Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antinomisme - antinomlstisk Strid, begyndt 1527 af Johann Agricola - Antinoos, Kejser Hadrian's Yndling, var fra Byen Bithynium i Lilleasien - Antinoos, Eupeithes' Søn, af fornem Byrd fra Ithaka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sande Anger og Bod alene fremkaldes ved
Evangeliet og slet ikke ved Moseloven (se
antinomistisk Strid). Dette er i
Virkeligheden kun en Optagelse af, hvad Luther selv
opr. havde lært, om end det her er fremsat
paa en mere outreret Maade; og naar denne
Lære nu blev afvist af ham og den senere
ortodokse Teologi, da er det dog bestandig et
aabent Spørgsmaal, om denne Afvisning har
haft sin ubetingede Ret. I ethvert Fald synes
det at være i den bedste Overensstemmelse med
den hele evangeliske Lære, naar det gøres
gældende, at saa sandt som Kristendommen er
den fuldkommen sædelige Religion, maa den
ogsaa i det højeste Gode, som den tilbyder
Menneskeheden, med det samme og i nøje
Forening hermed fremstille det fuldkomne Ideal,
saaledes at den Kristne ikke skal behøve at
regulere sit Liv efter nogen udenfor liggende
sædelig Norm, der altid kun kan blive et
ringere Udtryk for den fuldkomne Lov.
F. C. K.
antinomistisk Strid, begyndt 1527 af
Johann Agricola, der i Modsætning til
Melanchton paastod, at Loven ingen Bet. havde for
Omvendelsen, kun ved Evangeliet bevirkedes
denne. Luther fik Agricola til at holde sig
rolig en Tid, og 1537 underskrev han de
schmalkaldiske Artikler, hvori (III, 2—3) Lovens Bet.
fremhæves. Samme Aar fremdrog han dog atter
det gamle Stridsspørgsmaal, og fra hans
Tilhængere lød det: de 10 Bud hører hjemme paa
Raadhuset, ikke paa Prædikestolen — enhver,
der har noget at gøre med Moses, farer til
Djævelen — til Galgen med Moses. Da
Agricola 1540 forflyttedes til Berlin, døde Striden
hen, og Konkordieformlen (V og VI) afviste
Antinomismen.
L. M.
Antinoos, Kejser Hadrian’s Yndling, var
fra Byen Bithynium i Lilleasien. Han døde
ganske ung, c. 20 Aar gl., ved Aar 130 e. Kr.
Der vides om ham næsten intet ud over det,
at han var billedskøn, og at han i en næppe
langvarig Periode umiddelbart forud for sin
Død stod i et nært Forhold til Kejseren. Han
døde under et Ophold i Mellemægypten, paa
en af Hadrian’s Rejser. Forholdet ved hans
Død er uvist, snarest forsætlig hemmeligholdt.
Hadrian har selv kun meddelt, at han druknede
i Nilen; den af Oldtiden gennem Dio Cassius
overleverede Tradition vilde vide, at han
herved var død en frivillig Offerdød for Kejserens
Liv og Velfærd. Kun ud fra dette kan forstaas,
hvad derefter skete: Kejserens til Mystik
tilbøjelige Sindsretning og hans varme Følelse for den
unge Ven, der havde ofret sig for ham, maa
være Grundlaget for den Kultus af A., som
umiddelbart efter begyndte. Hvor
Begivenheden havde fundet Sted, rejstes paa østre
Nilbred en By med Navnet Antinoë (ell.
Antinoopolis), rigt udstyret med Bygningsværker og
med A.’s Mausoleum (ringe Ruiner ved
Schech-Abade). En Stjerne, der snart efter
bemærkedes, antoges opstaaet af hans Sjæl og fik
hans Navn. Der sloges Mønter med A.’s Billede.
Til hans Ære indrettedes Kultus som for en
guddommelig Personlighed med Fester, Mysterier
og Lege, ja byggedes Templer, bl. a. i
Korinth og Mantineia. A.’s Kultus blev udbredt
vidt om, selv i Rom, og varede længe ud over
Hadrian’s Tid, skønt en senere Tid ikke kunde
forstaa Forholdet mellem Kejseren og A. uden
delvis ell. helt at henlægge det i et uværdigt
Niveau, Meninger, der optoges og tendentiøst
udvidedes af kristelige Agitationsskrifter.
Endvidere skabtes ved A.-Dyrkelsen en stor
Mængde kunstneriske Fremstillinger i Maleri,
Gemmer og Skulpturer, alt af et eget Særpræg, og
hvoraf adskilligt er bevaret til vor Tid, især
Buster og Statuer. Det er idealiserede
Portrætfigurer af den skønne Yngling, ofte med
guddommelige Attributter, hvorved Forestillingen
 |
| Antinoos (Farnese; i Napoli). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
