Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appelretter - Appelsin, se Citrus - Appendices pyloricæ - Appendicitis (gr., lat.), Betegnelse for Blindtarmsbetændelse - Appendicularia, se Sækdyr - Appendiks (Lit.) - Appendiks (Søv.), et Skibsbygningsudtryk - Appendini, Francesco Maria, sydslav. Litterat og Sprogforsker, d. 1837 - Appendix vermicularis d. s. s. Processus vermiformis - Appenzell, Kanton i det nordøstlige Schweiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stillet Island frit for naar som helst at oprette
en øverste Domstol for islandske Sager i Landet
selv, men alle disse Forslag har hidtil ikke ført
til noget Resultat, og Højesteret er derfor endnu
vedblivende øverste Appelret ogsaa for Island.
Siden 1875 har der gennemsnitligt aarligt kun
været paadømt 3 islandske Sager ved Højesteret,
hvilket ringe Tal dog intet afgørende siger
om Højesterets Bet. for Rets- og Rigsenheden.
(Se »En øverste Domstol i islandske Sager« af
Prof. Einar Arnorsson i Tidsskr. »Andvari« for
1912). I milit. Sager er der i Danmark ved L. Nr.
135 af 8. Maj 1908 indført en særlig A.,
Overkrigsretten (s. d.).
K. B.
Appelsin, se Citrus.
Appendices pyloricæ (»Portner-Blindtarme«),
Blindsække paa den forreste Del af
Tyndtarmen hos Benfisk.
Appendicitis (gr., lat.), Betegnelse for
Blindtarmsbetændelse.
Appendicularia, se Sækdyr.
Appendiks (af lat. appendere, hænge ved),
Tillæg (til en Bog, til en Liste).
Appendiks (Søv.), et Skibsbygningsudtryk, der
anvendes som Fællesbetegnelse for de Dele af
Skibet under Vandet, der ligger uden for det
egl. Skibsskrog, f. Eks. Ror, Skibsskrue,
Slingrekøle o. l.
H. P. C.
Appendini, Francesco Maria, sydslav.
Litterat og Sprogforsker, d. 1837. A. kom 1792
til Ragusa, hvor han ivrig studerede »illyrisk«
(serbokroatisk) Sprog og Litt. Han udgav
Grammatica della lingua illyrica; Varrro illyricus sive
de originibus linguæ illyricæ og den ragusanske
Litteraturhistorie: Notizie istorico-critiche
(1801—03), som trods sine mange Fejl dog endnu er
nyttig for Studiet af sydslavisk
Renaissancelitteratur.
Appendix vermicularis d. s. s. Processus
vermiformis, den (hos Mennesket ganske korte)
ormformede, lille Del af Blindtarmen, hvorfra
den saakaldte Blindtarmsbetændelse som oftest
udgaar.
Lp. M.
Appenzell [↱apəntsæl], Kanton i det
nordøstlige Schweiz, helt omgivet af St Gallen, er
siden 1597 delt i to Halvkantoner. A. Ausser-Rhoden
mod N. og V. og A. Inner-Rhoden mod S.
— A. er opfyldt af A.-Alperne, som
er højest mod S., hvor de bestaar af Kalk og i
Säntis naar 2504 m; mod N. derimod bestaar de
af lave Foralper, klædte med Skov og Græsgange,
og med vel bebyggede Dale imellem. A.
gennemstrømmes af Thurs Biflod Sitter og
dennes Tilløb Urnäsch. — A. Ausser-Rhoden
er 242 km2 med (1910) 58019 Indb. Af Arealet er
kun 7 km2 uproduktivt Land; 47 km2 er Skov.
Agerbruget har ikke stor Bet.; en større Rolle
spiller Kvægavlen. Den vigtigste Næringsvej er
Industrien, som beskæftiger 2/3 af Befolkningen
og især producerer Bomuldstøjer, Musseliner og
Broderier. Af Befolkningen taler 56505 Tysk, 1285
Italiensk og 134 Fransk. 50763 er Protestanter,
6958 Katolikker. Den største By er Herisau
(1913: 15700 Indb.). Landet besøges aarlig af fl.
Tusinde Kurgæster, som nyder den af Gedemælk
tilberedte blodrensende Valle, »Schotten«; et af
de vigtigste Kursteder er Heiden, mod NØ.
Halvkantonet er delt i tre administrative Distrikter
og omfatter 20 Kommuner; det sender 1 Medlem
til Schweiz’ Stænderraad og 3 til Nationalraadet.
Iflg. Forfatningen af 25. Apr. 1880 er A.
Ausser-Rhoden en rent demokratisk Republik. De 20
Kommuner har udpræget Selvstyre og har i det
væsentlige Omsorgen for Kirke og Skole. Den
lovgivende Magt hviler hos Folkeforsamlingen,
»Landesgemeinde«, hvor alle ikke diskvalificerede
mandlige Borgere over 20 Aar skal møde
personlig (Udeblivelse straffes med Pengebøde).
Denne Folkeforsamling afholdes een Gang aarlig,
sidste Søndag i April, afvekslende i Trogen og
Hundswyl; den foregaar under aaben Himmel og
er en ældgammel Institution. Lovforslag
fremsættes af Kantonraadet, der holder Møde i
Herisau, vælges af Kommunerne og bestaar af 1
Medlem for hver 1000 Indb. Den udøvende Magt
indehaves af Regeringsraadet, der bestaar af 7
Medlemmer, valgte af Folkeforsamlingen;
Raadets Præsident, Landammann, kan beklæde
denne Værdighed højst 3 Aar ad Gangen.
Folkeforsamlingen vælger ligeledes Overretten, der
bestaar af 11 Medlemmer.
A. Inner-Rhoden er 173 km2 med (1910)
14608 Indb. 14,6 km2 bestaar af uproduktivt Land,
33 km2 er Skov. Egentligt Agerbrug drives
næsten ikke, men lidt Frugtavl. Kvægavlen har
derimod stor Bet. Industrien er meget vigtig,
men drives udelukkende i Hjemmene; der
tilvirkes Musseliner og Broderier. Af Befolkningen
taler 14469 Tysk, 97 Italiensk, 32 Fransk; der er
13615 Katolikker og 985 Protestanter.
Hovedstaden og den største Flække er A. (1900: 4574
Indb.), som ligger 778 m o. H. i Sitters Dal; den
har et Kapucinerkloster, er Endestation for en
smalsporet Bane fra St Gallen over Herisau
og besøges meget af Turister og Kurgæster. —
A. Inner-Rhoden er delt i 6 Kommuner og
sender 1 Medlem til Schweiz’ Stænderraad og 1
til Nationalraadet. Forfatningen af 24. Oktbr
1872 ligner den for A. Ausser-Rhoden; ogsaa her
findes »Landesgemeinde«-Institutionen, som har
den lovgivende Magt og vælger en Regering paa
9 Medlemmer (»Standeskommission«) samt
Kanton-Domstolen. Skolevæsenet (tvungen og gratis
Undervisning) staar under Statens og den
katolske Kirkes Omsorg. — Inner-Rhoden
udmærker sig ved sin Konservatisme, der giver sig
Udslag deri, at Nationaldragter og mange gamle
Skikke her er bevarede.
Historie. Mellem 8. og 11. Aarh. erhvervede
Abbederne af St Gallen ved Køb og Gave
lidt efter lidt hele det nuv. A., og Befolkningen,
der opr. vistnok var romaniserede Rhætere, blev
efterhaanden germaniseret. Allerede 1377 gjorde
A. sig imidlertid fri for Abbedernes Overherredømme,
sluttede sig til det schwabiske Stadsforbund
og antog en egen Konstitution. Abbedernes
gentagne Forsøg paa at undertvinge A. mislykkedes
fuldstændig; Appenzellerne sejrede ved
Vögelinseck 1403 og 1405 ved Stoss (Bjergpas,
der fører fra Gais til Altstätten i Rhin-Dalen).
1411 kom A. under det schweiziske Edsforbunds
Beskyttelse, og 1442 blev dets politiske
Uafhængighed anerkendt af Abbeden af St Gallen.
1452 blev A. det schweiziske Edsforbunds
»allierede« og endelig 1513 optaget som fuldberettiget
Medlem. Reformationen bragte indre Splid, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
