- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
827

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiochos (Konger af Syrien). 5) Antiochos V Eupator - Antiochos (Konger af Syrien). 6) Antiochos VII Sidetes - Antiochos (Konger af Syrien). 7) Antiochos VIII Grypos (Høgenæse), Søn af Demetrios II Nikanor - Antiochos (Konger af Syrien). 8) Antiochos IX Kyzikenos - Antiochos (Konger af Syrien). 9) Antiochos X Eusebes, Søn af A. IX, optraadte som Modkonge imod Seleukos VI - Antiochos (Konger af Syrien). 10) Antiochos XIII Asiaticus, blev af Luicullus 68 indsat til Konge i Syrien - Antiochos var ogsaa Navn paa fl. Konger i det lille Rige Kommagene ved Eufrat - Antiochos fra Askalon, gr. Filosof, (c. 125 - 68 ell. 67 f. Kr.) - Antioco (San Antioco), en i Middelhavet ved Sardiniens Vestkyst liggende Ø, tilhørende Italien - Antiope, 1) thebansk Heroine, Datter af Thebens Konge Nykteus ell. (efter en anden Fremstilling af Sagnet) af Flodguden Asopos - Antiope, 2) Dronning over Amazonerne, Datter af Ares - Antioquia , en af de forenede Stater i den sydamerikanske Republik i Columbia - Antipapa (gr.), Modpave. Antipapisme, pavefjendtlig Lære - Antiparalytika, Midler mod Lamhed - Antiparasitika, Lægemidler - Antiparos, i Oldtiden Oliaros, gr. Ø i det ægæiske Hav - Antipassat, Vind, der i Passat-Egnene blæser i nogle Tusinde Meters Højde over Havoverfladen - Antipater, se Antipatros - Antipater, en Idumæer, var som sin Fader, der ogsaa hed Antipater, indsat som Statholder i i Judæa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

St. f. Lysias, hans Søns Formynder. Denne
sluttede Fred med Jøderne (162) og vendte sig
imod Filip, som han overvandt: Romerne frigav
nu Demetrios, Seleukos Filopator’s Søn, der
med romersk Hjælp slog og fangede A. og
Lysias, som han (161) henrettede.

6) Antiochos VII Sidetes, saaledes
kaldet, fordi han var opdraget i Byen Side i
Pamfylien, Søn af Demetrios I Soter, satte sig i
Besiddelse af Syrien, efter at have overvundet
Usurpatoren Tryfon, besejrede Makkabæeren
Johannes Hyrkan og var nær ved at indtage
Jerusalem, da romersk Mægling fik udvirket
Fred paa taalelige Betingelser for Jøderne (132).
A. vendte sig nu mod Partnerne, men omkom
her (c. 130).

7) Antiochos VIII Grypos (Høgenæse),
Søn af Demetrios II Nikanor, kaldtes af
sin Moder, Kleopatra, fra Athen, hvor han var
opdraget, til Syrien (123), som det lykkedes
ham at sætte sig i Besiddelse af. Men da han
ikke vilde finde sig i sin herskesyge Moders
Overgreb, og hun søgte at forgive ham, tvang
han Moderen til selv at tømme Giftbægeret i
Stedet. Da han senere vilde forgive sin
Halvbroder, A. Kyzikenos, rejste denne (111) et
Oprør, som havde en fleraarig Krig mellem,
Brødrene til Følge, der endte med A.’s Mord (97).

8) Antiochos IX Kyzikenos, Søn af
A. VII, søgte (96) at sætte sig i Besiddelse af
Riget, men hindredes deri af sin Brodersøn, af
hvem A. til sidst blev fældet (93).

9) Antiochos X Eusebes, Søn af A. IX,
optraadte som Modkonge imod Seleukos VI og
maatte efter dennes Fald kæmpe med hans
Broder, A. Filadelfos XI og med Partherne, i
Kamp med hvilke han mistede Livet (82).

10) Antiochos XIII Asiaticus, Søn
af A. X Eusebes, blev af Lucullus 68 indsat til
Konge i Syrien; men Pompejus fratog ham et
Par Aar efter Landet (64) og gjorde Syrien til
romersk Provins.

Antiochos var ogsaa Navn paa fl. Konger i det
lille Rige Kommagene ved Eufrat. En af disse
har efterladt sig et stort Mindesmærke i
Tauros-Bjergene.
V. S.

Antiochos fra Askalon, gr. Filosof,
(c. 125—68 ell. 67 f. Kr.), tilhørte i mange Aar Akademiet
i Athen og var en ivrig Tilhænger af dettes
Forstander, Filon fra Larissa, og dennes
skeptiske Filosof. Han stiftede i Rom Bekendtskab
med L. Lucullus, hvem han fulgte til Alexandria,
blev siden selv Filon’s Efterfølger som
Akademiets Leder, men ledsagede Lucullus, da
denne førte den romerske Hær i den
mithradatiske Krig, og døde paa dette Tog ovre i
Asien. A. vendte sig, efter at have forladt Filon,
bort fra den skeptiske Retning, som han Resten
af sit Liv heftigt bekæmpede i en Række
Værker, hvoraf kun enkelte Dele er os bekendte
gennem Cicero’s Referater. Da Grunden til
Skepticismens Fremkomst var de forsk. Skolers
Uoverensstemmelse, søgte han at paavise, at Platon,
Aristoteles og Stoikerne kun i Udtryksform, ikke
i det væsentlige Tankeindhold, afveg fra
hinanden, og han søgte i det enkelte at
gennemføre denne Eklekticisme. A. kom dog ikke
udover en lidet dybtgaaende Kombination, men
hans Bestræbelser fortsattes og blev af stor Bet.
i Tænkningens Historie.
W. N.

Antioco (San Antioco), en i Middelhavet
ved Sardiniens Vestkyst liggende, c. 110 km2
stor Ø, tilhørende Italien, med (1901) 3960 Indb.

Antiope [gr. -↱o-], 1) thebansk Heroine,
Datter af Thebens Konge Nykteus ell. (efter en anden
Fremstilling af Sagnet) af Flodguden Asopos, blev
p. Gr. a. sin Skønhed elsket af Zeus, der kom
til hende i Skikkelse af en Satyr, og fødte ham
Tvillingsønnerne Amfion og Zethos. Efter
Nykteus’ Død blev A. forfulgt af hans Broder Lykos
og især af dennes Hustru Dirke; men hun
reddedes af sine Sønner fra den voldsomme Død,
som denne truede hende med; i A.’s Sted bandt
Zethos og Amfion Dirke til en vild Tyr, som
sled hende ihjel (se Amfion). Til Straf
herfor gjorde Dionysos, hvis Fester Dirke altid
havde fejret med stor Iver, A. afsindig. Men
for sit Vanvid blev hun i den fokiske Stad
Tithorea helbredet af Fokos, der tog hende til
Hustru. Til A.’s og Fokos’ fælles Grav i
Tithorea knyttede der sig i Oldtiden den
Folketro, at Landets Frugtbarhed fremmedes, naar
man paa en vis Tid af Aaret førte Jord derhen
fra Zethos’ og Amfion’s Grav i Theben.

2) Dronning over Amazonerne, Datter af Ares,
blev bortført af Theseus og fødte ham Sønnen
Hippolytos (s. d.). Efter det attiske Sagn laa
hun begravet uden for en af Athens Porte.
C. B.

Antioquia [äntjo↱ki.a ell. än↱tjoukja], en af de
forenede Stater i den sydamerikanske Republik
i Columbia, 63200 km2 med (1911) 740037 Indb.
A. er bjergrig og rig paa ædle Metaller.
Hovedstaden er Medellin. NV. f. den ligger Staten A.,
egentlig Santa Fé de A., 573 m højt i en guldrig
Egn af Cauca-Dalen, grundet 1542. Over 10000
Indb.

Antipapa (gr.), Modpave. Antipapisme,
pavefjendtlig Lære.

Antiparalytika, Midler mod Lamhed (Paralyse).

Antiparasitika, Lægemidler, der virker
dræbende paa de Dyr ell. Planter, som ved at
snylte i ell. (navnlig) paa Mennesker ell.
Husdyr foraarsager Sygdomme.
Lp. M.

Antiparos, i Oldtiden Oliaros, gr. Ø i det
ægæiske Hav, hører til Kykladerne og er kun
ved en 1 km bred Kanal skilt fra den mod NØ.
liggende Paros. A. er 34 km2 stor og har i den
eneste, midt paa Øen liggende By Kastro ell.
Eliaros (1907) 766 Indb. Den bjergfulde og
temmelig frugtbare Ø benyttes af Beboerne af den
tørre Paros til Græsning for deres Geder og
Faarehjorde. I den nordlige Del ligger en stor,
allerede i Oldtiden af Rejsende besøgt Stalaktitgrotte.
Paa Sydvestkysten ligger en god Havn,
der beskyttes af den udenfor liggende
Kalkstensø Despotiko. A. skal i Oldtiden være
blevet koloniseret af Fønikerne.
H. P. S.

Antipassat [↱an-], Vind, der i Passat-Egnene
blæser i nogle Tusinde Meters Højde over
Havoverfladen, og hvis Retning er modsat selve
Passatens.
D. la C.

Antipater, se Antipatros.

Antipater, en Idumæer, var som sin Fader,
der ogsaa hed Antipater, indsat som Statholder
i Judæa. Efter Alexander Jannai’s Død

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free