Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apatit, det vigtigste af de i Naturen forekommende fosforsyreholdige Mineraler - Apaturier, ældgammel ionisk Nationalfest i Oldtidens Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammensætningen er Ca5(PO4)3F, hvor F ofte helt
ell. delvis erstattes af Cl ell. OH. Isomorfe med
A. er forsk. Mineraler (»Apatitgruppen«), hvor
Kalcium er erstattet med Bly, Fosfor med Arsen
ell. Vanadin og Fluor med Klor; herhen hører
Pyromorfit, Pb5(PO4)3Cl, Mimetesit,
Pb5(AsO4)3Cl, Hedyfan, (Pb.Ca5(AsO4)3Cl og
Vanadinit, Pb5(VO4)3Cl.
A. er, som Navnet antyder (af det græske
ἀπατάειν, at narre, bedrage), ofte vanskelig
at kende og let at forveksle med en hel Del
andre Mineraler, navnlig med Feldspat. Farven er
i Alm. hvid (indtil farveløs, vandklar), ogsaa
gulhvid, gul, honninggul, tit brunlig, hyppig
ogsaa rød (f. Eks. ved Kragerø i Norge teglstensrød),
grønlig, navnlig aspargesgrøn, sjældnere
dybblaa ell. violet. Glansen er paa Brudfladen
tydelig fedtagtig, paa gode Krystalflader
glasagtig. Haardheden mindre end Feldspatens (5),
men Vægten betydelig større (3,16—3,22), hvorfor
den ved nogen Øvelse let kan kendes fra
Feldspat, fra hvilken den ogsaa let adskiller sig ved
sin Mangel paa gode Spaltningsretninger saavel
som derved, at den opløses i Saltsyre.
A.’s Krystalform er heksagonal, i Alm. udviklet
som et Prisme med Pyramide og Basis, ofte
bliver Krystallerne mere fladerige og viser da,
at A. tilhører en særlig Afdeling af det heksagonale
System, nemlig den pyramidalhemiedriske.
A. er i smaa Mængder overordentlig udbredt
som en oftest kun mikroskopisk synlig Bestanddel
af de fleste Bjergarter; navnlig i Eruptivbjergarter
(Gabbro, Diorit, Syenit, Granit o. s. v.
saavel som ogsaa i Dagbjergarter som Basalt,
Porfyrer af forsk. Slags o. s. v.) og krystallinske
Skifere (Gnejs, Hornblendeskifer o. s. v.), en saa
godt som aldrig ganske manglende Bestanddel,
ihvorvel Indholdet af A. i Bjergarten i Alm. kun
udgør en Brøkdel af 1 %, sjælden op til et Par
% og derover. Dette lille Indhold af A. i
Bjergarterne er dog af overordentlig Bet., idet det
hovedsagelig er det, der danner Grundlaget for
Fosforsyrens Kredsløb i Naturen og betinger
Tilfredsstillelsen af Planternes Behov for Fosforsyre.
Paa enkelte Forekomster er dog ogsaa A.
til Stede i større Mængde, saa at den har kunnet
udvindes bjergværksmæssig ved ordinær Grubedrift;
dette er Tilfældet i Norge og Kanada.
I Norge forekommer A. i en Slags
Pegmatitgange i Gabbro, ledsaget af en Mængde andre
Mineraler som Glimmer, Enstatit, Hornblende
m. m. De enkelte Masser af ren A. kan være af
indtil 3 m’s Diameter. Der findes fl. Hundrede
forsk. Forekomster, væsentlig ved Sydkysten,
mellem Langesund og Lillesand, hvor A. har
været brudt; endnu i 1880’erne var denne
Bjergværksdrift den vigtigste i Norge, medens den nu
er reduceret til en ren Ubetydelighed (c. 3000 t
aarlig), da Prisen paa Fosforsyre er sunket
betydelig p. Gr. a. de meget store Mængder, der er
fundne i Amerika o. a. St.
A. anvendes til Gødning. Direkte kan den
ikke med Fordel anvendes; men ved Behandling
med Svovlsyre omsættes den til et let opløseligt
Fosfat (Superfosfat), som er et overordentlig
vigtigt Gødningsstof.
I Kanada ledsages A. af Pyroxen,
Hornblende, Titanit, Zirkon, Granat o. s. v. og
optræder gerne i Forbindelse med Forekomster af
kornet Kalksten i den Laurentinske Gnejsformation.
Man har her ofte fundet Krystaller af
enorm Størrelse, indtil c. 2 m i Omkreds. Den
samlede Produktion i Kanada gik 1889 op til
over 30000 t, men er nu næsten fuldstændig
ophørt.
Paa en Del af de svenske Jernmalmsforekomster
(f. Eks. Kirunavara, Gellivare, Grängesberg)
saavel som paa en Mængde andre Jernforekomster
i Verden ledsages Jernmalmen (i Reglen
Magnetjernsten) af en saa stor Mængde A., at
der ved Jernets Udvinding med Fordel kan
fremstilles som Biprodukt den saakaldte
Thomasslagge, en fosfatholdig Slagge, der i fin
pulveriseret Tilstand kan anvendes som Gødning;
den indeholder i Alm. 8—15 % opløselig Fosforsyre.
En særskilt Varietet af A. er den saakaldte
Fosforit; den er i Alm. ikke ren A., er gerne
hvid ell. rødlig, tæt radialstraalet ell. kornet,
ogsaa ofte jordagtig. I Modsætning til den egl.
A. stammer Fosforsyren i al Fosforit fra
Organismer; særlig fosforrige er Hvirveldyrenes
Knogler, hvis uorganiske Dele overvejende
bestaar af A., endvidere mange Dyrs Ekskrementer;
noget omdannede Lag af Fugleekskrementer
kaldes Guano; forstenede Ekskrementer,
væsentlig af Fortidens Krybdyr, er de saakaldte
Koproliter. Oftest forekommer Fosforiten
dog i mere omdannet Form; den fosforsure Kalk
opløses i nogle af Lagene af det gennemsivede
Vand og afsættes i andre, væsentlig i Form af
Knolde, de saakaldte Fosfatknolde ell.
Fosforiter.
Udvindingen af Fosforit har i de senere Aar
udviklet sig i en ganske overordentlig Grad.
Forrest staar de forenede Stater, der aarlig
producerer c. 2 1/2 Mill. t. Den overvejende Mængde
deraf kommer fra Florida; dog producerer
ogsaa Tennessee og Sydkarolina
betydelige Mængder. Aflejringerne i Florida
opdagedes først 1889, men havde allerede faa Aar
efter faaet overordentlig Bet. Det fosfatførende
Omraade udgør et smalt Bælte, strækkende sig i
Retning Nord—Syd, c. 500 km langs hele vestre
Florida i vekslende Bredde, gennemsnitlig op til
10 km. I den nordlige Del af det fosfatførende
Omraade optræder Fosfatet i linseformede Masser
ofte af betydelig Mægtighed (over 15 m); man
har brudt indtil 12000 t af en eneste Linse. Disse
Linser optræder sporadisk og overdækkede af
løse Jordlag. I den sydlige Del af Florida findes
Fosfatet paa sekundært Lejested i Gruslag i og
ved Flodlejerne af et Par m’s Mægtighed.
Overordentlig store Mængder Fosforit produceres
ogsaa i Tunis (c. 1 1/2 Mill. t), Frankrig og
Algier (c. 1/2 Mill. t hver); alle andre Lande
i Verden spiller i Sammenligning med de nævnte
en ret ringe Rolle. Mindre Mængder findes forsk.
Steder i Skandinaviens sedimentære Dannelser;
navnlig indeholder et enkelt Lag af det
bornholmske Grønsand en Del Fosforiter, der dog
ikke har nogen praktisk Bet.
O. B. B.
Apaturier, ældgammel ionisk Nationalfest i
Oldtidens Grækenland, i Athen fejret for Zeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
