Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antwerpen, fr. Anvers, den nordligste Provins i Kongeriget Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
især er vokset overordentlig efter 1863, da
Skibsfarten paa Schelde blev frigivet, idet Hollands
Ret til at tage Told blev ophævet. Fra
1889—1911 tiltog Antallet af søgaaende Skibe, der
aarlig løb ind i A.’s Havn, fra 4557 til 6896 og
Tonnagen fra 4112756 til 13350791. Denne stærke
Udvikling har nødvendiggjort betydelige
Udvidelser af Havneanlæggene. Der findes 8 Bassiner
ell. Dokke, af hvilke Petit og Grand Bassin er
byggede af Napoleon I, den store Kattendyk-Dok
bygget 1860 og udvidet 1881; Ø. f. sidstnævnte
ligger Bassinerne Meksiko, Campine og
Asia, og mod Nordvest Afrika- ell. Lefebvre- og
Amerika-Dokken, den sidste aabnet 1905; endelig
er der to nye saakaldte intercalære Dokker
(aabnede 1907), som fører ud af Lefebvre
Kanalen. Mellem Kattendyk og Schelde ligger
Tørdokkerne. Langs Schelde er anlagt Kajer i en
Længde af 6 1/2 km, byggede af Granit og
udstyrede med Kraner, Lagerhuse etc. A. er i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med et stort
Antal Havne i Europa og de fremmede
Verdensdele. Ved en Kanal er A. forbundet med Floden
Maas, og desuden er den Centrum for flere
Jernbaner. 1909 indførtes Varer for 2744178354
frc. og udførtes for 2304897390 frc. Der udføres
især Landets Industriprodukter og indføres
Tømmer, Bomuld, Kakao, Jernmalm, Korn, Huder,
Kaffe, Kautsjuk, Tobak, Kul o. a. Raamaterialer
og Kolonialvarer. En stor Del af Handelen er
Transithandel. Store Skarer af Udvandrere
rejser hvert Aar over A. — 1907 saaledes 100318
Personer, de fleste til de Forenede Stater.
En Række af brede Avenuer markerer
Beliggenheden af A.’s gamle, nu sløjfede
Befæstning og skiller den indre Stad med dens snævre
Gader fra den moderne Del af Byen, der har
brede og regelmæssige Gader. Midt i Byen
ligger en Park. Skønt Staden ofte har været
hærget af Krig og Ildebrand, findes dog flere
gamle Bygningsværker bevarede, deriblandt
Katedralen (Notre Dame, opført 1352—1518),
den største og smukkeste galliske Kirke i
Belgien, med talrige Kunstværker, deriblandt tre
store Malerier af Rubens; Taarnet er 123 m
højt. I sengotisk Stil er bygget St Jakobs-kirken
(1491—1656) og St Paulskirken
(1533—71); de indeholder Malerier af Rubens,
van Dyck, Jordaens o. a.; i St Jakobskirken er
Familien Rubens’ Gravkapel. Børsen er
opført 1869—72 paa samme Sted og i samme Stil
som den gamle Børs (fra 1531), der nedbrændte
1858. Det Hus, hvor den berømte Bogtrykker
Plantin (s. d.) og hans Efterfølger Moretus
boede, er bevaret som et Museum. Det ny
Kunstmuseum (1879—90) indeholder rige
Samlinger af gl og moderne Malerkunst. — A.
har et Athénée royal (Gymnasium), en højere
Handelsskole og fl. andre Fag- og Realskoler.
Der findes talrige videnskabelige Selskaber, en
botanisk og en stor zoologisk Have, et offentligt
Bibliotek og det berømte Académie des Beaux-Arts,
der er en Fortsættelse af det i 14. Aarh. af
Filip den Gode af Burgund grundlagte St Lukas-gilde;
det indtager en fremragende Plads i den
nederl. Kunsts Historie, og de berømteste Malere
af den flanderske Skole er udgaaede herfra;
mange af dem er fødte i A., som v. Dyck,
Calvaert, de to Teniers, Seghers, Crayer, Floris og
Bril. — Af velgørende Anstalter har A. to
Vaisenhuse, tre Hospitaler, et Sømandshjem o. a.
Historie. A. omtales første Gang i 7. Aarh.,
da den hellige Amandus missionerede her. 837
led den meget ved et Overfald af Normannerne;
men p. Gr. a. sin udmærkede Beliggenhed
blomstrede den op i de flg. Aarh. og var i
Korstogstiden en farlig Konkurrent til de flamske Byer
Brügge, Ypern og Gent. I 14. Aarh. sygnede
Brügge og Ypern hen, og A. voksede nu saa
stærkt, at den ved Aar 1400 var Nederlandenes
største Handelsstad. Her indskibedes Schelde-,
Maas- og Rhin-Landenes Produkter for at blive
førte til England, Frankrig og Østersølandene,
og herigennem foregik Indførelsen af fremmede
Varer til de sydlige Nederlande. Allerede 1315
havde Hanseaterne faaet Kontorer i Byen, og
fra c. 1400 havde A. næsten hele Flanderns
Handel med Hansestæderne, især efter at disse 1409
havde faaet udstrakte Privilegier. Fornyelsen i
Handelslivet omkr. 1500 gav A. et nyt Opsving,
og 1550 var den Europas rigeste Handelsstad.
Her havde de store italienske og tyske Handelsfirmaer
Kontorer, saa Byen blev Midtpunkt for
det europæiske Pengemarked. Købmænd fra alle
Europas Lande besøgte Byen, og paa Børsen
drev daglig 5000 Købmænd Forretninger. Særlig
Bet. havde det, at Portugiserne gjorde Byen til
deres Stabelplads. Paa Schelde laa ofte 2500
Skibe paa een Gang, og hver Uge kørte 1000
Fragtvogne ind i Byen, med Handelsartikler fra
Tyskland og Frankrig. Den aarlige Handelsomsætning
paa den Tid har man anslaaet til 1 1/2
Milliard. A. var tillige et af Hovedsæderne for
den rige nederlandske Kunst, og Byen smykkedes
med en Mængde offentlige og private Pragtbygninger.
»Jeg blev bedrøvet, da jeg saa A., thi jeg
saa Venedig overtruffet«, siger en venetiansk
Gesandt. Men den nederlandske Frihedskrig
bragte en brat Afslutning paa A.’s Storhedstid.
Byen led først betydelig Skade ved Billedstormeriet
1566 og ved Kampen mellem Calvinister og
Lutheranere. Saa kom Hertugen af Albas
Rædselsherredømme, men endnu værre var det, at
de spanske Lejetropper, som ikke fik deres Sold,
plyndrede og brændte Byen 4. Novbr 1576 (»den
spanske Furie«), 1583 plyndredes A. atter, denne
Gang af Hertugen af Anjous Hjælpetropper (»den
franske Furie«), og 15. Aug. 1585 erobrede den
spanske Feltherre Alexander Farnese Byen efter
14 Maaneders Belejring. Dermed var A.’s Skæbne
beseglet. Ved Vaabenstilstanden 1609 forblev
Byen i Spaniernes Hænder, og Hollænderne fik
Herredømmet over Scheldes Mundinger; ingen
Skibe løb mere op til A., dens Handel gik til
Amsterdam og Rotterdam. Ved den endelige
Fredsslutning i Münster 1648 fik de forenede
Nederlande Ret til at lukke Schelde for
Skibsfart. Indbyggerantallet, der ved 1550 havde
været over 200000, var 1590 kun 55000. og i de
flg. to Aarh. sank det yderligere til 40000. Ogsaa
Aandslivet sygnede hen; dog kastede endnu
Malere som Rubens og van Dyck Glans over Byen.
1714 kom A. sammen med det øvrige Belgien i
Østerrigs Besiddelse. 1783—85 forsøgte Josef II
forgæves at tvinge Holland til at hæve Spærringen
af Schelde; A. var nu saa langt nede, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
