- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
871

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apollon, gr. Gud - Apolloneia, Navn paa mange Oldtidsbyer - Apollonia, den Hellige, en kristen Kvinde, som led Martyrdøden i Alexandria - Apollonikon, et i 1819 i London bygget Kæmpeinstrument, et Slags Orgel - Apollonios, gr. Epiker og Grammatiker fra Alexandria, c. 295 -c. 215 f. Kr. - Apollonios, gr. Matematiker, fra sidste Halvdel af 3. Aarh. f. Kr. - Apollonios Dyskolos (»den gnavne«), gr. Grammatiker fra Alexandria c. 150 e. Kr.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sædvanlig blevet alt for meget rost, i Virkeligheden
er Legemets Modellering alt for glat og
energiløs; Ansigtet derimod er fuldt ud skønt,
det er ædelt formet og gengiver ypperlig en
lidenskabelig Naturs Sejrssikkerhed. De fyldige
Lokker er over Issen bundne op i en Knude, et
ejendommeligt Haarsæt, som først findes i
Kunstværker fra den hellenistiske Tid. I den romerske
Kejsertid gentages atter og atter de her
beskrevne Fremstillinger, tit i noget varieret
Form. A. afbildes hyppig med fl. af sine
Attributter: Grif, Lyre, Trefod o. s. v.; ogsaa nøgen
ses han nu med Lyren i sin Haand, et Motiv, der
var den ældre Kunst ukendt. Foruden de nævnte
Enkeltfremstillinger har man fra Oldtiden
ogsaa samlede Kompositioner, især Relieffer
(Møntbilleder) og Vasebilleder, der gengiver forsk.
Scener af Apollo-Sagnene: Leto, der med sine
Børn paa Armen flygter for Dragen Python;
A. og Artemis nedlæggende Dragen med deres
Pile; A. dræbende Tityos, Niobiderne o. s. v.;
Væddekampen mellem A. og Marsyas; A. og
Herakles i Kamp om Trefoden o. a.
C. B.

Apolloneia [gr. -↱næ^ia] (= lat. Apollonia), Navn
paa mange Oldtidsbyer 1) A. ved Adriaterhavets
illyriske Kyst, anlagt fra Kerkyra med
Deltagelse fra Korinth i 7. Aarh. f. Kr., i nogen
Afstand fra Havet, 19 km fra sin sydligere
liggende Havneby Aulon (Valona). Den havde i
ældre Tid betydelig Handel og slog egne Mønter,
ligesom den ogsaa længe var af Bet. i
Romertiden, ogsaa som Udgangspunkt for den
»Egnatiske Vej«, der førte til Makedonien. Ruiner
er til ved Klostret Pojani.

2) A. ved Sortehavet, Koloni fra Milet, berømt
ved en Apollo-Statue, som Lucullus røvede;
senere Sozopolis, tyrkisk Sizeboen, nu
bulgarsk. Udgravninger 1904.

3) A. i Palæstina, N. f. Joppe, paa Kysten, nu
Arsuf.

4) A. i Afrika, paa Kyrenaikes Kyst, Havneby
for Kyrene; det var Geografen Erastotenes’
Fødeby, nu Susa.
H. A. K.

Apollōnia, den Hellige, en kristen Kvinde,
som under Decius 249 led Martyrdøden i
Alexandria. Inden hun blev brændt, skal hun være
blevet slaaet saa kraftig i Hovedet, at hun
mistede sine Tænder; hun paakaldes derfor som
Hjælper mod Tandpine. Hendes Mindedag er 9.
Febr. — Navnet betegner hos Klopstock og
andre nyere Digtere ogsaa en kvindelig
Repræsentant for Poesien.
L. M.

Apollonikon, et af Flight og Robson 1819 i
London bygget Kæmpeinstrument, et Slags
Orgel med fem ved Siden af hverandre liggende
Manualer, der kunde spilles dels af fem
Personer, dels ved Hjælp af Maskineri som et
Orkestrion. 1840 blev Instrumentet atter taget fra
hinanden.
S. L.

Apollonios, med Tilnavnet Rhodios, gr.
Epiker og Grammatiker fra Alexandria,
c. 295—c. 215 f. Kr. A. nød den lærde Digter
Kallimachos’ Undervisning, men kom i et spændt
Forhold til ham, da han begyndte at udgive sit
Hovedværk Argonautika (i 4 Bøger) om Jason’s
Tog til Kolchis og hans og Medea’s Kærlighed;
han gik derfor til Rhodos, hvor han omarbejdede
sit Digt og nød stor Anerkendelse. Efter
Kallimachos’ Død vendte han tilbage til
Alexandria og blev Eratosthenes’ Efterfølger som
Bibliotekar. Digtet er et lærd Kunstepos, som
dog vidner om original Begavelse, navnlig i den
psykologiske Skildring; det bearbejdedes af de
romerske Digtere Varro Atanicus og Valerius
Flaccus. Udg. af Merkel (Leipzig 1854) og Seaton
(Oxford uden Aar); overs. af Christensen Schmidt
(Kbhvn 1897). (Litt.: Bloch, De carmine epico
Apollonii Rhodii
[Kbhvn 1792]; Weichert,
»Über das Leben und das Gedicht des A.«
[Meissen 1821]; Michaelis, De Apollonii Rhodii
fragmentis
[Halle 1875]).
K. H.

Apollonios, gr. Matematiker, f. i Pergae i
Pamfylien i sidste Halvdel af 3. Aarh. f. Kr. Han
studerede i Alexandria under Vejledning af
Euklid’s Elever og underviste senere der og i
Pergamon. Hans Hovedværk er otte Bøger om
Keglesnittene, hvoraf haves de fire første paa
Græsk og de tre næste i arabisk Oversættelse;
den ottende Bog er tabt, men restitueret af
Halley efter Pappos. Halley har udgivet dette
Værk paa Græsk (Oxford 1710), og en
Bearbejdelse paa Tysk er foretaget af Balsam
(Berlin 1861); Heiberg har udgivet alt, hvad der
findes af A. paa Græsk, med Eutokios’ Kommentar
(2 Bd, Leipzig 1891—92). Desuden er der en
Oversættelse af de fire første Bøger paa Latin
af Commandinus, ligeledes med
Kommentar af Eutokios. Af A.’s Værker er der i øvrigt
kun bevaret 2 Bøger om Forholdssnittet (sectio
rationis
) i arabisk Oversættelse (udg. af Halley
1706). Heri behandles den Opgave: gennem et
givet Punkt at trække en Linie, der paa to givne
Linier afskærer Stykker, regnede ud fra 2 faste
Punkter i disse Linier, som har et givet Forhold.
Den beslægtede Opgave: at trække Linien
saaledes, at de nævnte Stykker har et givet Produkt
(sectio spatii), har A. behandlet i en Bog, der er
gaaet tabt ligesom hans Skrifter om sectio
determinata
, om Berøringerne (de tactionibus) o. fl. a.
Hans Værk om Keglesnittene behandler disse
overordentlig fuldstændig, og meget deri skyldes
ham selv; han er saaledes den første, der har
betragtet begge Hyperblen’s Grene og begge en
Kegleflades Net, og i sin Diskussion af Opgaven:
at trække Normaler til et Keglesnit gennem et
givet Punkt, kommer han til en Bestemmelse af
Keglesnittenes Evolutter. Zeuthen har i
»Keglesnitslæren i Oldtiden« (Kbhvn 1885)
udførlig omtalt A.’s Værker og paavist, at A. ligesom
Archimedes bruger de samme Egenskaber ved
Ellipse, Hyperbel og Parabel, som i vor analytiske
Geometri er udtrykte ved deres Ligninger,
til f. Eks. at vise, at et plant Snit i en cirkulær
Kegle altid er en af disse Kurver, samt til i det
hele at udlede Egenskaber ved dem. A. beskæftigede
sig ogsaa med Astronomi og skal have
forsøgt at forklare Planeternes Bevægelser ved
Epicykler.
Chr. C.

Apollōnios Dyskŏlos (»den gnavne«), gr.
Grammatiker fra Alexandria c. 150 e. Kr.,
Grundlægger af den videnskabelige Grammatik,
som han først satte i System. Bevaret er tre
Specialskrifter om Pronominer, Adverbier og
Konjunktioner og desuden et Skrift om
Syntaksen. Hans betydeligste Discipel var hans Søn
Herodianos; men desuden har han haft stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free