- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
892

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Applikationssyning - Applikationstryk, se Farveri - Applikatur (lat.), (mus.), Fingersætning - appogiato (ital.), mus. Foredrags-betegnelse : bundet, baaret - appogiatura (ital.), d. s. s. Forslag - Appoint - Appomattox, Grevskab i den nordamerikanske Stat Virginia - apponere (lat.), tilføje, tilsætte - Apponyi, ung. Greveslægt - Apponyi, Anton Georg (1751-1817)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Applikationssyning er Paasyning af et Stof
oven paa et andet. Den udføres enten som
Haandarbejde ell. ved Hjælp af Maskine.

Applikation som Haandarbejde.
Anvendes tætte og svære Stoffer som Klæde, Fløjl
o. l., udklippes heraf Ornamenter, og disse
fastsys paa Underlaget med usynlige Sømmesting,
Kædesting, Languettesting (i daglig Tale ogsaa
kaldet Knaphulssting) ell. Kontursting. Ofte
kantes de med en Guld- ell. Sølvtraad, smalle Lisser
ell. andet lgn., og de Dele af Mønsteret, der er
for spinkle til at udføres i A., sys med
Fladsyning ell. andet Broderi. Bestaar Applikationsarbejdet
derimod af to lette, tynde Stoffer,
lægges de oven paa hinanden, og der sys gennem
begge Lag, hvorefter det øverste af disse
udklippes i Mellemrummene mellem Mønsterets
Figurer, saa at det underste Lag træder frem.

De forsk. Tiders Mode har dog ofte indvirket
paa A.’s Teknik. Saaledes blev det en Tid Brug,
at der lagdes et ell. fl. Lag tykt Tøj under de
udklippede Stykker Stof, saa at hele Mønsteret
ell. Dele deraf blev ophøjede (en relief). Denne
Teknik lærtes fra Kina. En mærkelig Mode vandt
en kort Tid Indpas, idet meget fine Silketraade
blev limede saa tæt sammen paa Papir, at det
fik Udseende af Broderi, hvorefter det blev
applikeret, paa f. Eks. Selskabsdragter. Et andet
Udslag af Moden bestod i, at man, i St. f. at
brodere paa selve Bundstoffet, broderede paa et
mindre Stykke Tøj, klippede det af tæt inde ved
Broderiet, bøjede Kanterne ind under dette og
derpaa med usynlige Sømmesting syede det fast
paa Bundstoffet.

A. har været kendt allerede i Oldtiden. Som
det ældste kendte Applikationsarbejde nævnes
et Telt fra Ægypten fra c. 1000 f. Kr. Det
opbevares nu i Museet i Bulak. Et andet Stykke
ægyptisk A. findes i Museet i Torino og bestaar
af en Bladbort, udskaaret af rødt Stof, og
applikeret paa hvid Bund. 600 Aar senere træffer vi
en græsk Kappe med A. Ogsaa de gamle Romere
anvendte A. (opus consutum) til Udsmykning af
deres Dragter, idet der paa disse var fastsyet
een ell. fl. Rækker Bræmmer, udklippede af
Stof. Paa Kejser Konstantin’s Tid anvendtes
endogsaa indtil 7 saadanne Rækker. I Middelalderen
træffer man ligeledes stadig A. Af særlig
Interesse kan nævnes et Applikationsbroderi,
som 969 skænkedes til Klosterkirken St Bertin.
Under Filip August ved man, at A. blev anvendt
til Dragterne. Fra 1316 benævnes A. ofte
seurtail ell. sortail, og det blev nu meget anvendt
ikke alene til Dragter, men ogsaa til Gardiner
og Vægtæpper, ja endogsaa til Betræk til hele
Møblementer, hvad man kan se f. Eks. af en
Inventarieliste fra Midten af 14. Aarh. Man
begyndte at anvende Paalægning af fl. Farver paa
samme Arbejde; og efterhaanden blev fl. og fl.
Stoffer tagne i Brug til A., saaledes Fløjl, Skind
o. s. v. Fra 1464 haves en Messeskjorte af hvid
Silke med Paalægning af peau de vache. I
Renaissancen spiller A. en stor Rolle, idet den
fyldestgør Kravet om Mønsterets klare Konturer
og Farvernes skarpe Adskillelse. For at forhøje
denne Virkning omrandedes det paasyede Stof
ofte af en tynd Snor. Ogsaa efter Renaissancen
hævder A. sin Plads, men nu kommer den ind
under en lidt anden Form, idet man for at
opnaa større Virkning i Mønsteret tager sin
Tilflugt til A. en relief (se ovenfor), f. Eks. nævnes
i en Inventarieliste fra Ludvig XIV’s Tid: Un
emmeublement de velours rouge cramoisy
, en
broderie et fueuillages de taillures de toille d’or
relevée et emboutie
.

Efterhaanden havde Applikationsarbejderne
udviklet sig mere og mere i Retning af sammensatte
Mønstre, indtil man i 17. Aarh. var naaet
til at anvende endogsaa Arkitektur, Vaser og
Dyr som Motiv for Mønstrene, der blev udført
ikke alene med udklippet Stof, men tillige med
Silkebaand, Perler etc. Fra 17. Aarh. skriver
sig den Mode at benytte Pelsværk til A. saavel
til Paalæg som til Bund.

A., der stadig er meget udbredt i hele Europa
og Dele af Asien og Afrika, benyttes endogsaa
blandt mange uciviliserede Folkeslag, f. Eks.
Ainoerne og Guinea-Negrene. Grønlænderne syr
en særegen Slags A. med Skind paa Skind.

En særlig Anvendelse finder A. nutildags ved
Restaureringer af gamle Broderier, hvor Bunden
er opslidt, medens selve Broderiet har holdt sig.
Dette klippes da ud og applikeres over paa en
frisk Bund. (Litt.: Lady M. Alford,
Needlework as Art [London 1886]; Dreger,
»Europäische Weberei und Stickerei« [Wien 1904];
M. Charles og L. Pagès, Les broderies et
les dentelles
[Paris 1906]; M. Louis de Farcy,
La broderie de XI siècle jusqu’à nos jours
[Angers 1890]).
R. H.

Applikationstryk, se Farveri.

Applikatur (lat.), (mus.), Fingersætning.

appogiato [ap.o↱dзato] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse : bundet, baaret.

appogiatura [ap.o↱dзa↱tura] (ital.), d. s. s.
Forslag.

Appoint [da. apo↱æŋ; fr. a-↱pwæ~] (ital.
appúnto [til Punkt og Prikke]) betyder opr. det
Vekselbeløb, hvormed et Mellemværende
fuldstændig dækkes. Skylder man f. Eks. 1032 Kr 60
Øre og dækker Gælden ved en Veksel paa 1000
Kr og en paa 32 Kr 60 Øre, er denne sidste et
A. i egl. Bet. At trassere ell. remittere à point
er at trække ell. sende en Veksel, ved hvilken
Saldoen mellem de to Parter helt udlignes.
Derfra er Ordet A. gaaet over til i Forretninger
med Papirspenge, Veksler og Obligationer at
betegne det enkelte Stykke af saadanne Effekter.
Sender man et Beløb i et Antal af x forsk.
Veksler, siges Remissen at bestaa af x A. Ved
Udstedelsen af Obligationer, Aktier o. s. v. taler
man om, at Laanet ell. Aktiekapitalen er udstedt
i A. paa f. Eks. 1000, 500, 100 Kr o. s. v.
(E. M.). C. Th.

Appomattox [äpə↱mätəks], Grevskab i den
nordamerikanske Stat Virginia, ved hvis
Domhus 35 km Ø. f. Lynchburg Lee overgav sig 9.
Apr. 1865. Hermed afsluttedes den nordamerikanske
Borgerkrig.

apponere (lat.), tilføje, tilsætte; apponatur
(paa Recepter m. m.): man føje til.

Apponyi [↱åponji], ung. Greveslægt. 1) Anton
Georg
(1751—1817), stiftede det
Apponyiske Bibliotek paa 50000 Bd (deriblandt en
sjælden Samling Aldiner), siden 1827 i
Pressburg og tilgængeligt for Almenheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free