Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antonello da Messina, ital. Maler (c. 1430- 79) - Antongil-Bay, stor Bugt paa Østkysten af Madagaskar - Antonia, en Fæstning, som Herodes den Store lod opføre i Jerusalem - Antonienhütte, Landsby i den sydøstlige Del af preussisk Prov. Schlesien - Antonin, se Saint Antonin - Antonina, By i det sydlige Brasilien - Antonina, den østromerske Feltherre Belisar's Hustru - Antoniniske Søjler, se Antoninus (Kejsere) - Antoniniske Vold (nu kaldet Graham's Dyke), Grænsevold mod Skotland - Antoninus (romerske Kejsere) 1) Antoninus Pius (Titus Aurelius Fulvus), (86 e. Kr.-161)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af nederlandsk Kunst og kan allerede ad den
Vej have faaet det for hans egen og venetiansk
Kunst saa epokegørende Kendskab til flandersk
Malevis (Olieteknik m. v.), som man tidligere
har tilskrevet blot Synet af et enkelt Billede af
J. v. Eyck med (efter Vasari) derpaa flg. Rejse
til Nederlandene. Man stiller sig foreløbig
tvivlende over for denne Rejse; man ved, at han
i sin Ungdom har udfoldet ret stor Virksomhed
i Syditalien og i Messina, at han senere og i
sine sidste Leveaar har arbejdet i sin Fødeby,
og at han (1475—76) har været paa Rejser i
Milano og Venedig. Det er under dette Ophold
i Venedig, at A. faar sin store kunsthistoriske
Bet. som Mellemledet mellem flandersk Kunst
med dens maleriske Fremskridt og den samtidige
italienske. Hans Kunst anlægger nu et
udpræget venetiansk Snit; den gør Furore og
faar en vidtrækkende og dybtgaaende Indflydelse
paa venetiansk Kunst gennem A. Vivarini,
Cima m. v. — A.’s Kunst forener ofte en
Fordybelse i Enkeltheder, der næppe giver v.
Eyckernes Kunst noget efter, med Sans for store
Linier og plastisk Holdning. Hans Farve har
Fylde og Glød. Det tidligst signerede Arbejde er
fra 1465: »Kristus« i Londons Nat. Gallery; fra
1473 er »Madonna del Rosario« paa S. Gregorio i
Messina (nu i Messinas Gall.), fra næste Aar et
fortrinligt Mandsportræt i Berlins Mus. I den flg.
Tid kommer de venetianske Impulser stærkt
frem i hans Billeder: Condottiere-Portrættet i
Louvre, det minutiøst gennemførte »Kristi
Korsfæstelse« (1475, Antwerpens Gal.), en lgn.
Fremstilling i Londons National-Gal.,
Ynglingeportrættet (1478) i Berlins Mus. og det store
Billede af den hellige Sebastian (Dresdens Gal.)
med flere. (Litt.: Monografier om A. ved La
Corte-Cailler (1903) og A. d’Amico (1904);
L. Venturi, Le Origini della Pittura
Veneziana [Venedig 1907]).
A. Hk.
Antongil-Bay, stor Bugt paa Østkysten af
Madagaskar, strækker sig fra SSØ. til NNV.
mellem Øens Østkyst og en Halvø med en
Længde af 60 km og en omtrentlig Bredde af
30 km. A., der omgives af vulkanske Bjerge, er
dyb, og kun i dens nordlige Ende findes Øer, af
hvilke Maroantsetra danner en udmærket Havn,
hvor Franskmændene allerede 1774 grundlagde
Port Choiseul. Før Hvalerne forsvandt fra disse
Havegne, var A. Mødested for Hvalfangere fra
de forskelligste Nationer.
C. A.
Antonia, en Fæstning med Ringmur og fire
Hjørnetaarne, som Herodes den Store lod
opføre i Jerusalem ved Tempelpladsens
nordvestlige Hjørne (i St. f. den gamle Borg, som
Hyrkan I havde befæstet og gjort til Residens),
og som ved Trapper blev sat i Forbindelse med
Tempelpladsen, for at man derfra kunde
beherske denne, hvor det let, særlig ved de store
Fester, kunde komme til Uroligheder blandt
Jøderne. A. omtales Apostl. Gern. 21, 31 ff.
(V. O.). J. P.
Antonienhütte, Landsby i den sydøstlige Del
af preussisk Prov. Schlesien, har (1905) 6705
(som Sogn 8380) Indb., Stenkulsminer,
Zink-Smeltehytter samt Fabrikation af Klinker og
ildfaste Sten. Der findes en evangelisk og en
katolsk Kirke samt en Synagoge.
G. Ht.
Antonin [ãtå↱næ~], se Saint Antonin.
Antonina [ăntu↱ninə], By i det sydlige Brasilien,
Stat Parana, ligger 30 km NV. f. Paranagua i
meget smukke Omgivelser ved Vestenden af
Paranagua-Bugten og har (1900) 7000 Indb. A. har
en mindre Havn, der staar i Forbindelse med
Rio de Janeiro.
M. V.
Antonina, den østromerske Feltherre Belisar’s
Hustru, var af simpel Herkomst og nær fortrolig
med Kejserinde Theodora, hvorved hun banede
sin Ægtefælle Vejen til hans høje Stilling
i Hæren. Hun delte modig alle Krigens Farer
med Belisar, men forbitrede ham Livet ved sin
gentagne Utroskab. Styrtet sammen med Belisar
stiftede hun efter dennes Død (565) et Kloster.
Antoniniske Søjler, se Antoninus (Kejsere).
Antoniniske Vold (nu kaldet Graham’ s
Dyke), Grænsevold mod Skotland, begyndt af
Agricola og fuldendt af Kejserne Antoninus Pius
og Severus, strækker sig fra Carriden ved Forth
til Dunglass Point ved Clyde. Paa dette sidste
Punkt er nu rejst et Monument for Henry Bell,
som satte det første Dampskib i Gang i
Skotland.
Antoninus (romerske Kejsere).
1) Antoninus Pius (Titus Aurelius Fulvus),
af en fra Gallien stammende Familie, Søn af
Titus Aurelius Fulvus, f. 86 e. Kr. i Lanuvium,
d. 161. Han kom tidlig ind paa Embedsvejen og
stod i høj Gunst hos Kejser Hadrian, som efter
sin første Adoptivsøn, Ælius Verus’ Død
adopterede A. (138) og udnævnte ham til Cæsar; A.
maatte saa selv adoptere Marcus Verus, sin
Hustru Annia Faustina’s Brodersøn, og Lucius
Verus, Ælius Verus’ Søn. Endnu samme Aar døde
Hadrian, og A. skaffede ham den Anerkendelse
som Guddom, Senatet først vilde nægte ham;
derved fik han selv Tilnavnet Pius. A. havde
allerede før sin Tronbestigelse givet talrige
Beviser paa sin Visdom og Mildhed og førte nu
Regeringen i samme Aand. Sparsommelig for
sin egen Person var han gavmild mod sine
Undersaatter overalt, hvor der trængtes til Hjælp.
Han udvidede i Rom Trajan’s Stiftelse for
fattige Børn ved at oprette Pladser for Piger,
fuldendte Hadrian’s Mausoleum, restaurerede
Agrippa’s Tempel, Amfiteatret, Havnene ved
Fernacina og Cajeta, Fyrtaarnet paa Øen Faros o.
s. v. Han førte kun faa Krige; dog udvidede han
det romerske Herredømme i Britannien og
sikrede det ved Opførelsen af et Grænseværn.
Hans fortræffelige Styrelse vandt ham dog
ogsaa udadtil den største Anseelse; Nabokonger
valgte ham til Voldgiftsmand, og Breve fra ham
skal have standset fremmede Fyrster, der vilde
angribe Riget. A.’s Aske blev bisat i Hadrian’s
Gravmæle; de flg. Kejsere lige til Elagabal
ærede ham ved at tillægge sig selv Tilnavnet
A. (Litt.: Lacour-Gayet, Antonin le Pieux
et son temps [Paris 1888]).
Kr. E.
Antoninus Søjle. Efter Antoninus Pius’
Død rejstes af Marcus Aurelius og L. Verus til
Minde om ham en Æressøjle af rød Granit. Den
stod paa Marsmarken og bar hans Statue. Kun
Fodstykket, af Marmor, er bevaret, nu i
Giardino della pigna ved Vatikanet. Paa dets ene
Side findes Indskriften, paa de 3 andre Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
