Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apponyi, Rudolf (1812-76) - Apponyi, Georg (1808-90) - Apponyi, Albert f. 1846 - Apport - Apposition - Appositionsteori - Appreciation - Apprekation (lat.), Bønfalden - apprêt (fr.), stærkt stivet Bobinet til Underfor i Damehatte - appretere (af fr. appréter); tilberede - Appretur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Rudolf, foreg.’s Sønnesøn (1812—76) var
1856—71 østerrigsk Sendemand i London (Deltager
i London-Konferencen 1864) og derefter i
Paris.
3) Georg, foreg.’s Fætter (1808—90), var
allerede 1843—44 Fører for det aristokratisk-konservative
Parti i den ungarske Rigsdag og
blev 1847 Hofkansler indtil Marts 1848, da han,
misfornøjet med Udviklingen, trak sig tilbage til
Privatlivet. Maj 1860 indkaldtes han til det
saakaldte »forstærkede« Rigsraad og stillede
straks Krav paa Genoprettelsen af Ungarns
Forfatning, som den var før 1848. S. A. blev han
ungarsk Judex Curiæ, d. v. s. Formand i
Højesteret og i Magnathuset, og indgav som saadan
1861 hele Rigsdagens Adresse, hvorefter Forfatningen
med Ændringerne fra 1848 paa ny
skulde sættes i Kraft, men trak sig tilbage Apr.
1863, da Forsøget paa et Forlig med Østerrig
strandede. 1866 var han Leder for det moderat-konservative
Parti, der optraadte mæglende paa
Rigsdagen, og medvirkede saaledes til det
endelige Forlig 1867, men trak sig allerede 1869
tilbage fra det offentlige Liv.
4) Albert, foreg.’s Søn, f. 26. Maj 1846,
valgtes 1872 til Underhuset og blev allerede 1878
Fører for den konservative Gruppe, det saakaldte
Nationalparti. Som ivrig Katolik kæmpede han
1894 imod Indførelsen af borgerligt Ægteskab,
men sluttede sig 1899 til det ny Regeringsparti
under Szell og var 1901—03 Underhusets
Formand. Han medvirkede væsentlig til Grev
Tisza’s Fald Febr 1905 og var særlig Talsmand
for at give den ungarske Hær et afgjort
nationalt Præg. Da han regnes for Ungarns første
politiske Taler, brugtes han endog som Ordfører
for den samlede Opposition. Som en af dennes
Ledere deltog han Septbr 1905 i Forhandlingerne
i Wien med Kejser Frants Josef og blev
Apr. n. A. Kirke- og Undervisningsminister; han
gennemførte 1908 en ny Skolelov, som gik ud paa
at fremme magyarisk Undervisningssprog i
Folkeskolens højere Klasser, men maatte Decbr
1909 afgaa tillige med det øvrige Ministerium og
har siden staaet i udpræget Opposition.
E. E.
Apport [a↱pårt], fr. apporte, apportez
[apår↱te]: bring hid! hent! (om Hunde);
apportére, bringe, bringe tilbage. — I
Jagtsproget siges Hunden, at apportere, naar den
henter og bringer Jægeren det nedlagte Vildt.
Apposition er i Gramm. Benævnelse paa et
Biled, der føjes til og nærmere udvikler,
forklarer ell. karakteriserer et Hovedled. Odin’s
Møer, Valkyrierne, farer gennem Luften. — Han
havde syv Børn, fire Sønner og tre Døtre.
Danske Benævnelser for A. er Hosstilling,
Samstilling, Navnetillæg.
P. K. T.
Appositionsteori (bot., af lat. appono: jeg
føjer til ell. lægger paa) er i den botaniske
Vævlære den Teori, som — i Modsætning til
Intussusceptionsteorien (s. d.) — antager, at de
saavel i Cellehinden som i Stivelsekornene uden
om hinanden iagttagelige Lag er dannede ved
successive Paalejringer ell. Udfældninger af
henholdsvis Cellulose ell. Stivelsestof. I den
nydannede Cellevæg, som endnu er meget tynd, kan
der paa Tværsnit ikke iagttages nogen
Strukturdifferens; den er (optisk) homogen.
Efterhaanden, som den vokser i Tykkelse, ses den at være
sammensat af fl., meget tynde Lag, som alle er
glasklare, men har forsk. Lysbrydning, idet
mere og mindre lysbrydende veksler med
hinanden. Dette opfattes som hidrørende fra en
tilsvarende Veksel i Vandholdighed, idet de
stærkest lysbrydende Lag er de mindst vandrige.
A.’s Tilhængere antager nu, at Cellekroppen, d.
v. s. Cellens levende Protoplasmalegeme,
successivt har udskilt disse Lag, det ene inden for
det andet, altsaa ligesom periodisk udfældet
Cellulosemolekyler lagvis oven paa hverandre.
Paa selv samme Maade antages da for
Stivelsekornenes Vedk. Amylumlagene at være
udskilte om den opr. Kerne. Imidlertid maa det
bemærkes, at man kender Eksempler paa
Cellehindevækst saavel i Tykkelse som i Areal, hvor
Hinden ikke er i Berøring med Plasmaet, og den
nyere Opfattelse af Cellehinden og Stivelsen som
kolloidale Stoffer kan ogsaa ændre vore
Anskuelser paa disse vanskelige Omraader. Den
grundigste Behandling af dette Emne, ang. hvilket
Videnskabsmændene endnu ikke har samlet sig om
een, bestemt Opfattelse, er uden Tvivl givet af
Nägeli i hans store Værk »Die Stärkekörner«
(i Nägeli og Cramer’s »Pflanzenphysiologische
Untersuchungen«, Hefte II, [1858]); han søger at
forkaste A. I de senere Aar er denne imidlertid
igen søgt opretholdt af Schimper, A. Meyer,
Strasburger, medens andre, f. Eks. Sachs, har
sluttet sig til Nägeli. En god Fremstilling af
alle herhen hørende Forhold haves i Zimmermann’s
»Morphologie und Physiologie der Pflanzenzelle«
(i Schenk’s »Handbuch der Botanik«,
3. Bd [1888]) samt i Jost’s »Pflanzenphysiologie«
3. Opl. [1913].
V. A. P.
Appreciation (fr.), Vurdering, Værdsættelse;
appreciere, værdsætte, skatte.
apprehendere (lat.), gribe, opfatte; frygte.
Apprehension (lat.), egl. Griben fat i, bruges
i den efter Græsk oversatte latinske Filosofi
fra Oldtidens Slutning om umiddelbar
Erkendelse, Intuition. I denne Bet. bruges Ordet ogsaa
i skolastisk Filosofi; men anvendes her tillige om
Sanseopfattelsen, som kaldes den simple A.
Dette Begreb findes ogsaa i nyere Filosofi,
saaledes hos Chr. Wolff og er optaget af Kant, der
kalder den Virken for A., som Erkendelsen
udøver umiddelbart paa det Stof, som
Sansefornemmelsen giver.
W. N.
Apprekation (lat.), Bønfalden.
apprêt [a↱præ] (fr.), stærkt stivet Bobinet til
Underfor i Damehatte.
appretere (af fr. apprêter); tilberede; give
(vævede Stoffer, Papir m. m.) Glans og Stivhed.
Appretør, en Person, som appreterer. Se
Appretur.
Appretur, Appretering benævnes alle
de Arbejder, ved hvilke Varer som Tøjer, Baand
o. l., Papir, Læder o. a. efter Fabrikationen faar
den endelige Skikkelse, i hvilken de skal
fremtræde som Handelsvare. Kun for vævede Stoffer
er A. som Regel en særlig Industri, der drives
i de saakaldte Appreturanstalter, medens den
f. Eks. for Papir og Læder er direkte knyttet til
Fabrikationen og derfor ikke vil blive omtalt
her. Hensigten med A. er dels at frembringe en
Forædling af Fabrikatet, idet man søger at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
