Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antimetabol (.gr.) betegn. i den græske Rhetorik - Antimon (Antimdnium, Stibium) er et Grundstof - Antimonarsen (Allemontit), et Mineral - Antimonarsennikkel (Arit), et Mineral - Antimonblende (Kermesit), et Mineral - Antimonblomst (Valentinit), et Mineral - Antimonblyblende, se Boulangerit - Antimonblykobberblende, se Bournonit - Antitnonblyspat, se Bindheimit - Antimonbrinte (Stibin), SbH3, er en Luftart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antimetabol (gr.) betegner i den græske
Rhetorik en Figur, der udtrykker en Modsætning
gennem to sideordnede og ens byggede
Led. Eks.: Ikke for at spise, lever jeg; men
for at leve, spiser jeg. De, som gerne vil anses
for kloge af de Dumme, anses for dumme af
de Kloge.
W. N.
Antimon (Antimonium, Stíbium) er et
Grundstof, hvis kemiske Tegn er Sb.; det blev tidligere
regnet til Metallerne, da det i sine ydre
Egenskaber ligner disse, men regnes nu til
Metalloiderne, til hvilke det i kemisk Henseende
nærmest slutter sig, saaledes som det fremgaar af
dets Forbindelsers Natur; det henføres til
samme Metalloidgruppe som Kvælstof, Fosfor
og Arsen og kan ligesom disse Grundstoffer
optræde tre- ell. femgyldigt (tri- ell. pentavalent).
A. findes kun sjælden i fri Tilstand i
Naturen, som f. Eks. ved Andreasberg, Przibram,
Allemont o. a., men forekommer hyppigst
bundet til Svovl som Spydglans ell.
Antimonglans, Sb2S3, der indeholder 71,76 % A.;
endvidere findes det bundet til Svovl og til Jern
som Berthierit, Fe S, Sb2S3, med 56,7 % A. og
i talrige Nikkel-, Kobber-, Bly- og Sølvmalme;
fremdeles i Antimonarsen, Antimonnikkel,
Antimonsølv, Antimonblende m. fl.
A. vindes væsentligst af Spydglans, idet denne,
om nødvendigt, først befris for medfølgende
Gangart ved Udsmeltning i gennemhullede
Lerdigler og derpaa befris for Svovl ved Ophedning
med metallisk Jern, til hvilket man sætter
Natriumsulfat og Kul, hvorved det senere bliver
lettere at skille det ved Processen dannede
Svovljern fra det udsmeltede A. Processen
foregaar efter Ligningen 2 Sb2 S3+6 Fe = 4 Sb
+ 6 Fe S; der dannes altsaa A. og Svovljern.
Man kan ogsaa gaa frem paa den Maade, at
man først rister Spydglansen i en Flammeovn
ved mørk Rødglødhede, hvorved næsten alt
Svovl gaar bort som Svovlsyrling: 2 Sb S3+9 O2
=2 Sb2 O3+6 SO2, og derpaa reducerer det
dannede Antimontrioxyd med Kul. Det raa A.
befris for fremmede Metaller, som Bly, Jern og
Kobber, ved Smeltning med lidt Svovlantimon
og Soda, hvorved Indblandingerne forener sig
med Svovl og gaar over i Slaggen. Det rensede
A. viser en straalet krystallinsk Overflade,
hvilket ikke er Tilfældet med blyholdigt A. Rent og
arsenfrit A. faar man ved Reduktion af
saakaldet metaantimonsurt Natron. A. er hvidt og
sølvglinsende krystallinsk; det krystalliserer i
Romboedre med Vinklen 87° 35′ og har
Vægtfylden 6,7—6,8. Atomvægten 120, Smeltepunktet
632° og Kogepunktet 1440°. A. er haardere end
Kobber, meget sprødt og lader sig let pulverisere;
det holder sig godt i Luften, forflygtiges
ved stærk Ophedning og forbrænder ved Glødning
under Luftens Adgang til Antimontrioxyd
(Antimonilte); først ved Glødhede sønderdeler
det Vanddamp under Udvikling af Brint; i fint
pulveriseret Tilstand bryder det i Brand, naar
det kommer i Berøring med Klor, med hvilket
det direkte forener sig til Antimonpentaklorid,
naar Klor er til Stede i Overskud. Kongevand
opløser A. under Dannelse af Antimonpentaklorid,
medens Salpetersyre alt efter
Koncentrationen og Temperaturen omdanner det til
Antimontrioxyd ell. til Antimonsyre. Saltsyre
angriber det næppe. Ved Forpufning med
Salpeter giver A. saakaldet metaantimonsurt Kali;
det danner 3 Forbindelser med Ilt: Sb2O3, Sb2O4
og Sb2O5 og een Brintforbindelse SbH3. A.
anvendes til Fremstilling af flere officinelle
Antimonpræparater og af Farver; fældet af
Antimonklorid ved Hjælp af Zink faas det som et sort
Pulver, der under Navn af Jernsort finder
Anvendelse til Bronzering; Kobber og forkobret
Jern overtrækkes med A. til Beskyttelse mod
Ir og Rust. Hovedsagelig anvendes A. til
Legeringer (se Antimonlegeringer).
Spydglans var allerede kendt i Oldtiden og
blev i Orienten ligesom nutildags anvendt til
Bemaling af Øjenbrynene; Dioskorides og
Plinius omtaler det som Lægemiddel, den
sidstnævnte benævner det stibium, medens det i den
latinske Udgave af Geber’s Værker benævnes
antimonium. Benævnelsen Spydglans benyttes af
Basilius Valentinus, der i sit Værk »Antimonets
Triumfvogn« (1460) beskriver mange Antimonpræparater
og tillige angiver Fremstillingsmaaden
for A. uden at betegne denne som noget
nyt. Svovlantimon blev allerede tidlig anvendt
til Adskillelse af Guld og Sølv, og
Antimonpræparater fandt allerede i Middelalderen
medicinsk Anvendelse. I Handelen betegnes det
metalliske A. som »Regulus«, Svovlantimon som
Antimonium crudum. Storbrittanien, Østerrig og
Frankrig producerer det meste A. I Frankrig
oparbejdes Valentinit fra Algier, i England
Valentinit fra Borneo og Spydglans fra Kina og
Australien.
O. C.
Antimonarsen (Allemontit), et Mineral
af Sammensætning SbAs3. Fundet paa forsk.
Antimonforekomster i nyreformede Masser.
Antimonarsennikkel (Arit), et Mineral af
Sammensætning og Egenskaber midt imellem
Antimon- og Arsennikkel. Er forekommet i
Thüringen o. a. St., i Reglen i nyreformede ell.
straalede Masser.
Antimonblende (Kermesit), et Mineral
af Sammensætning Sb2S2O. Danner naaleformede,
monokline Krystaller af kirsebærrød Farve med
stærk, næsten metallisk Glans; Krystallerne
sidder oftest paa Antimonglans, ved hvis Iltning
de i Reglen er dannede; forekommer paa flere
forskellige Lokaliteter, men overalt kun i ringe
Masse.
O. B. B.
Antimonblomst (Valentinit), et Mineral
af Sammensætning Sb2O3; danner hvide,
diamantglinsende, gennemsigtige ell. gennemskinnende
Krystaller, oftest tavleformede; ogsaa bladede
ell. straalede Masser; Haardhed 2,5—3;
Vægtfylde 5,56. Krystallerne er rombiske. A. har
samme Sammensætning som den regulære
Senarmontit. Forekommer sammen med
Antimonglans og gedigent Antimon som Iltningsprodukt
paa adskillige Antimonforekomster.
O. B. B.
Antimonblyblende, se Boulangerit.
Antimonblykobberblende, se Bournonit.
Antimonblyspat, se Bindheimit.
Antimonbrinte (Stibin), SbH3, er en
Luftart, der hidtil kun har kunnet fremstilles blandet
med en større Mængde Brint, idet den allerede
delvis dissocieres ved lav Temp. A. fremstilles
bedst ved Indvirkning af fortyndet Saltsyre paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
