Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aorta, den kraftigste Arterie (Pulsaare) i Hvirveldyrlegemet - Aosta, By i Norditalien, Prov. Torino - Aosta, Hertug af, se Amadeo - Aoste d.s.s. Aosta - Aotea, A. Harbour, Bugt paa Nordsøen af Ny Zeeland - Aouasch, se Hawasch - Aouraolie, Tucumolie, er et Plantefedt fra en Palme, Astrocaryum vulgare - à outrance (fr.), guerre à ou., Krig til sidste Mand - Apacher, en nordamer. Indianerstamme - Apacher Betegnelse for Pariserpøbel - Apafy, 1) Michael I, Fyrste af Siebenbürgen (1632-90) - Apafy, 2) Michael II (1680-1713) - apage (gr.), pak dig! - apagogisk Bevis - Apalacher, en Gren af den nordamerikanske Folkestamme Maskoki ell. Creek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udviklingen forsvinder den første Arteriebue stedse,
som Regel ogsaa den anden, og Resten undergaar
for de enkelte Hvirveldyrklasser forskellige
Forandringer og Reduktioner. Mindst gennemgribende
er Forandringerne hos Fiskene, hvor alle
4 Buepar eksisterer hele Livet og kun spaltes til
de dobbelte, til- og fraførende Gællekar; hos de
voksne Padder og Krybdyr dannes A. af 2det
Buepar; hos Fugle og Pattedyr endelig kun af
sammes ene Gren, den højre hos Fuglene, den
venstre hos Pattedyrene, medens Resten af
Arteriebuerne dels er forsvundne, dels omdannede,
f. Eks. til Lungepulsaarer, der har frigjort sig
for enhver Forbindelse med Stam- og
Storpulsaaren. — Hos det voksne Menneske
udspringer A. fra venstre Hjertekammer som et, hos
voksne Personer 3 cm tykt Rør, stiger et kort
Stykke opad i Brystkassen (A. ascendens), bøjer
derpaa (Aortabuen) til venstre og bagud og løber
tæt foran Hvirvelsøjlen til sidste Lændehvirvel
(A. descendens), hvor den spalter sig i tre store
Sidestammer (se Blodkar). A. er i sin Beg.
asymmetrisk; men saaledes er det ikke hos det
menneskelige Foster saa lidt som hos andre
Hvirveldyrfostre af de lavere Klasser. Sygdomme
i A. er hyppige; af set fra medfødte Anomalier
hyppigst Betændelser og Aneurismer.
Lp. M.
Aosta, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger
581 m o. H. inde i Alperne i A.-Dalen ved
Floden Dora Baltea og ved Vejene over Store
og Lille St Bernhard. (1901) 6370 Indb. A. er
en trangt bygget gl By med snævre Gader. Byen
har en Domkirke, et Gymnasium og en teknisk
Skole. Indbyggerne lever af Landbrug, Kvægavl
og nogen Handel. — A. var Hovedplads for
Salasserne, der bekrigedes 143 af Romerne
under Appius Claudius, fordi de spærrede dem
Vejen til Gallien. P. Gr. a. de hyppige Oprør
lod Augustus 25 f. Kr. Byen ødelægge og
grundlagde her en Militærkoloni, Civitas augusta ell.
Augusta praetoria, der fik stor Bet. som
Fæstning, og fra hvilken der endnu findes en Del
Oldtidslevninger, saaledes en godt vedligeholdt
Triumfbue, en Fæstningsport med tre Gennemgange,
Militærmagasinet med 3 smaa Templer,
Ruinerne af et Amfiteater, Dele af Bymuren samt
en Bro over Dora Baltea. Under Longobarderne
ophøjedes Landet og Byen til et Hertugdømme.
Senere hørte det til det cisjuranske Burgund,
kom derpaa under Markgreverne af Ivrea og
Susa og til sidst under Savojen. A. blev for en
kort Tid besat af de Franske 1794, og atter 1800,
og det blev nu under Frankrig til 1814 (under
Dept. Doire). — Den efter Byen opkaldte,
smukke Aosta-Dal ligger mellem de Grajiske
og Penninske Alper og gennemstrømmes af den
øvre Dora Baltea; den er rig paa Græsgange og
Skove, ligesom den ogsaa har nogle Vinbjerge,
men er mindre skikket til Agerland. Bjergværksdriften
er ringe. Dalen har stor strategisk Bet.,
hvorfor den har fl. Fæstningsværker, bl. hvilke
nævnes Fortet Bard.
H. P. S.
Aosta, Hertug af, se Amadeo.
Aoste [a↱åst ell. åst] d. s. s. Aosta.
Aotea [eng. ä↱ou∫ia], A. Harbour, Bugt paa
Nordsøen af Ny Zeeland, ligger paa Vestsiden
af Øen og danner en beskyttet Red. Paa
Vestsiden af denne ligger den lille By A., der har
c. 1000 Indb.
M. V.
Aouasch, se Hawasch.
Aouraolie [awa↱ra-], Tucumolie , er et
Plantefedt, der forekommer i det kødede
Frugthylster af en Palme, Astrocaryum vulgare, og
vindes ved Kogning af Frugterne. A. ligner i
Egenskaber meget alm. Palmeolie, men kendes,
let derfra ved, at dens cinnoberrøde Farve
holder sig uforandret i Aarevis. Farven lader sig:
ikke borttage ved Kogning med Vand, men
sønderdeles, naar Fedtet opvarmes under Luftens
Adgang, og ved Iltningsmidler. A. har en
behagelig, syrlig Lugt og en syrlig, aromatisk
Smag, der længe holder sig uforandrede, da
Fedtet vanskelig bliver harsk. Det smelter ved
15° og stivner igen ved + 4°. A. benyttes i
Sæbefabrikationen.
K. M.
à outrance [a-u↱trã.s] (fr.), til det yderste;
guerre à ou., Krig til sidste Mand, var Gambetta’s.
Løsen under den fransk-tyske Krig 1870—71.
Apacher [-t∫ar], en nordamer. Indianerstamme,
der i forsk. Underafdelinger bebor Bjergene
ved Floderne Colorado, Gila og Rio Grande del
Norte i New Meksiko, Arizona og det nordlige
Meksiko og sprogligt hører til Tinnefolkene ell.
Athabaskerne. Som et Rytterfolk, der levede af
Jagt og Røveri, har de lige indtil Nutiden stillet
sig yderst fjendtlig over for de Hvide. Først i
den nyeste Tid er det lykkedes de forenede
Staters Regering at faa A. til at bosætte sig i
»Reservationer«, der staar under
Indianersuperintendenten for New Meksiko.
Apacher [a↱pa∫ər], Betegnelse for
Pariserpøbel af den værste Art.
Apafy [↱åpafi], 1) Michael I, Fyrste af
Siebenbürgen (1632—90), var af gl siebenbürgisk
Adelsslægt, blev 1661 udraabt til Fyrste ved
Tyrkernes Hjælp, men maatte 1686 anerkende
Østerrigs Overherredømme. Under hans Søn
2) Michael II (1680—1713), herskede der
efterhaanden Anarki i Siebenbürgen, hvorfor
Østerrig 1691 formelig tog Landet i Besiddelse,
og en kejserlig Guvernør blev stillet i Spidsen for
Styrelsen. 1697 frasagde A. sig Tronen og levede
siden som »Rigsfyrste« i Wien.
apage (gr.), pak dig! a. Satanas, vig fra mig,
Satan! (Jesu Ord til Fristeren, Matth. 4, 10).
apagogisk Bevis beviser en Sætnings
Nødvendighed ved at bevise dens kontradiktoriske
Modsætnings Umulighed.
W. N.
Apalacher [-t∫ər], Apalachicola, egl.
Apalachtschi okli, »Folkene paa den anden Bred«,,
en Gren af den nordamerikanske Folkestamme
Maskoki ell. Creek, der boede ved Chattahoochee-Floden
(Apalachicola’s vestlige Kildeflod) paa
Grænsen af de nuv. Stater Alabama og Georgia
og ved Kysten indtil Halvøen Florida. Allerede i
Beretningen om Hernan de Soto’s Ekspedition
(1539) omtales Apalache provincia. De kom
senere under sp. Herredømme og blev til Dels
kristnede. For Alibamuernes (Alabama) Indfald
flygtede de mod Sydvest til de franske Koloniers
Territorium og bosatte sig ved Mobile-Floden i
Alabama. Stammens sidste Efterkommere, 14
Familier, levede 1815 ved Bayon Rapide i
Louisiana.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
