Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiloper, kaldes en stor Gruppe Drøvtyggere, henhørende til Oksefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regel brunlige ell. gullige (»Ørkenfarver«), Bugen
og Bagpartiet lysere, næsten hvidligt. Benene
høje, snart slanke og tynde, snart sværere, mere
okseagtige; Haarkvast paa Knæene ikke
ualmindelig. To symmetriske Klove; Bitæer
mangler ofte helt, ofte findes de som smaa
Hornknuder ell. som virkelige Hornklove. Hunnerne
har 2 ell. 4 Patter paa Yveret, der ligger
mellem Bagbenene; de faar som Regel en Kalv ad
Gangen, sjældnere to; Drægtigheden varer
gennemsnitlig 9 Maaneder.
A. er sky og frygtsomme Dyr; de løber
yderst hurtigt, de større Arter travende, de
mindre springende langt og højt, overordentlig
behændigt og graciøst; de lever parvis, i Fam.
ell. i Flokke, der navnlig i tidligere Tid kunde
være overordentlig store; de holder fortrinsvis
til paa aabent Land, dels i rene Ørkener, dels
paa Sletteland, saaledes talrige paa de
afrikanske Savanner; enkelte Arter foretrækker
dog Skovegne, andre Højlande, hvor de kan
træffes i Bjergene op til Snegrænsen. A. er
overvejende Græsædere, men æder ogsaa
Træløv, særlig Bladknopper og findes altid talrigst
i Nærheden af Floderne, hvortil de søger for
at drikke; herfra er dog Undtagelser, de rene
Ørkenformer synes aldrig at drikke.
A. findes aldeles ikke i Amerika og Australien;
deres Hovedudbredningszone, der rummer
en mægtig Formrigdom, er Syd-, Mellem- og
Nord-Østafrika; nogle Arter findes i Syrien,
en Del Arters Udbredning falder i Ostindien,
helt op i Mellemasien; kun een Art (Saïga-A.)
findes i Europa, i Nutiden reduceret i Antal.
Mange uddøde A. findes i øvre tertiære Lag;
mange Arter er fundne i navnlig sydeuropæiske
Formationer (Pliocæn); den ældste A. (Protragoceros)
findes i franske mellem-miocæne Lag.
Mange A. lader sig i Fangenskab let tæmme
og formerer sig uden Vanskelighed i de
zoologiske Haver, men ingen Art er dog egl.
Husdyr, omend de maaske hos Oldtidens Ægyptere
synes at have været holdt som saadanne; alle
Arterne er meget efterstræbt Jagtvildt,
værdifulde baade ved deres Kød og særlig ved deres
Skind og Horn; ved hensynsløs Forfølgelse
baade af Sports- og Erhvervsjægere er A. i
Nutiden stærkt reducerede baade i Udbredning
og Tal. Artsantallet er meget stort, omkr. 100
tydelige Arter er kendte. Af Hovedgrupperne
og de ejendommeligste Slægter kan flg. nævnes:
Ko-A. ell. Elsdyrs-A. (Bubalis ell.
Alcelaphus) omfatter store, afrikanske Arter, af
hvilke en Art er udbredt helt op i Syrien; 9—10
Arter. Store, kraftige næsten plumpe Dyr, meget
høje over Skuldrene med stærkt nedskraanende
Ryg; Hovedet ejendommeligt langt og smalt med
høj, tværstillet Pandebenskam, der, baade hos
Han og Hun, bærer 2 lyreformede, stærkt
ringede, kraftige Horn; Næseborene tætstillede,
kantede med stive Haar; Halen ret lang med
en Haarkant paa Oversiden. Blandt Arterne
kan nævnes Kaama’en, af de hollandske
Kapkolonister kaldet Haarte Beest (B. caama), en
stor, prægtig Art med meget svære Horn og
tyk, busket Hale, tidligere meget alm. i
Sydafrika; Farven lysebrun, Pande og Næseryg
sortebrune, Bug og Bagparten hvide. Ko-A.
(B. bubalis), Abessiniernes Tora, har 35 cm
lange Horn, Kroplængde 2,3 m, Skulderhøjde
1,5 m; ensfarvet rødbrun, udbredt i Nordafrikas
Ørkener; lader sig let tæmme og findes ofte
fremstillet paa de ægyptiske Mindesmærker.
Lidt mindre er Blisbukken (B. albifrons),
Hollændernes Blesbok, og den Spraglede
Buk eller Bantebook (B. pyparga), begge
med hvide Pander, tidligere udbredte i
umaadelige Flokke i Sydafrika. Endelig
Senegal-A. ell. Korrigumen (B. senegalensis).
Gnuerne (Catoblepas) er i Skikkelse meget
hestelignende med slanke Ben; Hornene tykke,
ved Grunden brede og pladeformede, dækkende
Panden, først rettede fremad, derpaa opad;
glatte, kun lidet ringede ved Roden. Hovedet
bæres lavt og ludende; Mulen paafaldende flad
og bred, baaret; Næseborene vidt adskilte,
ligesom dækkede af et Laag; store, stive,
børsteagtige Haarduske paa Næseryg, Kinder og
Strube, lignende lange Børster om Næsebor og
Øjne; tæt busket Manke, Halen lang og
langhaaret som en Hestehale; 4 Patter. Grimme,
frastødende Dyr, der ydermere ved deres altid
uberegnelige, ubændige, vilde og fyrige Bevægelser,
stadig springende omkr., snart rejsende
sig paa Bagbenene, snart kastende sig paa Knæ,
ved stadig Kasten med Hovedet o. s. v., gør et
højst mærkeligt Indtryk; de er overordentlig
hurtige, løber stedse i Pasgang, og gaar med
ubændig Vildhed løs paa deres Modstander, hvis
de tirres ell. saares; betegnende er derfor de
hollandske Kolonisters Navn Wildbeest;
Stemmen er et hæsligt, højtlydende, snorkende Brøl;
de foretager aarlige Vandringer, søgende bedre
Græsgange. 2 Arter, nemlig den Hvidhalede
Gnu (C. gnu), ensfarvet, graabrun med lyse
Børster, Manke og Hale; tidligere udbredt i
mægtige Hjorde i Sydafrika, endog helt ned i
Kapkolonien, hvor den forlængst er udryddet; saas
stedse i Selskab med Quagga’en, der nu er
uddød. Kroplængde 2 m, Skulderhøjde 1,2 m.
 |
| Kudu (Strepsiceros kudu). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
