- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antifilos, gr. Maler fra Ægypten; han levede paa Alexander den Store's Tid - antiflogistiske Midler, se Antiflogose - antiflogistisk Kemi, se Flogistisk Kemi - Antiflogose (gr.), Bekæmpelse af Betændelse - Antifon, den ældste af de 10 saakaldte attiske Talere, fødtes c. 480 f. Kr. - Antifon (gr.), et Apparat, som indføres lufttæt i Øregangen for at beskytte Øret mod Lydindtryk - Antifonar, en Samling af de til Kirkens Liturgi hørende Sange - Antifoni. 1) I den antikke gr. Musik bruges dette Ord for at betegne Samklang af fl. Stemmer - Antifoni. 2) I den kristne Kirke: Vekselsang, enten mellem Præst og Menighed ell. mellem to Kor - Antifora, Modsætning, Kontrast - Antiformin, et Patentpræparat der anvendes særlig som Rensnings- og Desinfektionsmiddel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sujetter var yderst forskellige; han malede
mytologiske og historiske Billeder, Portrætter, bl.
a. af Alexander og Filippos, Genrebilleder og
Karikaturer.
H. A. K.

antiflogistiske Midler, se Antiflogose.

antiflogistisk Kemi, se Flogistisk Kemi.

Antiflogose (gr.), Bekæmpelse af Betændelse,
Behandling af Betændelsessygdomme. Ligesom
Opfattelsen af Betændelsens Væsen gennem
Tiderne har været meget vekslende, saaledes har
ogsaa den anvendte Behandling været meget
forskellig. Betændelsens mest fremtrædende
Symptomer er beskrevne allerede af Oldtidens
Forfattere, af Galen de fire Kardinalsymptomer:
rubor, calor, tumor, dolor (se Betændelse),
og mod disse Symptomer rettedes Behandlingen.
I den Tid, da Humoralpatologien var den
herskende, og Sygdommenes Aarsager søgtes i de
usunde Vædsker, tilstræbte man ved omstemmende
og afledende Midler at lindre og
formindske den ved Betændelsen fremkaldte Hede,
Hævelse, Svulst og Smerte. Man brugte især den
deriverende (afledende) Behandling, idet man
fjernede det »usunde« Blod enten fra selve
Stedet ved Igler, Blodkopper ell. fra hele Legemet
ved Aareladning, ell. man forsøgte ved
Trækmidler (Vesikatorier), Simer (setaceum),
Fonteneller at fremkalde en Betændelse paa
Overfladen, hvorved man haabede at kunne fjerne
Betændelsesprodukterne. Efter Cellularpatologiens
Fremkomst i den nyere Tid (Virchow)
og p. Gr. a. bedre Kendskab til de Forandringer,
som ved Betændelsen foregaar i Vævene,
har man til Dels forladt disse mere
indgribende Midler, og er mere tilbøjelig til at
overlade Behandlingen til Naturens egen Hjælp og
understøtte dennes Bestræbelser. Ved at lade
den syge Legemsdel i Ro, ved at dulme
Smerten ved kolde ell. varme Omslag ell.
smertestillende Medikamenter, ved i Tide at skaffe
Sygdomsprodukterne Afløb ved Hjælp af
kirurgiske Indgreb, ved Aabning (Incision) af
Abscesser, ved Drainage er man naaet til en mere
rationel Behandling i Overensstemmelse med de
moderne Infektionsteorier, og understøttet af
Nutidens Kendskab til Antiseptikken er man i
Stand til at skaffe Hjælp ved Betændelser, der
tidligere var utilgængelige. For mange i
indvendige Organer forekommende
Betændelsessygdomme (f. Eks. Lungebetændelse,
Hjernebetændelse, Nyrebetændelse) er man dog endnu
henvist til at anvende en mere indirekte
Behandling og overlade mere til Naturen, idet
man enten maa erkende Unødvendigheden ell.
endog Skadeligheden af de tidligere,
indgribende Metoder (f. Eks. Blodudtømmelserne).
Ved en Del af disse Betændelsesformer bliver
A. erstattet af Antipyresen. De ved A. anvendte
Midler kaldes antiflogistiske.
A. F.

Antifon [↱an- gr. -↱fo.n], den ældste af de
10 saakaldte attiske Talere, fødtes c. 480 f. Kr. i
Rhamnus; han spillede en vigtig Rolle som
Organisator af de 400’s oligarkiske Regering (411),
men blev efter dennes Fald henrettet. Paavirket
af Gorgias virkede han som Lærer i Veltalenhed,
men endnu mere som Taleskriver for andre; af
hans Taler er bevaret 15, der alle angaar
Drabssager; af disse er dog kun de 3 sikkert ægte
og virkelig holdte, medens de 12 er Øvelsestaler
i fingerede Processer. Udg. i Samlingerne
af attiske Talere og særskilt af Mätzner (Berlin
1838), Jernstedt (Petersborg 1880) og Blass (2.
Opl., Leipzig 1881). (Litt.: Blass, »Attische
Beredsamkeit«, 1. Bd, 2. Opl. (Leipzig 1885]).
K. H.

Antifon (gr.), et Apparat, som indføres lufttæt
i Øregangen for at beskytte Øret mod
Lydindtryk, f. Eks. hos Patienter med visse
Øresygdomme, som medfører en stærkt forøget
Følsomhed af Øret over for Lydindtryk ell. hos
nervøse Mennesker, som af den Larm, der
omgiver dem, hindres i at arbejde. Den simpleste
Form for A. er en Vatprop, dyppet i Olivenolie,
i øvrigt bruges jævnlig A. af Kautsjuk,
som efter at være opvarmet i varmt Vand, saa
det bliver plastisk, indføres i Øregangen.
J. M.

Antifonar, en Samling af Antifonier (s. d.)
ell., i videre Forstand, af de til Kirkens Liturgi
hørende Sange. Man skelner mellem det egl.
Antiphonarium Officii, der indeholder Sangene
til de saakaldte Horae cononicae (Matutinae,
Laudes og Vesper), og Antiphonarium Missarum,
der indeholder Sangene til Messetjenesten
(Introitus, Kyrie, Gloria, Graduale, Credo, Offertorium,
Sanctus, Agnus dei, Communio) og nu i Alm.
kaldes med Fællesnavnet »Graduale«. Blandt
særlig mærkelige A. maa nævnes den, som Pave
Gregor den Store c. 600 samlede med den
Hensigt at skaffe Enhed i Kirkesangen i hele den
romerske Kirke. Den blev med en Kæde lænket
til Alteret i Peterskirken i Rom for til alle Tider
at danne den usvigelige Rettesnor for den
romerske Kirkes Sang (Cantus firmus). Denne
autentiske A. er gaaet tabt; men man mener at
besidde en i 9.—10. Aarh. paa anden Haand
forfærdiget Afskrift af den i et Manuskript fra
det tidligere Kloster i St Gallen. Dennes
Autenticitet er dog meget tvivlsom. Nodeskriften er
her de saakaldte »Neumer« (s. d.). Dette
Manuskript er faksimileret udgivet i L. Lambillotte,
Antiphonaire de Saint Grégoire (Paris 1851 og
Bryssel 1872).
A. H.

Antifoni 1) I den antikke gr. Musik bruges
dette Ord for at betegne Samklang af fl.
Stemmer, i Alm. i det samme Interval ell. i Oktav
og Grundtone. 2) I den kristne Kirke anvendes
Ordet A. (fr. Antienne, eng. Anthem) som
Betegnelse for den fra tidligste Tid stedfindende
Vekselsang, enten mellem Præst og Menighed
ell. mellem to Kor. Afsyngelsen af A. er
rimeligvis gaaet over fra den jødiske Tempelsang
til de første kristne Menigheder og omtales
baade af den jødiske Historieforfatter Philo
som værende i Brug hos Jøderne c. 50 e. Kr. og
af Plinius for den kristne Kirkes Vedk. i
Beg. af 2. Aarh. Som Fremmere af antifonisk
Sang nævnes i den græske Kirke Chrysostomus
og St Ignatius, i den romerske Kirke Ambrosius.
A. har ogsaa i den protestantiske Kirke
hævdet sin Plads (Præstens Messen og Korets
ell. Menighedens Svar).
A. H.

Antifora [gr. -↱ra´], Modsætning, Kontrast.

Antiformin, et Patentpræparat (Opfindere:
Axel Sjöo og Victor Törnell, Stockholm), en
Hypokloritopløsning (Eau de Javelle med
Tilsætning af Natronlud). Præparatet anvendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free