- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anquetil-Duperron 2) Louis Pierre, fr. Historiker (1723-1806) - Anraabning, (militær) - Anrep, Johan Gabriel, sv. Genealog, f. 1821 - Ans, Landsby i det midterste Nørrejylland - Ansager, stærkt opvoksende Sogneby i det vestlige Nørrejylland - Ansager-Aa, se Varde-Aa - Ansaldo, Andrea, ital. Maler (1584-1638) - Ansatlto, Lago di A., en lille Sø i Syditalien - Ansats (fr. embouchure), Maaden, hvorpaa et Blæseinstrument sættes til Læberne - Ansatsfil - Ansatsstykke, Mundstykket paa Blæseinstrumenter - Ansbach, By i Bayern - Anschutz, Heinrich, tysk Skue-spiller (1785-1865) - Ansdell, Richard, eng. Genre- og Dyrmaler (1815-1885)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afsluttedes 1805, men er senere fl. Gange udg. i ny
Opl. og fortsat af andre ned til Slutn. af 19. Aarh.

Anraabning. Af Hensyn til egen Sikkerhed
maa Troppestyrker, som i Felten marcherer ell.
opholder sig paa St. i Nærheden af Fjenden,
ofte iværksætte en mere ell. mindre fuldstændig
Afspærring af Terrainet ved en Kæde af Poster
(Patrouiller, Vedetter), som ved A. standser
Personer, de ifølge deres Instruks ikke tør lade
passere ud ell. ind af Kæden (Personer, som ikke
kan ses at tilhøre egen Hær, ell. som for øvrigt
skønnes mistænkelige); de paagældende henvises
da til den i Kæden værende Befalingsmand
(Fører for Forpatrouille, Modtagelsespost), som efter
de for forskellige Tilfælde givne Regler træffer
nærmere Bestemmelse.
(A. K.). B. P. B.

Anrep [↱an-], Johan Gabriel, sv.
Genealog, f. 1821 i Nerike, har bl. a. udgivet
»Sveriges ridderskaps och adels kalender« (1. Aarg.
1854), »Svenska adelns ättartaflor« (1858—64),
»Svenska slägtboken« (3 Bd 1871—82).

Ans, Landsby i det midterste Nørrejylland,
Grønbæk Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt,
ved Silkeborgvejen c. 18 km SØ. f. Viborg, har
Skole, Missionshus, Sparekasse, Markedsplads,
Andelsmejeri, Kro m. m. og 1. Febr 1911 319
Indb.
H. W.

Ansager (Andsager), stærkt opvoksende
Sogneby i det vestlige Nørrejylland, Øster-Horne
Herred, Ribe Amt, c. 20 km ØNØ. f. Varde, har
Kirke, Skole, Stiftelse (Margrethe Christensen’s
Stiftelse for Enker og Døtre efter Lærere, opr.
1904), Sparekasse, Markedsplads, Andelsmejeri
m. m. og 1. Febr 1911 395 Indb. (1906: 268). I
A. er 1910 rejst en Mindesten for Dalgas.
H. W.

Ansager-Aa [↱ans-], se Varde-Aa.

Ansaldo, Andrea, ital. Maler (1584—1638),
en flittig Kunstner, der uddannede sig efter P.
Veronese og Rubens og malede talrige Billeder
til Kirker og Paladser, snart i Olie (saaledes
»Den hellige Ambrosius giver Kejser Theodosius
Nadveren« i Oratorio di S Ambrosio i Voltri og
hans i malerisk Henseende skønneste Værk: »De
hellige tre Kongers Daab« i Oratorio di S
Antonio Abbate
i Genua), snart a fresko f. Eks.
Kuppelmaleriet »Maria’s Himmelfart« i S
Annunziata
, Genua).
A. Hk.

Ansanto, Lago di A. ell. Mufiti, i
Oldtiden Lacus Ampsanctus, en lille Sø i Syditalien,
Prov. Avellino, ligger i Nærheden af Frigento
i Santoli-Dalen og opviser fl. vulkanske
Eftervirkninger. Dens Vande bruser ofte højt i
Vejret, og ved dens Bredder udstrømmer Kulsyre
og Svovlbrinte. I Oldtiden laa her et Tempel,
der var indviet til Gudinden Mefitis.
H. P. S.

Ansats (fr. embouchure), Maaden, hvorpaa et
Blæseinstrument sættes til Læberne, og disses
Stilling til Instrumentets Mundstykke. A. er af
overordentlig Bet. ved Behandlingen af et
Blæseinstrument; thi af den mere ell. mindre rigtige
A. afhænger ikke alene Frembringelsen af Tonen,
dens Styrke og Højde, men ogsaa dens Klang og
Skønhed. Naar en Musiker siger, at han ikke
har nogen god Embouchure (A.) ell. overhovedet
ingen Embouchure, forstaar han ikke derved,
at han overhovedet mangler Evne til at anbringe
Læberne i den rette Stilling, men han vil som
oftest derved udtrykke, at tilfældige
Omstændigheder, en forbigaaende Ophidselse, Tørhed i
Munden o. desl. i Øjeblikket forhindrer ham i at
benytte sine dertil hørende Evner med samme
Lethed og Sikkerhed, som under normale
Omstændigheder. — Ved Sang er Ordet A. nu
blevet erstattet af det mere danske Ord
Ansætning, se Toneansætning.
S. L.

Ansatsfil kaldes en flad Fil, hvis Kant er glat,
altsaa uden Filhug, og som derfor egner sig til at
arbejde med i Kroge uden Fare for at beskadige
allerede færdige Flader.

Ansatsstykke, Mundstykket paa
Blæseinstrumenter.

Ansbach [↱ansbaк] (Anspach, tidligere
Onolzbach, lat. Onoldinum), By i Bayern,
Regeringsdistriktet Mittelfranken, ligger ved
Floden Rezat, 40 km SV. f. Nürnberg, 410 m o.
H., er et Jernbaneknudepunkt og har (1910)
19995 Indb., deriblandt noget over 3000
Katolikker og 250 Jøder. A. har en betydelig Industri,
navnlig Fabrikation af Maskiner, Vogne, Legetøj
og Konserves samt Jernstøberi og Ølbryggeri;
Byen er Sæde for en Filial af den kgl. Bank og
for en Landret og har Garnison. Der findes i A.
et Palads, fordum Residens for Markgreverne af
A. Den smukkeste af Byens Kirker er den
protestantiske Johanneskirke (opført 1441) med
Markgrevernes Grave. Byen har Teater, Gymnasium
og en teknisk Skole. Der findes Mindesmærker
for Digterne A. v. Platen og J. P. Uz, som er
fødte i A., og for Hittebarnet Kaspar Hauser
(s. d.). — A. er opstaaet omkr. det af Skt Gumbertus
786 stiftede Benediktinerkloster, som
ophævedes 1560. 1486—1792 var A. Residens for
Markgreverne af A.; den sidste Markgreve solgte
det til Frederik Wilhelm II af Preussen. 1806
overdrog Napoleon det til Bayern, og denne
Overdragelse bekræftedes af Kongressen i Wien
1815.
G. Ht.

Anschütz [↱an∫yts], Heinrich, tysk
Skuespiller (1785—1865), vandt sig under et syvaarigt
Engagement i Breslau (1814—21) saa stort et
Navn som Heltefremstiller, at Burgteatret tilbød
ham Engagement; han tog herimod og forlod
ikke senere Burg, hvor han i mange Aar var
en af Hovedkræfterne i Tragedien og i det
borgerlige Skuespil; blandt hans Hovedroller kan
nævnes: Kong Lear, Wallenstein, Nathan den
Vise, Musikus Miller (i »Kabale og Kærlighed«).

Anschütz [↱an∫yts], Ottomar, tysk
Fotograf, f. 1846 i Lissa. Siden 1882 har han
udelukkende beskæftiget sig med Øjebliksfotografiet
og i denne Specialitet opnaaet betydelige Resultater
(se nærmere Fotografi).

Ansdell [↱änzdə£], Richard, eng.
Genre- og Dyrmaler, f. i Liverpool 11. Maj 1815, d. i
Farnborough (Hampshire) 20. Apr. 1885, er en
af Englands betydeligste Dyrmalere. I øvrigt
var det et historisk Arbejde (»Sir Lambton’s
Død ved Marston Moor«, udstillet 1842), der
henledte Opmærksomheden paa den unge Kunstner,
som en Tid lang vaklede mellem Interessen
for Historiebilledet (han har saaledes malet
»Dronning Maria af Skotland vender hjem fra
Jagt«) og for Fremstillingen af Dyrenes Liv.
Medens A. i sine første Dyrebilleder med
Forkærlighed skildrer Jagtlivet med dets bevægede
Tildragelser, giver han senere, ofte hjulpet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free