Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apollon, gr. Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. A. i Billedkunsten. A. hører til de
Gudeskikkelser, som den græske Kunst oftest har
fremstillet, hvilket til Dels kommer af den store
Udbredelse, hans Dyrkelse allerede tidlig havde.
Han er den eneste af de olympiske Guder, der
lige fra første Færd afbildes ungdommelig
og skægløs. Der er bevaret et meget anseligt
Antal Apollo-Statuer, af hvilke de ældste naar
tilbage til den græske Kunsts første Barndom,
det 7.—6. Aarh. f. Kr. De, der fremstiller A. som
Musikkens Gud, frembyder fl. Særegenheder (se
ndf.); de øvrige har det til fælles, at Kunstnerne
i Billedet af A. har søgt at gengive det
almindelige græske Ynglinge-Ideal, den fuldt og
harmonisk udviklede græske Ynglingetypus. I den
ældre (arkaiske) Periodes Værker er der i
Reglen intet særligt Træk, som viser os, at det just
er A., der fremstilles; Samtiden kunde dog ikke
være i Tvivl om Billedernes Bet: et Attribut,
som Figuren holdt i Hænderne, en Indskrift paa
dens Fodstykke ell. endelig Omgivelserne, hvori
Statuen var opstillet, gav tydelig Besked herom.
De ældste Apollon-Statuer viser os Billedet af en
nøgen Yngling, som staar ret op og ned,
berørende Jorden med begge Fodsaaler; venstre
Fod sættes lidt længere frem end højre, Armene
holdes strakte langs Kroppens Sider, Ansigtet
rettes lige fremad. Haaret, der falder langt ned
ad Byggen, er kunstig friseret, og ordnet i
Former, der veksler efter de forskellige Steders
og Tiders Mode; sædvanlig er det omslynget med
et Baand. Disse Statuer er for en stor Del fundne
i Apollo-Helligdommene (Aktion, Ptoïon, Delos),
nogle er udførte i langt over naturlig Størrelse.
I nogle Tilfælde er Tydningen af dem som
Apollo-Billeder sikker ell. dog højst sandsynlig;
andre ganske lgn. Figurer har derimod utvivlsomt
forestillet jordiske Ynglinge. I Værker,
kun lidet yngre end de beskrevne, gøres det
første Skridt hen imod en friere og tydeligere
Fremstilling af Gudefiguren: Armene bøjes i
Albueledet, og Hænderne holder forskellige
Attributter, der er særegne for A., for det meste
Bue og Pil. Saadan var en Statue af Billedhuggeren
Kanachos, som vi kender af
Afbildninger paa antikke Mønter og af mere ell.
mindre fri Efterligninger; denne Statues venstre
Haand holdt en Bue, paa den højre hvilte et
lille Hjortekid (jfr Tavlen: arkaisk Bronzestatue
i Louvre). Den arkaiske Kunsts Fremstillinger
af A. som Musikkens Gud danner, som
alt sagt, en Gruppe for sig; det reale Forbillede,
der ligger til Grund for dem, er de græske
Kitharøder (ɔ: Mænd, der ved Fester
deklamerede og spillede paa Lyre), Forbilledet for
de tidligere nævnte Statuer derimod de unge
Atleter. Naar A. afbildes spillende paa Lyre,
viser han sig derfor ikke nøgen, men iført
Kitharødernes prægtige Klædning: en lang Kiton
(Underkjortel), der naar til Fødderne, og et
Himation (Overklædning), der er slynget om Legemet
saaledes, at det lader højre Arm og Skulder
fri, begge Klædningsstykker smykkede med
Bræmmer og Broderier. Den store Udvikling,
som den græske Kunst gennemgaar i Løbet af
Tiden 500—450 f. Kr., omformer helt de ældre
stive Apollo-Statuer, Legemets Holdning bliver
friere, dets Former naturligere, Ansigtet rettes
ikke længere lige frem. Ogsaa Haardragten
forandres. Det lange Haar falder ikke længer i en
tætsluttet Masse ned ad Ryggen, men bindes op i
Nakken ell. lægges i en Fletning om Hovedet;
stundom falder paa hver Side to lange snoede
Lokker ned paa Skuldrene. De smukkeste
Statuer af denne Art er to, som kom for Dagen ved
Udgravninger i Athen (af Marmor) og Pompeji
(af Bronze). Til samme Gruppe hører
Apollon-Figuren i det olympiske Zeus-Tempels Vestgavl
(se Tavlen). I Værkerne fra 5. Aarh.’s sidste
Halvdel (Feidias’ Periode) bærer A. sædvanlig
ganske kort Haar, omvundet med en Krans,
saaledes f. Eks. paa Parthenonsfrisen og talrige
Møntbilleder. Senere forandrer Fremstillingen
sig i dette Punkt: det lange Haarsæt genoptages,
men det bølger i friere, naturligere Former,
sættes ikke længer som i den ældre Tid op i en
kunstig Frisure. Det bliver karakteristisk for A.
og giver i Forbindelse med de ungdommelige,
bløde, impubre Legemsformer den senere Kunsts
Apollo-Billeder et eget idealt Præg, hvorved de
skiller sig bestemt fra samtidige Fremstillinger
af jordiske Ynglinge. Fra 4. Aarh. f. Kr.
stammer fl. af de skønneste Apollo-Statuer, af hvilke
vi har antikke Kopier. I Praxiteles’ Skole
maa Forbilledet søges til en Række Værker, der
viser os den ungdommelige Gud staaende i
rolig, hvilende Stilling. Det højre Ben bærer
Legemet, venstre Arm lænes til en Træstamme ell.
l., Haanden holder Buen; højre Arm er bøjet op
om Ansigtet, der har et roligt, lidenskabsløst
Udtryk, og hviler paa den fyldige Haarmasse,
der omgiver det. Til et praxitelisk Forbillede
henfører man ogsaa den saakaldte A. Sauroktonos
(»Firbensdræberen«); den ganske ungdommelige,
næsten drengeagtige Skikkelse staar
forsigtig spejdende og venter paa det rette
Øjeblik til med en Pil at gennembore et stort
Firben, der løber op ad Træstammen, hvortil han
læner sig — som det synes, et rent genreagtigt
Motiv, hvis Bet. i en Fremstilling af A. ikke
kendes. En Statue i Vatikanet (se Tavlen) giver os
Billedet af A. som Musikkens Gud (Musagetes).
Han træder frem, spillende paa Lyren, der
hænger i et bredt Baand over højre Skulder;
Ansigtets patetiske, begejstrede Udtryk
viser, hvor grebet han er af Musikkens Magt;
den stærkt foldede, fodside Underklædning,
som omgjordes af et højt siddende Bælte,
og den bølgende Kappe, der kun dækker
Ryggen, forhøjer det Præg af lidenskabelig
Patos, der hviler over hele Skikkelsen. Et af de
berømteste af alle antikke Kunstværker, den
belvederiske A. (se Tavlen), fremstiller
Guden i rolig fremadskridende Bevægelse; højre
Arm er sænket, venstre strakt ud til Siden;
Kappen, der er fæstet paa højre Skulder, slynger
sig om venstre Arm og lader Legemets Forside
ubedækket. Den venstre Haand holdt opr. et
fjerntrammende Vaaben (Bue ell. Aigis, s. d.),
rettet mod en tænkt Fjende, paa hvilken ogsaa
Blikket er fæstet. Men A. er her dog ikke
fremstillet i Kamp. Han er Guden, der uden
Anstrengelse overvinder al Modstand; Legemets
Bevægelse er rolig og jævn, Musklerne slappe,
Ansigtet aander kold og rolig Triumf. Statuen er
udført med blændende sikker Teknik; men er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
