- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - apostolisk Trosbekendelse - apostolisk Vikar, se apostolisk Præfekt - Apostrof (gr.) er Navnet paa Skrifttegnet ' - Apostrofe - apostrofere, se Apostrofe - Apotek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. 741 ff. Efter at Caspari i en Rk. Arbejder
(1866—79) havde foretaget grundige Undersøgelser
ang. den a. T.’s Historie, er der herom
fremkommet en omfattende Litteratur; særlig
fortjener at nævnes F. Kattenbusch: »Das
apostolische Symbol« I—II, 1894—1900. K.
mener, at det gammel-romerske Symbol har
foreligget allerede ved Aar 100 ell. endnu tidligere,
medens han først finder den nuv. Form sikkert
bevidnet i 7. Aarh. For nylig har E. Norden i
»Agnostos Theos« [1913], S. 263 ff. ud fra en
stilistisk Undersøgelse søgt at godtgøre, at
Symbolet efter sin Struktur og for en ikke ringe Del
ogsaa efter sit Indhold hidrører fra den
apostoliske Tid, ja endog kan være førpaulinsk. —
En let tilgængelig, men ingenlunde fuldstændig
Samling af de forsk. Symbolformer finder man i
Hahn: »Bibliothek der Symbole« [1897]).
H. M.

apostolisk Vikar, se apostolisk Præfekt.

Apostrof (gr.) er Navnet paa Skrifttegnet ’,
der bruges for at betegne, at eet ell. fl. Bogstaver
er udeladte. I Danmark er det ikke i regelmæssig
Brug i det alm. Skriftsprog, men bruges ved
Gengivelse af daglig Tale, som be’ for bede,
la’ vær’ for lad være. I fl. a. Sprog bruges det
derimod regelmæssigt for at betegne visse
staaende Udeladelser, saaledes paa Fransk: l’ami for
le ami, l’amie for la amie, s’il for si il o. s. v.
Paa Engelsk tjener A. paa en ejendommelig
Maade til at adskille Genetivsformerne, som
boy’s (Ental) og boys’ (Flertal), fra den
ligelydende Nominativ Flertal boys.
O. Jsp.

Apostrofe [da. apo↱stro.fə] (gr.), egl.
Bortvending, opr. et Kunstudtryk i det attiske
Retssprog, betegnende at Taleren vender sig fra
Dommeren til Klageren ell. den indstævnte og
tiltaler denne; dernæst en retorisk Taleform
bestaaende i, at Taleren henvender sig til
(apostroferer) fraværende, som om de
var nærværende, ell. til noget livløst, abstrakt,
som om dette havde Liv, hvad enten dette nu
sker uvilkaarlig som Følge af Øjeblikkets
Stemning ell. med Villie for Eftertrykkets Skyld.

apostrofere, se Apostrofe.

Apotek (af gr.: ἀποθήκη), er i Tidernes
Løb gaaet over til kun at betegne den Bygning
ell. de Lokaler, hvor Lægemidler opbevares,
tilberedes og dispenseres. Saavel et A.’s Indretning
som Antal og Størrelse af Rum og Lokaler er i
Danmark i det væsentligste bestemt ved Cirk. af
3. Maj 1914 fra Sundhedsstyrelsen, efter
hvilket et A. skal bestaa af følgende Lokaler: 1)
Officinet, i alm. Tale kaldet A., i hvilket den
daglige Tilberedning og Udlevering af
Lægemidler foregaar; det Sted i Officinet, hvor
Tilberedning efter Recept foregaar, kaldes
Recepturen. 2) Laboratoriet, hvor i Reglen de
Lægemidler, hvis Tilberedning kræver længere
Tid ell. mere gennemgribende kemiske ell.
mekaniske Operationer, forberedes, saaledes at
Lægens Recept ell. Publikums Forlangende
forholdsvis hurtig kan tilfredsstilles, og hvor
Undersøgelser af saavel Raaprodukter som
tilberedte Stoffer kan ske. 3) Materialkammer
og 4) Kælder, hvor Lægemidlerne kan
opbevares paa en saadan Maade, at de ikke taber
deres Egenskaber ved Fugtighed, Temperaturforandringer
e. l. 5) Stødekammer og 6)
Vagtværelse. De Kar, der bruges til
Lægemidlernes Opbevaring, skal være af forsk. Art og
Beskaffenhed — Metal, Træ, Glas o. s. v. efter
vedk. Stofs kemiske og fysiske Egenskaber og
være forsynede med tydeligt Navn, hvortil der
efter næsten alle Landes Forskrifter benyttes
den latinske Nomenklatur. Gifte og stærkt
virkende Lægemidler maa kun findes i A. under
særlig Betegnelser (†††) ell. i særlige Rum og
Skabe.

I Oldtiden kendtes ikke A. Lægevidenskab og
Farmaci udøvedes af de samme Personer, og
lørst i 8. Aarh. efter Kr. skete der en egl.
Adskillelse, idet det første offentlige A. anlagdes i
Bagdad 750 e. Kr. af Kalifen El Mansur. I
Europa oprettedes det første A. i 11. Aarh. i
Italien, i 13. og 14. Aarh. oprettedes der A. i
Tyskland, England og Frankrig, i 16. i de
skandinaviske Lande; det første Spor af A. i Danmark
og Norge findes dog allerede 1427, da en Hans
Brandt ell. Mester Johannesapoteker nævnes i
Kbhvn. Den ældste Ordning af Apotekervæsenet
i de to Riger er af 10. Jan. 1619. og s. A. udkom
den første Apotekertakst. Kbhvn fik det første
A. — det nuv. Svaneapotek — 1536. Stockholm
det første 1552, Bergen 1588 og Kria 1628 (se
ogsaa Farmaci).

Apotekernæringen er i de forskellige
Lande ordnet paa forsk. Maade. Enten er den
fri, saa enhver, der er i Besiddelse af de
fornødne Kvalifikationer, har Lov til at
oprette og drive A., hvor han ønsker, ell. den
er privilegeret ɔ: Retten til at oprette og
drive A. kan kun erhverves af kvalificerede
Personer ved kgl. Bevilling. I England, Holland,
Belgien, Frankrig, Schweiz, Spanien og Italien
er Næringen fri, i de skandinaviske Lande,
Tyskland og Østerrig-Ungarn er den privilegeret.
Forordning af 4. Decbr 1672 har været det
danske Apotekervæsens Grundlov, indtil Lov af 29.
April 1913 traadte i Kraft 1. Jan. 1914. Den
vigtigste og mest gennemgribende Bestemmelse, der
fremkom under den gamle Forordning, er den
kgl. Resolution af 23. Decbr 1842, idet det ved
denne dels bestemtes, at ethvert inden den Tid
oprettet A. var en Privatejendom (reelt
Privilegium
), der ved Salg kunde overdrages en
kvalificeret Køber, dels at ethvert efter Resolutionens
Udstedelse bortgivet Apoteksprivilegium
kun skulde gælde for den paagældende
Person (personligt Privilegium) og
efter Indehaverens Død ell. Fratræden skulde
opslaas ledigt og bortgives til den mest
kvalificerede Ansøger.

I Norge, hvor Apotekerforholdene i mange
Henseender ligner de danske, er de regulerede
ved Apotekerloven af 4. Aug. 1909.

I Sverige er Spørgsmaalet om Afskaffelse
af de reelle Privilegier løst ved kgl. Kundgørelse
af 9. Septbr 1873, iflg. hvilken de reelle Privilegier
amortiseres gennem et Amortisationsfond,
og ved Udgangen af 1920 vil alle svenske
Privilegier være personelle.

Kun paa de Steder, hvor der af Autoriteterne
skønnes at være Trang til et A., anlægges et
saadant, og den farmaceutiske Kandidat, som faar
Bevillingen (Privilegiet), der udstedes af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0929.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free