Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apenninerne (ital.) er et Foldebjerg-system, som strækker sig gennem hele den italienske Halvø - Apenta, Mineralkilde ved Budapest - Apepsi (gr.), Mangel af Pepsin i Mavesaften - Apercu (fr.), Oversigt, sammentrængt Fremstilling - Aperientia, afførende Lægemidler - aperiodisk, ikke periodisk - apéritif (fr.) - Aperitiva, d.s.s. Aperientia - apert (lat.), aaben - Apertometer, et af Abbe konstrueret Apparat - Apertur, aabning, se Aabningsforhold - apetal betegner i Botanikken en kronløs Blomst - apetale Planter, se kronløse Planter - Apex, (astron.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
centrale og den østlige Kæde Aquila og Solmonas
Højsletter. S. f. Pescara-Floden hæver
Mojella-Massivet sig i Monte Amaro til 2795 m.
Hovedfloderne er Nera (til Tiberen), Tronto, Pescara
(med Aterno) og Sangro (til Adriater-Havet). Fra
Rom fører en Jernbane N. om Fucino-Søen til
Pescara. I de neapolitanske A., der naar
til Crati-Dalen, ophører den regelmæssige
Anordning i Kæder, ligesom ogsaa Gennemsnitshøjden
er mindre end i Mellem-A. Matese-Bjergene
mod N. naar 2050 m i Monte Miletto, Monte
Pollini med Sierra di Dolcedorne 2271 m. Mod Ø.
ligger den nu udslukte Vulkan Monte Vulture
(1330 m). Volturno og Ofanto er de betydeligste
Floder. For Samfærdslen frembyder de neapolitanske
A. kun faa Vanskeligheder, idet der findes
mange Passer og Dale, gennem hvilke Veje og
Jernbaner kan føres (f. Eks. Napoli-Foggia,
Cajanello-Termoli). Monte Gargano, Italiens Spore,
hører ikke med til de egl. A. De kalabriske
A. er væsentlig forsk. fra de øvrige A., idet
arkæiske Dannelser her spiller en stor Rolle. V. f.
øvre Crati ligger Monte Cozuzzo (1542 m), der
falder stejlt ned til begge Sider. Paa Cratis højre
Bred ligger Granitmassivet Sila, hvis højeste Top
er Botte Donata (1930 m). Det er ved det lave
Land mellem Eufemia og Squillace-Bugten —
en tidligere Havarm — skilt fra Kalabriens andet
Granitmassiv Aspromonte, der ender i Forbjerget
Spartivento. Imellem de egl. A. og det tyrrhenske
Hav findes flere Bjergdrag, som sammenfattes
under Navnet Sub-Apenninerne. Ved de
fra A. kommende Floder deles de i de toskanske,
de romerske og neapolitanske Sub-A.
De toskanske Sub-A. begrænses mod N.
af Serchio, mod Ø. af Arno og Chiana-Kanalen,
mod S. af Tiberen. Monte Pisani, Monte Chianti,
det toskanske Højland, Monte Argentario og
Monte Amiata (1734 m) er de betydeligste Bjergdrag.
Mange af Søerne er Kratersøer (Bolsena,
Vico og Bracciano-Søerne). Blandt de romerske
Sub-A., der gaar til Floden Gargliano,
fremhæves Albaner-Bjergene og deres Fortsættelse
Lipiner- ell. Volsker-Bjergene (1536 m).
De neapolitanske Sub-A. strækker sig
fra Gargliano til Salerno. Mest bekendt er de
flegræiske Marker og Vesuv (1303 m). —
Geologi. A. er Foldebjerge, dannede i
Tertiærtiden ligesom Alperne og Atlas-Bjergene,
men medens man i Alperne forholdsvis let
skelner mellem 2 ell. 3 Zoner, findes her kun 1
Zone. Suess antager, at i Tertiærtiden laa et
stort Land — Tyrrhenis — der, hvor nu det
tyrrhenske Hav og Italien er. Ved Tryk fra Sydvest
dannedes saa A., og dengang fandtes ogsaa
her 3 Zoner (en arkæisk Centralzone, ledsaget
paa hver Side af yngre — mesozoiske og
tertiære — Dannelser), men i Tidens Løb er det
meste af Tyrrhenis og Bjergene forsvundet (ved
Erosion og Brud), og kun Yderzonen staar
tilbage. — Granit, Gnejs, Glimmerskifer
forekommer i de liguriske A. og i Kalabrien (Sila og
Aspromonte), Karbon-, Perm-, Trias- og
Lias-Dannelser findes i de apuanske Alper og enkelte
andre Steder, Carrara Marmoret er fra Trias
ell. Lias. Hele den øvrige Del er opbygget af
Dannelser fra Kridt- og Tertiærperioder. Kalksten,
Dolomit, Sandsten, Mergel er de almindeligste
Stenarter, dertil kommer saa Gabbro og
Serpentin, Trachyt og Basalt, stammende fra de
vulkanske Udbrud, der fandt Sted som Følge af
Bruddene, Flysch og Macigno har stor Udbredelse
mod N. Apenninerkalk — en Kalksten fra
Kridt — er Hovedbestanddelen i Gran Sasso
d’Italia. Sub-Apenninerne bestaar hovedsagelig
af tertiære Sedimenter og vulkanske Dannelser, og
saavel virksomme som udslukte Vulkaner samt
varme og borsyreholdige Kilder er alm. — Mange
af de gamle Kratere er nu fyldte med Vand.
Gamle Dannelser træffes hist og her: Monte
Argentorio er saaledes fra Trias og Perm.
Klimatisk er A., særlig Nord-A., en vigtig
Grænse, idet de hindrer de kolde Nordenvinde
i at naa længere Syd paa; først S. f. A. begynder
det egl. mediterrane Italien. — Ingen Del af A.
er altid dækket med Sne, selv om de højeste
Toppe, f. Eks. Gran Sasso d’Italia, kun er snefri
faa Uger om Aaret. Om Klima og Vegetation,
se i øvrigt Italien.
H. P. S.
Apenta [↱âpæntå], Mineralkilde ved Budapest,
indeholder svovlsurt Magnesia og svovlsurt
Natron. Apentavandet virker stærkt afførende,
forsendes i stor Udstrækning.
E. F.
Apepsi (gr.), forstyrret Fordøjelse; Mangel af
Pepsin i Mavesaften.
Aperçu [apær↱sy] (fr.), Oversigt,
sammentrængt Fremstilling.
Aperientia, afførende Lægemidler.
aperiodisk, ikke periodisk. Bruges f. Eks.
om et Galvanometer, hvis Naal ikke udfører
Svingninger om sin Hvilestilling, men som, efter
at være fjernet fra denne Stilling, vender tilbage
til den og standser, naar den er naaet.
Svingningerne bliver aperiodiske, naar de dæmpes
tilstrækkelig stærkt ved Gnidningsmodstand i en
Vædske, i Luft ell. ved Induktionsstrømme.
K. S. K.
apéritif [aperi↱tif] (fr.), Likør eller Snaps
før Maaltidet.
Aperitiva, d. s. s. Aperientia.
apert (lat.), aaben; aperto termino, efter
Terminens Aabning.
Apertometer, et af Abbe konstrueret Apparat
til Maaling af et Mikroskopobjektivs numeriske Apertur.
Apertur (lat.), Aabning; i Anatomien
Indgangen til en større Hulhed (som Brystkassens,
Bækkenets).
Apertur, se Aabningsforhold;
numerisk A., se Mikroskop.
apetal betegner i Botanikken en kronløs Blomst.
apetale Planter, se kronløse Planter.
Apex [↱a.-] (astron.) kaldes det Punkt paa
Himmelen, som Solsystemet bevæger sig imod.
Det ligger i Stjernebilledet »Herkules«. Det
diametralt modsatte Punkt kaldes Antiapex.
A. bruges ogsaa som Navn paa det Punkt, som
Jorden i et givet Øjeblik bevæger sig imod,
Antiapex bliver da det Punkt, som Jorden i samme
Moment bevæger sig fra. Da Retningen af Jordens
Bevægelse danner en ret Vinkel med Retningen
til Solen (Jordbanens Excentricitet bevirker, at
denne Vinkel varierer fra 89° til 91°), vil dette
A. ligge i Ekliptikken 90° V. f. (hos os til højre
for) Solen ell., anderledes udtrykt, A. er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
