- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apokryfer (apokryfiske Skrifter ell. Bøger) - Apol, Louis , holl. Landskabsmaler, f. 6. Septbr 1850 - Apolda, By i det tyske Storhertugdømme Sachsen-Weimar - Apolima, en af de mindste af Samoa-Øerne - Apollinaris, Kilde i Ahrweiler i Rhinpreussen - Apollinaris (Apollinarios) fra Laodikeia, kirkelig Forfatter i 4. Aarh. - Apollinarisberg, Bjerg ved Remagen ved Rhinen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1546 fastslog den romerske Kirkes Kanon og
opstillede som Salighedsbetingelse Antagelsen af
hele den latinske Bibel (Vulgata) som kanonisk,
dermed de justnævnte Bøger, medens Manasse’s
Bøn samt 3. og 4. Esra indsattes som Tillæg
efter det ny Test. Romerkirken anvender derfor
som de græske Fædre Betegnelsen A. om
Pseudepigraferne. Til den romerske sluttede den
græske Kirke sig 1672 (Synoden i Jerusalem).
Den første blandt Protestanterne, som beskæftiger
sig med Spørgsmaalet om A., er Karlstadt,
som i et Skrift 1520 optager Hieronymus’
Sprogbrug og betegner som A. alle de Skr, der ikke
stod i den hebræiske Bibel. Dog inddeler han
dem i to Klasser, idet han betegner nogle som
bedre end de andre. Hertil slutter Luther sig.
I sin Bibeloversættelse oversætter han 1.—2.
Mak., Tob., Judit, Manasse’s Bøn, Tilføjelserne
til Daniel, Ester og Jerem., Jesus Sirach’s Søns
Visdom og Salomon’s Visdom (ɔ: de i Vulgata
som kanonisk optagne samt Manasse’s Bøn), men
skriver i Overskriften, at de ikke er lig de
hellige Bøger, men »nyttige og gode at læse«. Disse
kalder han A., og den Sprogbrug er blevet
staaende i de protestantiske Kirker. De reformerte
Kirker fulgte i Beg. den lutherske Praksis i
Anvendelsen af A., idet disse findes i de første fr.
og tyske reformerte Bibler. Men paa
Westminster-Synoden 1643 ff. erklæredes A. for at
være uden nogen som helst Autoritet, og siden
1827 har det britiske Bibelselskab paa
Forlangende fra skotsk Side udelukket dem af deres
Bibeludgaver.

2) Det ny Test.’s A. Den katolske og den
protestantiske Sprogbrug stemmer her overens,
idet begge Kirker er enige om Omfanget af den
nytestl. Kanon og som Ny Test.’s A. betegner
saadanne Skr, som ved deres Titel gør Fordring
paa at optages i Kanon, men ikke har opnaaet
dette. Ganske vist forsøgte man en Tid blandt
Protestanterne at udskille visse Skr af Ny Test.
som mindre autoritetsmæssige og anvende
Betegnelsen A. om dem (Hebræerbrevet, Jakob,
Judas, 2. Peter, 2. og 3. Joh. og Apokalypsen),
men Trangen til en mekanisk Autoritet
modvirkede denne Tendens, og de protestantiske
Kirker overtog efterhaanden den katolske Kirkes
Standpunkt. Ny Test.’s A. omfatter dels Skr, som
er opstaaede i hæretiske Kredse, dels saadanne,
som en Tid har været i Brug i Kirken, men dog
ikke fundet Plads i den endelige Kanon. Til de
sidste hører f. Eks. Didache ell. de 12 Apostles
Lære, Barnabas’ Brev, Clemens Romanus’ Brev,
Hermas’ Hyrde (en Apokalypse), Tatian’s
Evangelieharmoni. De forsk. A. slutter sig til de 4
Arter af Skr i Ny Test.: Evangelier, Apostelhistorier,
Breve og Apokalypser. Blandt Evangelierne
er det vigtigste Hebræerevangeliet, som
yder gammelt Traditionsstof, endvidere haves
Peter’s Evangelium, Ægypternes Evangelium
samt en Del, der dels fortæller om Jesu
Barndom, dels om Josef og Maria, saaledes:
Protevangelium Jacobi, Evang. om Mariæ Fødsel,
Tømmermanden Josef’s Historie, Thomas
Evangelium, Barndomsevangeliet o. m. a. Man har
Petrus- og Paulus-Akter (Apostelhistorier),
Andreas-Akter, Thomas-Akter o. s. v., som fortæller
om Martyrier og Undere, ofte af den mest
abstruse og usmagelige Art, endvidere uægte
Paulus-Breve, Paulus-Apokalypser,
Peter-Apokalypser o. s. v.

Teksten til Gl. Test.’s A. findes i
Septuaginta-Udgaverne. En Særudgave af dem er
Fritzsche, Libri apocryphi veteris testamenti graeci
(Leipzig 1871). De er oversat i E. Kautzsch,
»Die Apokryphen und Pseudepigraphen des Alt.
Test.« (Tübingen 1900), kommenteret af
Fritzsche og Grimm, »Kurzgefasstes exeget.
Handbuch zu den A. des A. T.« (Leipzig 1851—60).
Bl. Udg. af Ny Test.’s A. kan nævnes Hilgenfeld,
Novum Testamentum extra canonem
receptum
(1876—84), Tischendorff’s Udg. af
Evangelier, Akter og Apokalypser. En
Oversættelse med Indledning byder E. Hennecke,
»Neutestamentliche Apokryphen« (1904); se
ogsaa hans »Handbuch zu den neutestl. A.« (1904).
J. P.

Apol, Louis (egl. Lodewyk Franciscus
Hendrik), holl. Landskabsmaler, f. 6. Septbr 1850 i
Haag, slog igennem 1875 med »Vinter i Skoven«
(Rigsmus. i Amsterdam). Han var her inde paa
det Felt, der snart skulde gøre ham berømt
ogsaa uden for Holland: Vinterbilledet.
A. Hk.

Apolda, By i det tyske Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, 14 km NØ. for Weimar, ved
den preussiske Statsbanelinie Bebra—Weissenfels,
har (1910) 22610 Indb. og en betydelig
Industri; i Henseende til Fabrikation af strikkede
Varer og Klæde er A. en af Tysklands vigtigste
Pladser, og desuden findes store Farverier,
Maskinfabrikker, Klokkestøberier og Konservesfabrikker.
A. har to protestantiske og en katolsk
Kirke. Der findes et Monument for Chr.
Zimmermann (1759—1842), som indførte Trikotage- og
Klædeindustrien. — Slottet og Godset A., der i
sin Tid tilhørte Herrerne af Vitzthum, tilhører
siden 1633 Univ. i Jena.
G. Ht.

Apolima, en af de mindste af Samoa-Øerne
ved Vestkysten af Upolu, hører i politisk
Henseende sammen med den noget større Ø Manono.
A. er et udslukket Krater, hvis Rand paa den
ene Side er for saa vidt omstyrtet, at det indre
danner en Sø, der staar i Forbindelse med
Havet. A. er vigtig i politisk Henseende, da den af
Samoaerne anses som uindtagelig.

Apollinaris, Kilde i Ahrweiler i Rhinpreussen,
indeholder rigelig fri Kulsyre, men kun ganske
faa faste Bestanddele. Vandet benyttes som
Drikkevand, forsendes meget.
E. F.

Apollinaris (Apollinarios) fra Laodikeia,
kirkelig Forfatter i 4. Aarh., omskrev en Del af
de bibelske Skrifter i klassiske Vers for derved
at modvirke Kejser Julian’s Forsøg paa at
udelukke de Kristne fra klassisk Dannelse. Heraf er
kun en Omskrivning af Salmerne bevaret. Han
skrev ogsaa en Del apologetiske Værker. Paa
Grund af sin Kristologi blev han imidlertid
forkætret af Kirken. (Litt.: J. Dräseke, »A.
von Laodicea« [Leipzig 1892]).
H. H. R.

Apollinarisberg, Bjerg ved Remagen ved
Rhinen. Det tidligere, 1117 stiftede, som
Valfartssted berømte Provsti kom 1836 i Grev Egon v.
Fürstenberg’s Besiddelse, der her lod bygge den
pragtfulde, ny Apollinariskirke, opført 1839—53
efter Zwirner’s Tegning, i en blandet
gotisk-romansk Stil; den har 4 Taarne, i det Indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:46 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free