolfier, som
fødtes i A.
G. Ht.

Annonce [a↱nåŋsə], se Avertissement.

Annoncebureau [a↱nåŋsə-by↱ro], en
Institution, der driver Forretning ved at virke som
Mellemmand mellem Blade og Tidsskrifter og
det averterende Publikum. — For Publikum
frembyder A. den Fordel, at man, naar en
Annonce (ell. Avertissement) ønskes indrykket
i forskellige Blade, sparer at sætte sig i
Forbindelse med alle disse hver for sig. For
Bladene bestaar Fordelen i Lettelse i Ekspeditionen
og bekvemmere Regnskabsføring, ligesom de
af A.’s Virksomhed for at gøre saa mange
Forretninger som muligt kan vente en forøget
Tilførsel af Annoncer. — Bladene yder A. en vis
Rabat i de alm. Priser, saaledes at den enkelte
Averterende hos Bureauet kan opnaa samme
Pris som ved direkte Henvendelse til Bladene.
Institutionen har sin Oprindelse fra England.
Nu findes der A. i alle Lande, hvoraf fl. saasom
Fred. Algar i London, Agence Havas i Paris,
Haasenstein & Vogler i Hamburg, Rudolf Mosse
i Berlin er verdenskendte.
C. Th.

annoncere [anåŋ↱se´rə], indrykke en
Annonce (se Avertissement).

Annosangen [↱a-], se Anno II.

annotere (lat.), d. s. s. adnotere.

annua (af lat. ánnus, Aar), Aarsfrist, etaarig
Betalingsfrist. Annuale, Sjælemesse, som
læses et helt Aar igennem. Annuarium,
Aarbog, Kalender; annuel, aarlig, etaarig.

Annuitet er en Række lige store Summer,
som udbetales med lige lange Mellemrum
(Terminer). Betegner a Kr. de lige store Summers
Størrelse og n deres Antal, og tænkes Summerne,
efterhaanden som de udbetales, anbragte paa
Rentes Rente, saaledes at der svares p % hver
Termin, vil deres samlede Værdi (A.’s
Kapitalværdi) lige efter den sidste Udbetaling være:

100 a/p (( 1+ p/100)n — 1) Kr.:

dette er altsaa den Kapital, man vilde samle
sig, ved at indsætte Summerne i en Sparekasse,
der giver p % Rente. Kan man forrente og
afbetale (amortisere) en Gæld paa g Kr.,
hvoraf der skal svares p % i Rente hver Termin,
ved at betale de n Summer henholdsvis 1, 2, 3
. . . n Terminer, efter at Gælden er stiftet, gælder
Ligningen:

g = 100 a/p ( 1 — 1/ (1+ p/100)n ).

Antallet af Udbetalinger a, der kræves til
Gældens Amortisation, findes heraf at være:

n — log 100 a/p — log (100 a — p g)/ og (1 + p/100)

bliver n ikke noget helt Tal, men f. Eks. 7 3/4,
kan man paa det nærmeste dække Gælden ved
at betale 7 Afdrag = a Kr. og desuden samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free