- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
835

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - antiseptiske Stoffer (antiseptica) betegner Stoffer, der modvirker Forraadnelse - antiseptisk Forbinding - Antiseptol, kern. Præparat, anbefalet som Erstatning for Jodoform - Antiskorbutika, Lægemidler mod Skørbug - Antislaveriakt kaldes den 2. Juli 1890 afsluttede Konvention om Foranstaltninger til Bekæmpelse af Slavehandelen - Antispasmin er et Narceinpræparat; anvendes i Medicin, særlig til Børn ved Kighoste, Krampe o. l. - Antispasmodika, krampestillende Lægemidler - Antispast (gr.: modstræbende), Versefod - Antistasis (gr), betyder egentlig Modstand - Antistes, hos Romerne Betegnelse for den, der forestaar en bestemt Kultus - Antisthenes, gr. Filosof, f. i Athen c. 450 f. Kr. - Antistof , betegn. i Immunitetslæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Eau oxygénée, anvendes en Del; dets
desinficerende Egenskaber skal bero paa dets
iltende Egenskaber, der i hvert Fald maa
modvirke ilde Lugt (desodoriserende), ligesom
Tilfældet er med Svovlsyrling (SO2) o. fl.
(smlg. i øvrigt Antiseptik og
Desinfektion og Artiklerne for de enkelte Stoffer).
E. A. T.

antiseptisk Forbinding. Medens man fra
først af mest tænkte paa at anvende a. F. paa
Hospitalerne, gik det hurtig op for Lægerne,
at man ved alle Saar burde bringe dem saa
hurtigt som muligt under a. F. Med dette for
Øje fandt man snart paa at sammenstille
passende Pakker, der indeholdt det for en a. F.
fornødne Forbindingsmateriale, og sørge for, at
disse Pakker holdtes saaledes fri for Smuds og
Fugtighed, at de kunde anses for tjenlige til
enhver Tid. Saadanne Pakker skal saa forefindes
let tilgængelige dels paa Fabrikker og
Arbejdspladser, dels under militære Forhold. I
sidste Tilfælde har man allerede forlængst
fundet paa at lade saadanne Pakker med a. F.
ligge indsyet i Frakkeforet. Disse Pakkers
Forbindstoffer var forhen desinficerede ved et ell.
andet af de anerkendte antiseptiske Stoffer,
medens Pakkerne vist nu altid er steriliserede ved
Damp. (Se Antiseptik.)
E. A. T.

Antiseptol, kem. Præparat, anbefalet som
Erstatning for Jodoform, er et rødbrunt, lugtfrit
Pulver, der er uopløseligt i Vand, men
opløseligt i Alkohol og Kloroform; det er den til
Herapatit svarende Jodforbindelse af Cinchoninsulfat
(Cinchoninum jodosulfuricum).
E. K.

Antiskorbutika, Lægemidler mod Skørbug.

Antislaveriakt kaldes den 2. Juli 1890 i
Bryssel afsluttede Konvention om Foranstaltninger
til Bekæmpelse af Slavehandelen, særlig i
Østafrika og det sydvestligste Asien. Den er
afsluttet mellem et stort Antal Stater, deriblandt
Danmark og Norge.
P. J. J.

Antispasmin er et Narceinpræparat, der
indeholder c. 50 % Narcein og bestaar af 1
Molekyl Narceinnatrium og 3 Molekyler Natrium
salicylicum. Det er et hvidt, noget hygroskopisk
Pulver, der let spaltes ved Luftens Paavirkning.
A. har fundet Anvendelse i Medicinen, særlig til
Børn ved Kighoste, Krampe o. l.
E. K.

Antispasmodika, krampestillende Lægemidler.

Antispast (gr.: modstræbende), Versefod af
Formen ⏑——⏑, anvendes mest i Choliambus
(s. d.). A. forener Jambens (⏑—) og Trokæens
(—⏑) indbyrdes modsatte Versefødder.

Antistasis [gr. -↱ti-], betyder egentlig
Modstand, men bruges navnlig i den gr. Retorik om
Sammenligning mellem to hinanden modsatte
Forhold. Saaledes f. Eks., naar en Anklaget
tilstaar sin Misgerning, men samtidig paaviser, at
han gennem den er blevet Aarsag til en
lykkelig Tildragelse.
W. N.

Antistes, hos Romerne Betegnelse for den,
der forestaar en bestemt Kultus. I den tidlige
kristne Tid blev Navnet givet Biskopper,
Abbeder, Priorer o. s. v. som Hæderstitel. I nogle
schweiziske Kantoner fører endnu de første
Gejstlige ved den reformerte Kirke denne Titel.

Antisthenes [gr. -↱ste-], gr. Filosof, f. i
Athen c. 450 f. Kr., var opr. Elev af Sofisten
Gorgias og optraadte selv som sofistisk Lærer.
Siden kom han i Berøring med Sokrates og blev
hans Ven og Tilhænger. Efter Mesterens Død
grundede han en filos. Skole i Athen, der var
knyttet til Gymnasiet Kynosargos og antagelig
derfor fik Navnet den kyniske. Hans Virken var
bestemt af det dobbelte Udgangspunkt, den sofistiske
Retorik og Dialektik og Sokrates’ etiske
Personlighed, saaledes som A. opfattede den.
Erkendelsen af det Rette er ensbetydende med dets
Udførelse i Handling, og denne Erkendelse er
saaledes Betingelsen for Lyksalighed i Livet; al
Lystfølelse, al Sans for Livets ydre Goder er af
det Onde, fuldstændig Frihed for alle Fornødenheder
et væsentligt Kendemærke paa den Vise,
som har Erkendelsen af det Gode. Dette Ideal
af det fuldkomne Menneske udmalede A. i
Tilknytning til Sokrates’ ydre Person, der ensidigt
fremhævedes i hele den kyniske Skole sidenhen.
Med dette etiske Grundprincip blev ogsaa Stat
og Fædreland uden Bet. for A., for hvem ingen
Grænser mellem Nationer, mellem Frie og
Slaver mere eksisterede. Kun en Gud raader over
alle Mennesker, og han dyrkes ikke ved Kultus,
men ved moralsk Fuldkommenhed, og alle de
mytiske Forestillinger om Guderne fortolkede
A., ogsaa her i Tilslutning til Sofisterne,
allegorisk som Udtryk for sine moralske Principper.
A. blev heftigt bekæmpet af Platon, hvem han
selv angreb paa det voldsomste i talrige Skr,
som alle er tabte, men den kyniske Filosofi blev
af vidtrækkende Bet. for de flg. Tider og var
en væsentlig Del af Grundlaget for den stoiske.
W. N.

Antistof [↱an-]. I Immunitetslæren betegnes som
A. (syn. Antilegeme, Immunstof)
Produkter, dannede af Organismen som Reaktion mod
i Legemet (med Omgaaen af Mave-Tarmkanal)
indbragte Stoffer. A. er rettet just mod det Stof,
der har givet Anledning til dets Dannelse,
saaledes at det kun med dette danner en
karakteristisk Forbindelse. Et Stof, der fremkalder
A., benævnes Antigen. I og for sig er det
mindre rigtigt at tale om Antistoffer, da
det ikke er muligt at isolere dem fra Blod- og
Vævsvædsken, hvori de findes. Det drejer sig
altsaa rigtigere udtrykt om Funktioner. Disse
Funktioner er alle knyttede til Æggehvidestofferne
og specielt til Globulinerne i Serum og
Vævsvædske. Udfældes Globulinerne f. Eks. med
Neutralsalte, findes A. ikke mere i den
filtrerede Vædske, men kan atter paavises i en
Opløsning af Globulinerne. De vigtigste Grupper
af A. er:
1)Antitoksiner (s. d.).
2)Antifermenter (s. d.), herunder muligvis
Antiaggressin (se Aggressin).
3)A. rettede mod artsfremmede (ofte ugiftige)
Æggehvidestoffer.
a. A. mod opløste Æggehvidestoffer:
Præcipitin (s. d.). Anafylaksi-A. (se
Anafylaksi). Komplementbindende A.
(ɔ: A., som sammen med sit Antigen binder
(adsorberer) Komplement (s. d.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free