- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
849

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antvorskov Kloster laa lige uden for Slagelse - Antwerp, By i U. S. A., Stat New York - Antwerpen, fr. Anvers, den nordligste Provins i Kongeriget Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

yndede af Adelen, og mangen Adelsmand indgav
sig deri, naar han blev gammel. Paa den Vis
erhvervede A. et overordentlig stort Gods;
maaske var det det rigeste Kloster i hele
Danmark. Derimod var der ikke i A. det litterære
Liv som i andre Klostre, og mindeværdigt er det
kun, at Hans Tavsen var Broder her, da han
sendtes udenlands; stærkt paavirket af Luther
vendte han hjem og blev, da dette traadte frem,
af Prioren sendt til Johannitterhuset i Viborg.
Efter Reformationen vedblev Prioren at styre
Klostret; men medens Brødrene efterhaanden
uddøde, gik Indtægterne i Kongens Kasse, og
1580 indsattes en verdslig Lensmand; Klostret
var sekulariseret. Af de gamle Bygninger har
man ved Udgravninger i de senere Aar
fremdraget ret betydelige Levninger.
Kr. E.

Da A. var kommet ind under verdslig Styrelse,
forlenede Frederik II det 1580 til en af sine
Yndlinge, den mecklenburgske Adelsmand,
Peder Reedtz, der s. A. tillige fik Sorø Kloster i
Forlening. Samtidig begyndte en Ombygning,
hvorved det gamle Kloster forandredes til et
kongeligt Slot; thi Frederik II, for hvem A.
laa saare bekvemt, naar han paa sine stadige
Rejser omkr. i Landsdelene var kommet over
Bæltet fra Nyborg, agtede selv at tage Stedet i
Besiddelse. Dets Beliggenhed i de store, jagtrige
Skove har vel ogsaa haft sin Bet. for ham. I
Anledning af Kongens Bestemmelse, at benytte
A. som Kongebolig, lagdes det tidligere Hospital
paa Klostret ind under Slagelse Hospital, som
fremtidig af A. skulde nyde Vederlag for at
føde og klæde 50 Lemmer og 12 Skolepeblinge.
1584 var Ombygningen — ved hvilken
Kirketaarnet var blevet forsynet med et meget højt
Spir — for saa vidt fuldendt, at Herredagen
kunde holdes i Juli Maaned, hvorefter Frederik
II lod sin Søn Prins Christian (IV) hylde i
Ringsted. Prinsen sattes i Aug. i Skole i Sorø,
og Frederik II — der i Decbr for længere Tid tog
Ophold paa A., kunde her føre Tilsyn med sin
Søns Opdragelse. Apr. 1585 udsteder han et
aabent Brev, hvorved det under Straf af en færdig
Okse forbydes at kalde »vort og Kronens Kloster
Antvorskov« ved Klosters Navn »ell. ved andet
Navn end vort og Kronens Slot, Antvorskov Slot«.

A.’s Glansperiode som kongeligt Slot var kun
kort. Den var forbi med Frederik II’s Død, som
indtraf paa A. 4. Apr. 1588. Christian IV, hvis
Nybygninger snart maatte stille A. i Skygge,
opholdt sig kun her paa Gennemrejse og
undertiden, naar smitsom Syge gjorde Opholdet
andensteds paa Sjælland utilraadeligt. 1619 holdtes
af den Grund Herredagen paa A. I Slutn. af
Christian IV’s Regering synes A. at være
kommet stærkt i Forfald; under Svenskekrigen
1657—60 blev det yderligere medtaget. Kirken blev
lukket 1684, de kirkesøgende henvistes til Skt
Peders Kirke i Slagelse: En bedre Tid syntes at
oprinde for A., da Frederik IV 1703 ophøjede
Godset til et Grevskab for sin Elskerinde, den
preussiske Gesandts Datter, Elisabeth Helena v.
Viereck. Hun døde imidlertid Aaret efter og
1705 hendes Søn og Arving, Frederik. A., der
fra 1662 var blevet Bolig for Amtmanden,
benyttedes nu ogsaa som Kvarter for nogle
Rytterkompagnier, idet Godset blev henlagt til et
af de 12 Rytteridistrikter. Kirken aabnedes paa
ny 1722. Men 1774 solgtes A., som de fleste
andre Ryttergodser, tillige med Hovedgaarden
Pebringe ved Auktion for 175523 Rdl. Den ny
Ejer, Finansraad Koes, lod Kirken nedbryde og
opførte af Materialet Gaarden Falkensten
i St. f. det nedlagte Pebringe. 1794 solgte
han det samlede Gods til Grev v. Dernath. 5
Aar senere blev Etatsraad Bruun Ejer af A.
Han delte Ejendommen i 4 Parceller og solgte
dem 1806 for 832000 Rdl. Det nuværende
Charlottendal (med det nedlagte Augustendal)
udgør de to Parceller; den 3. er den
endnu bestaaende Gaard, Idasgaard; den
4. (hvortil Slottet selv hørte) er atter udparcelleret,
og 1816 nedbrød man de sidste Rester
af det gamle A. Af Lensmænd paa A. nævnes
Christian Friis (senere Chr. IV’s Kansler) 1589—96,
Ebbe Munk 1596—1620, Ernst Nordmand
1620—31, Wentzel Rothkirch 1631—55, Hugo
Lützow 1656—93. (Litt.: F. R. Friis, »Bidrag
til A.’s Historie« [1876]. Om Udgravningerne
af A. 1888 og flg. Aar, se C. Neergaard,
»Ruinerne af A. Kloster« i »Nordstjernen« 16.
Novbr 1890).
B. L.

Antwerp [↱äntwə.p], By i U. S. A., Stat New
York, ligger 290 km NV. f. Albany og 43 km
S. f. Lake Ontario. (1900) 3008 Indb.

Antwerpen [da. ↱ant-], fr. Anvers [↱ã↱væ.r ell.
ã↱værs], den nordligste Provins i Kongeriget
Belgien, tidligere et Markgrevskab under
Hertugdømmet Brabant, grænser mod N. til den
holl. Provins Nordbrabant, mod V. til Østflandern, mod
S. til Sydbrabant og mod SØ. til Limburg. Dens Areal
er 2832 km2 med (1910) 968677 Indb., der næsten alle
er Flamlændere og romersk-katolske; den deles i tre
Arrondissementer; A., Mecheln (Malines) og Turnhout.
Landet er lavtliggende, fladt og frugtbart undtagen i NØ.,
hvor der er Hedestrækninger (Campinen); det
gennemstrømmes af Schelde med flere Bifloder
og mange Kanaler. Klimaet er mildt og
fugtigt. Der dyrkes de almindelige Kornsorter
samt Kartofler og Foderplanter. Ved Schelde
er der gode Enge; Kvægavlen er mindre
betydelig end Hesteavlen. Industrien er stor og
mangesidig (dog ikke megen Metalindustri).

Prov.’s største Bet. ligger i, at dens
Hovedstad A. er Belgiens kommercielle Hovedstad
og vigtigste Fæstning og en af Europas vigtigste
Havnestæder. Den ligger paa højre Bred af den
indtil 600 m brede Schelde, 75 km fra det aabne
Hav; Ebbe og Flod mærkes indtil ovf. A. Byen
dækker 21 km2 og har (1911) 308618 Indb., med
Forstæder 407773. — 1800 var Befolkningen ikke
over 40000 Indb. Overklassen taler mest Fransk,
Underklassen Flamsk. Industrien er meget
betydelig, den omfatter store Diamantsliberier,
Brændevinsbrænderier, Bryggerier, Sæbe- og
Cigarfabrikker, Rismøller, Sukkerraffinaderier,
Skibsbyggeri samt Tekstilindustri, Kniplinger
etc. Af endnu større Bet. er Handelen, der

illustration placeholder
Antwerpens Mærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:43:53 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free