Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antracen, er en Kulbrinte, der findes i Stenkulstjære - Antracengrønt, se Coerulein - Antracit er den reneste Form af de naturlig forekommende Stenkul - Antraflavinsyre er Dioxyantrakinon - Antragallol, er isomer - Antraigues, By i det franske Dept Ardéche - Antraigues, Emanuel Louis de Launey, Greve af, fr. Diplomat og Eventyrer (c. 1755-1812)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulbrinter, enten med saakaldt Solvent Nafta
af Stenkulstjære ell. ved Hjælp af Petroleum,
hvorved indblandede Stoffer, f. Eks. Fenantren,
opløses sammen med noget A., der senere
udkrystalliserer igen. Det herved uopløste og
udkrystalliserede Produkt indeholder henimod 50
% A. Til yderligere Rensning underkastes det
en Sublimation, hvorved det naar til et Indhold
af 80 % og bringes i en findelt Tilstand, som er
nødvendig for dets videre Anvendelse i Alizarinfabrikationen.
Denne Rensning ved Sublimation
foretages i Jernkedler, hvis Indretning ses af
hosstaaende Figur:
I Kedlen C bringes 100—200 kg 50 % holdig
Raaantracen og ophedes heri til Smeltning;
derpaa tilledes Vanddampe, der i B er ophedede
til 220—240°; Vanddampene fører Antracendampene
over i Kondensationskamret D, hvor A.
fortættes, og ved Hjælp af en fra en Bruse H
udstrømmende Regn udskilles som en hvid,
finbladet Masse.
Rent A. faas af den raa Handelsvare ved
Destillation med Kalihydrat og Omkrystallisation
af Benzol ell. Toluol; det danner glinsende
Blade, der smelter ved 213°. — A. koger ved
351°; det opløses kun i forholdsvis ringe Grad
af de alm. Opløsningsmidler; lettest opløses det
i kogende Toluol. A. giver ved Iltning med
Salpetersyre Antrakinon, C14H8O2; med Brom
giver det Dibromantracen, C14H8Br2, der
af Salpetersyre let omdannes til Antrakinon.
Ved Indvirkning af lidt koncentreret Svovlsyre
paa A. ved 100° dannes Antracensulfonsyre,
C14H9.SO3H; anvender man Overskud af
Svovlsyre, dannes Antracendisulfonsyrer,
C14H10(SO3H)2.
A. blev 1831 fundet af Dumas og Laurent
i Stenkulstjæren og blev beskrevet under Navnet
Paranaftalin, da man bestemte dets
Sammensætning fejlagtig og fandt den svarende til
Naftalinets. Fritzsche undersøgte senere det
rene A. Egentlig Bet. fik A. først, da Gräbe og
Liebermann viste, at det var Modersubstansen
til Alizarin. I Tyskland oparbejdes c. 1400
t A. til Alizarinfabrikanterne; heraf leverer
Tyskland 200 t, medens Resten kommer fra
England.
O. C.
Antracengrønt, se Coerulein.
Antracit er den reneste Form af de naturlig
forekommende Stenkul; det danner haarde,
jernsorte Masser med metalagtig Glasglans,
smelter ikke i Ilden, forbrænder vanskeligere
end almindelige Stenkul og giver derved som
oftest ingen Flamme. A. har Haardheden 2—2,5
og Vægtfylden 1,4—1,7; det er det sidste
Produkt af den Proces, hvorved Plantestoffer
efterhaanden forvandles til Kul. A. kan indeholde
indtil 98 % Kulstof, medens Mængden af Brint og Ilt
er forholdsvis ringe. A. ligner hyppig Stenkul i
høj Grad, og ofte kan der paa samme Findested
træffes alle Overgange fra Stenkul til A.
Det hører mest til Silur-, Devon- og Stenkulsomraadet,
men findes ogsaa i Juralagene. Da A.
er vanskelig antændelig, kræver det godt
Lufttræk til sin Forbrænding, men giver da en
meget intensiv Varme; p. Gr. a. sin Renhed
foretrækkes det i mange Tilfælde for Stenkul.
O. C.
Antraflavinsyre er Dioxyantrakinon; den
benævnes ogsaa Antraxantinsyre ell. β-Antraflavon
og danner gule Naale, der er letopløselige
i varm Alkohol.
O. C.
Antragallol, C14H8O5, er isomer med
Purpurin og opstaar ved Ophedning af Gallussyre
og Benzoësyre eller af Pyrogallol og Ftalsyreanhydrid
med Svovlsyre eller af Ftalsyreanhydrid
og Gallussyre med Klorzink. Det er en
i Vand, Kloroform og Svovlkulstof meget
tungtopløselig Forbindelse, der bedre opløses i Æter,
Alkohol og Iseddike med brungul Farve. I Kali-
og Natronlud opløses det med smuk grøn Farve,
der under Luftens Adgang bliver gulbrun. A.
sublimerer ved 290°. Det er en Trioxyantrakinon.
O. C.
Antraigues [ã↱træg], By i det franske Dept
Ardèche, Arrondissement Privas, har (1901) 684
Indb. og driver Silkespinderi og Handel med
Kastanier. A. ligger paa en Basaltklippe i en
meget malerisk Dal, som indeholder mange
Vidnesbyrd om gamle Vulkaners Virksomhed —
Lavastrømme, Mineralkilder og i Nærheden et
udbrændt Krater (coupe d’Ayzac).
G. Ht.
Antraigues [ã↱træg], Emanuel Louis
de Launey, Greve af, fr. Diplomat og
Eventyrer (c. 1755—1812), uddannede sig i sin
Ungdom ved Studier i Oplysningstidens Aand og
ved Rejser, var Ven af Rousseau og Voltaire og
ivrig kirkefjendsk. 1788 blev han et Øjeblik
meget populær ved et Skrift, der slog løs paa
Regeringen; men som Adelsrepræsentant i
Rigsstænderne gik han straks skarpt frem mod
Trediestands Krav, og Febr 1790 emigrerede
han sammen med sin Elskerinde og senere
Hustru, en forhenværende fejret Operasangerinde
St Huberty. Fra da af er han stadig paa Færde
rundt i Europa som Agent for Kongefamilien og
udenlandske Regeringer, længst for den russiske,
og arbejdede ved talrige Flyveskrifter og
et vidtstrakt Intrigespil for Frankrigs Ydmygelse
og Bourbonnernes Genindsættelse. Han var
smidig og kultiveret, men hans Upaalidelighed
gjorde ham ilde set, selv af Meningsfæller, og
han havde for ringe Skarpsyn og Selvbegrænsning
til at udrette noget virkeligt. 1797 blev han
fængslet i Italien af Bonaparte, der hos ham
fik Beviser mod Royalisterne i Paris og mod
Pichegru og herefter gav ham let Lejlighed til
at flygte; Ludvig XVIII mistænkte ham for
Forræderi. 1805 udgav han i Dresden Fragment de
Polybe, en pseudoklassisk Dialog, hvori han
hidser Preussen til at gaa sammen med Østerrig
mod Frankrig; Napoleon fik ham da udvist af
Sachsen, og snart følte han sig intet Steds paa
Fastlandet tryg for Kejseren og bosatte sig 1806
i England. Det var en alm., men vistnok
uhjemlet Tro, at han her forraadte Tilsit-Fredens
hemmelige Artikler til Regeringen; i alt Fald
afskedigedes han 1808 af russ. Tjeneste, og da
han heller ikke kunde samarbejde med Ludvig
XVIII og Emigranthoffet i England, var han
en ensom Mand, da en italiensk Tjener, uvist
af hvilken Grund, dræbte ham og hans Hustru
og derefter sig selv. (Litt.: L. Pingaud,
Un Agent secret. Le comte d’Antraigues [2. Udg.
Paris 1894]).
P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
