Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anzer, Johann Baptist v., tysk katolsk Missionær i Kina,(1851-1903) - Anzin, By i det fr. Dept Nord - Anzio, Porto d'A., Fiskerby i Mellemitalien, Prov. Roma - Anæa, se Tuamotu-Øer - Anæmi (gr.) betyder Blodmangel - Anæstesi (gr.), Følesløshed, Uimodtagelighed for Følelsesindtryk - Anæstesin, er Paraamidobenzoe-syreætylæter - anæstetiske Midler, Anaesthetica, Midler, hvorved kan fremkaldes Anæstesi (s. d.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han apostolisk Vikar, og han fik efterhaanden
stor politisk Indflydelse. 1890 fik han det
hidtilværende franske Protektorat ombyttet med et
tysk, og A. var derfor vel anskrevet hos de
ledende Politikere i Berlin. Da et Par Missionærer
var blevet myrdede 1897, formaaede A. den tyske
Regering til at besætte Kiautschou, som laa i
hans Missionsdistrikt, men denne Besættelse gav
Anledning til megen Kritik og mange politiske
Forviklinger. (Litt.: Fr. Nippold, »Bischof
v. A., die Berliner amtliche Politik und die
evg. Mission« [1905]).
A. Th. J.
Anzin [a↱zæ~], By i det fr. Dept Nord, ligger
ved Schelde, 2 km NV. f. Valenciennes, og har
(1906) 14077 Indb. A. er Midtpunktet for de
betydelige Kulminer i Valenciennes-Bassinet, som
tilhører Anzin-Kompagniet, der allerede
dannedes 1717. A. er derfor en meget vigtig
Industriby med Højovne, Jernstøberier,
Maskinfabrikker, og desuden Glasværker og
Geneverbrænderier.
G. Ht.
Anzio [↱antsio], Porto d’A., Fiskerby i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 55 km S. f.
Rom. (1901) 3561 Indb. A. har Jernbane til Rom
og benyttes som Badested af Romerne. A. er den
volskiske Stad Antium.
H. P. S.
Anæa, se Tuamotu-Øer.
Anæmi (gr.) betyder Blodmangel. Denne er
dog aldrig komplet, det drejer sig kun om en
Formindskelse af Blodets Mængde, en Oligæmi.
A. er enten pludselig optrædende, akut A., som
skyldes Forblødning p. Gr. a. Bristning af
Puls- ell. Blodaarer, enten udvendig ved Læsioner ell.
indvendig fra forsk. Organer, Lunger, Mave,
Tarm, Livmoderen (ved Fødsler ell. Sygdomme),
ell. kan udvikle sig lidt efter lidt, kronisk A.
Denne skyldes da enten mindre Blødninger, som
hyppig gentager sig, ell. langvarige, tærende
Sygdomme som Kræft, Tuberkulose, Nyrebetændelse;
men den kan ogsaa optræde som selvstændig
Sygdom som Følge af daarlig Ernæring,
mangelfuld Bevægelse i fri Luft, Ophold i usunde
Lokaler som Fabrikker, Fængsler. Ved den
akutte A. kan Døden indtræde ved Forblødning,
naar Blodtabet naar en vis, for de forskellige
Individer forsk. Størrelse; ved den kroniske A.
skyldes Døden i Reglen den for A. til Grund
liggende Sygdom, men kan ogsaa hidføres ved
den tiltagende Formindskelse af Blodets
Bestanddele, som ved de saakaldte perniciøse A.
Til Grund for enkelte af disse er i den nyeste
Tid paavist Tilstedeværelsen af Indvoldsorme,
saaledes for de hos Teglværksarbejdere og hos
Arbejderne ved St Gotthard-Tunnelen i Massevis
optrædende A. Anchylostomum duodenale (s. d.),
i en Del andre Tilfælde en Bændelorm
(Botryocephalus). Af A.’s Symptomer er Blegheden
det mest iøjnefaldende Symptom, dernæst
Træthed, Mathed, Hovedpine, Susen for Ørerne,
Flimren for Øjnene, Tilbøjelighed til Besvimelser,
Kvalme, Opkastning og Søvnighed, Mangel paa
Energi til legemligt og aandeligt Arbejde,
Kortaandethed, Hjertebanken. Ved Undersøgelse af
Blodet findes det blegt, tyndt ɔ: indeholder færre
faste Bestanddele (Hydræmi); de røde
Blodlegemers Antal formindsket (Obligocytæmi),
kan gaa ned til under 1 Mill. pr. mm3; deres Farve
bleg (Obligochromæmi). Naar Hydræmien er
betydelig, indfinder sig, ofte Hævelser af Benene
(Ødemer) og Udsvedninger af Vædske i
forskellige indvendige Organer. Behandlingen af
den akutte A. er Standsning af Blødningen ved
kirurgisk Hjælp (Underbinding af Pulsaarerne),
Anvendelse af iskoldt ell. meget varmt Vand,
hævet Leje af det blødende Lem, ved indvendig
Blødning Anvendelsen af blodstillende Midler.
Ved den kroniske A. retter Behandlingen sig
efter A.’s Aarsag og kan ikke angives i Alm. Smlg.
Blødning, Blegsot.
A. F.
Anæstesi (gr.), Følesløshed, Uimodtagelighed
for Følelsesindtryk. A. kan findes under normale
Forhold, som i dyb Søvn, den kan fremkaldes
kunstig, saaledes ved anæstetiske Midler
ell. ved Hypnose, og den kan endelig
bero paa sygelige Tilstande. Da et Følelsesindtryk
sanses, idet det modtages af Følenervernes
Endeorganer (især i Huden og Slimhinden) og
derpaa gennem Følenerven ledes til det Sted i
Hjernen, hvor det kan opfattes som et
Sanseindtryk, saa vil A. følgelig kunne være enten:
1) perifer A., beroende paa Tilgrundegaaen
ell. Uimodtagelighed af de omtalte Nerveender,
ell. 2) Ledningsanæstesi, beroende paa
Fejl ved Nerveledningen, ell. endelig 3)
central A., beroende paa en Lidelse af de til
Opfattelse af Følelsesindtryk nødvendige Dele af
Hjernen. A. kan være udbredt over hele Legemet
(general ell. total A.) ell. være begrænset til
enkelte Dele (lokal A.). A. kan omfatte alle de
saakaldte Følelseskvaliteter (Smerte, Tryk,
Berøring, Varme og Kulde) ell. kun en enkelt ell.
enkelte af disse. Om A. for Smerter, se
Ana1gesi.
Lp. M.
Anæstesin, C9H11O2N, er
Paraamidobenzoesyreætylæter. Det er et let, hvidt Krystalpulver,
som er meget tungtopløseligt i Vand, letopløseligt
i Vinaand, i Æter og i fede Olier. Det smelter
ved 90°. Bruges i Medicinen, dels udvortes ved
Saarbehandling, dels indvortes mod visse
Mavesygdomme ved Kighoste og Katarrer.
E. K.
anæstetiske Midler, Anaesthetica, Midler,
hvorved kan fremkaldes Anæstesi (s. d.). De
kan deles i de Midler, der fremkalder Anæstesi
af hele Legemet, og de, der kun bevirker lokal
Anæstesi. Den førstnævnte Klasses
Virkning er saa godt som uden Undtagelse begrundet
i en Virkning paa Hjernen, den fremkaldte
Anæstesi altsaa en central Anæstesi. Hertil hører
Kloroform, Æter, Kvælstofforilte, Bromætyl,
Pental o. fl. a., der nærmere skal omtales enkeltvis;
kun uegentlig henhører Hypnosen hertil. Om
dem alle kan det siges, at de ved Siden af deres
anæsteserende Virkning tillige indvirker paa de
fleste andre af Organismens Funktioner,
hvorved opstaar Bivirkninger, forskellige for hvert
af disse Midler og af største Bet. m. H. t. deres
Brugbarhed, Farlighed o. s. v. Den anden
Klasse, de lokalt virkende a. M.,
fremkalder som Regel perifer Anæstesi. En
Ledningsanæstesi benyttes kun sjældent. En mere
begrænset lokal Anæstesi fremkaldes i
Reglen enten ved, at der i eller under Huden
ell. i ell. ved en Nervegren indsprøjtes et
Middel, der bedøver Nerveenderne, saaledes en
Opløsning af Kokain ell. blot destilleret Vand (hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
