- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annuitet, lige store Summer, som udbetales med lige lange Mellemrum (Terminer) - Annulata, se Ledorme - annulere - annulus (lat.), Fiskering, hører til enhver katolsk Biskops Embedsdragt - Annunciata (ital.), Budskab - Annunciataorden, højeste italienske Orden, stiftet 1360 - Annunciater, en Nonneorden, stiftet 1501 - Annunzio d', Gabriele, ital. Digter, f. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med det sidste 3/4 a Kr. Er Afdraget = q %
af Gælden, finder man:

n = log q — log (qp)/log (1+ p/100);

hvis man saaledes paa en Gæld, der skal
forrentes til 4 % p. a. i aarligt Afdrag betaler 5 %
af Gældens opr. Værdi, varer Amortisationen
c. 41 Aar.
Chr. C.

Annulata, se Ledorme.

annulere, Annulation. I Retssproget vil
man navnlig tale om A., naar en overordnet Ret,
til hvilken Underinstansens Dom er appelleret,
er kommet til det Resultat, at Underinstansen
paa et Punkt af Proceduren har truffet en
urigtig Afgørelse (f. Eks. har givet en Udsættelse,
som burde have været nægtet, ell. har undladt
at afvise ell. hæve Sagen, hvor dette burde have
været gjort), og at den flg. Procedures Form ell.
Indhold er blevet afgørende paavirket af hin
Afgørelse. Her vil nemlig Overretten, efter at
have forandret den urigtige Afgørelse, samtidig
med, at den hjemviser Sagen til Underretten,
annulere den Del af Proceduren og Dommen,
som hvilede paa hin Afgørelse, for at give
Underretten frie Hænder til at bygge videre paa
Overrettens rigtige Afgørelse af Spørgsmaalet
(se Appel). — I videre Forstand kan man tale
om A., hvor en hvilken som helst offentlig
Myndighed sætter Beslutninger ud af Kraft, der er
fattede af en underordnet Myndighed ell. af
private. — I videste Forstand betegner A.
enhver Beslutning, af den ell. de dertil berettigede,
hvorved tidligere Beslutninger (f. Eks. et
Testamente) ell. Aftaler omstødes.
V. B.

annulus (lat.), Ring. annulus piscatorius,
Fiskering (i Signetet er afbildet en Fisk), hører til
enhver katolsk Biskops Embedsdragt. Ved den
formæles han med Kirken. I Pavens Ring er Peters
Fiskedræt fremstillet, med den forsegles de
pavelige Breve. Fisken er et Anagram for Kristus
(ἰχθτύς ɔ: Ἰησούς Χριστός Θεόύ Υἱὸς Σωτήρ
= Jesus Kristus Guds Søn Frelser).
L. M.

Annunciata (Annunziáta, ital.), Budskab, især
om Marias Bebudelse.

Annunciataorden (Ordine suprémo dell’
Annunziáta
), højeste italienske Orden, stiftet 1360
af Amadeus VI af Savojen til Minde om
Farfaderens, Amadeus V’s Forsvar af Rhodos, som
»Halsbaandsorden til Guds, den hellige Jomfrus
og hendes 15 Venners Ære«, fik 1518 sit nuv.
Navn samt ny Statutter, blev 1720 det sardinske
Monarkis højeste Orden og modtog 1869 atter ny
Vedtægter. Medens A. opr. var indskrænket til
15 Riddere, er Tallet nu ubegrænset. Kongen er
Stormester, Ridderne skal være af høj Rang og
Indehavere af Mauritius- og Lazarus-Ordenen.
Ordensfest: Maria’s Bebudelsesdag, 25. Marts.

Annunciater, 1) en Nonneorden, stiftet 1501
af Johanna af Valois, den fr. Konge, Ludvig
XII’s fraskilte Hustru. 2) En italiensk
Nonnekongregation i Genua, stiftet 1604 af Maria
Vittoria Fornari. For at skelne dem fra de franske
A. kalder man dem ogsaa Coelestes.

Annunzio d’, [d-a↱nuntsio], Gabriele, ital.
Digter, f. 1864 i en lille By i Abruzzerne.
Allerede som Skoledreng læste han med Begejstring
Carducci’s Oder, og udgav selv, endnu ikke 15
Aar gl., en Digtsamling »Primo vere«, som gjorde
stor Lykke. I hele sin flg. store litterære
Produktion, Digte, Noveller, Dramaer og Romaner, er
d’A. fremfor alt Lyriker. Hans Sprog kan være
søgt og kunstlet, men er oftest af overordentlig Skønhed
og Farvepragt.

Han forstaar som faa at give en Naturskildring og at
skabe ell. gengive en Stemning. Men hans
Emner er ofte behandlede med
en hensynsløs Realisme. Yppig Sanselighed,
Hang til Brutalitet og ved Siden heraf
renaissanceagtig Skønhedsdyrkelse er
Egenskaber, som vel nærmest danner Kernen i
hans Væsen og har præget hans Værker. Af
hans lyriske Digtning maa foruden hans
tidligste Samling nævnes: In memoriam (1880),
Canto novo (1882), Intermezzo di Rime (1883),
Isaotta Guttadauro ed altre poesie (1886),
L’Isotteo e la Chimera (1890), Elegie romane (1892),
Poema paradisiaco ed Odi navali (1893) Laudi
del cielo, del mare, della terra e degli eroi
(2
Bd 1903). Stor Berømmelse vandt hans
Mindedigt over Garibaldi, La notte di Caprera (1901).
Samme Aar skrev han et Digt ved Giuseppe
Verdi’s Død og paa Hundredaarsdagen for
Victor Hugo’s Fødsel Canzone a Victor Hugo (1902).
1907 kom L’orazione e la canzone in morte di
Giosuè Carducci
og 1912 i Anledning af Italiens
Krig med Tyrkiet 10 nationale Canzoni della
gesta d’oltremare
, skrevne i rimede Terziner.
Som Dramatiker er d’A. fremtraadt siden midt
i 1890’erne med en Række Skuespil, for en stor
Del skrevne for den geniale Skuespillerinde
Eleonora Duse, som han i lang Tid stod i
Kærlighedsforbindelse med; han paatænkte endog en
Tid Grundlæggelsen af en italiensk Nationalscene.
I fratelli er det tidligste af disse Stykker; siden
fulgte: Il sogno d’un mattino di primavera (1897),
Il sogno d’un tramonto d’autunno (1898), La
citta morta
(s. A.), La Gioconda (s. A., begge
oversatte paa Dansk af Regitze Winge), La
gloria
(s. A.). De tre sidste er samlede oversatte paa
Fransk under Titlen Les Victoires mutilées
(Paris 1903), Francesca da Rimini (1902. oversat af
R. W. 1905); La figlia di Jorio (1904), vel nok
det af hans Dramaer, der har gjort størst Lykke;
han giver heri, som ogsaa i fl. af sine Romaner
og Noveller, en Skildring af gamle Sæder og
Skikke i Abruzzerne, hans Fødeegn. 1905 kom
La fiaccola sotto il moggio, Più che l’amore
(1907), La Nave (1908) og Fedra (1909). 1911
udgav han i Paris paa Fransk Le martyre de
Saint Sébastien
og 1913 La Pisanelle ou la mort
parfumée
, udkommet s. A. i versificeret italiensk

illustration placeholder
d’ Annunzio.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free