Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apries - April - Aprilsnar - a prima vista, se A vista - a priori og a posteriori - à propos - Aproseksi - Apsaras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægge forsk. syriske Smaastater til Oprør mod
Babylon-Kongen, saaledes Juda og siden Tyros.
Men ingen af disse Smaastater kunde modstaa
Nebukadnezar (Nabukuduruzur), der først
indtog Jerusalem (587) og derpaa belejrede Tyros i
13 Aar, hvorefter Byen synes at have
kapituleret ell. opnaaet Fred paa taalelige
Betingelser. Efter at Syriens Modstand var brudt,
synes Babylonierne at være rykkede ind i
Ægypten og at have plyndret og ødelagt Landet,
uden dog at kunne hævde deres Herredømme
over Riget. Et Brudstykke af en babylonisk
Indskrift taler om Sejre i Ægypten i Nebukadnezar’s
37. Regeringsaar. Muligvis staar Amasis’
Tronbestigelse i Forbindelse med disse Begivenheder.
Forholdet mellem A. og Amasis er i det
hele uklart. Efter de græske Kilder har A.
foretaget et Tog imod Kyrene, som faldt uheldig ud.
Grækerne sætter dette Tog i Forbindelse med
Amasis’ Tronbestigelse, næppe med Rette. Fra
A’.’s Tid haves forsk. hieroglyfiske Indskrifter.
Petrie har udgravet Rester af et af A. opført
Palads i Memfis.
V. S.
April (af lat. aprilis af aperire, aabne), efter
den julianske Kalender den fjerde, efter den
gamle romerske den anden af Aarets Maaneder,
har formentlig sit Navn af, at Foraaret da
begyndte (»aabnede sig«) i Italien. Dens danske
Navn er »Faaremaaned«, dens svenske »Græsmaaned«.
Dagenes Antal nu 30, før Indførelsen af
den julianske Kalender 29.
Til Belysning af Vejrforholdene i A. skal
anføres flg. Talværdier, der er støttet til Iagttagelser
ved Landbohøjskolen i Kbhvn. Normaltemp.,
der for hele A. er c. 5 1/2°, er i Løbet af
Maaneden ret jævnt stigende fra c. 3° til c. 8°.
Den varmeste A., der er iagttaget, havde en
Gennemsnitstemperatur paa 8,9° (1800) og den
koldeste paa 1,7° (1771); den varmeste Dag havde
en Gennemsnitstemperatur paa 16,2° (1830) og
den koldeste paa ÷ 6,5° (1771), medens den
højeste iagttagne Temp. var 25,8° (1913) og den
laveste ÷ 6,8° (1873). Frost er i A. indtruffet
gennemsnitlig paa 9 Dage, men af disse har Temp. dog
kun en Dag holdt sig under Frysepunktet hele
Dagen. Temperaturens Foranderlighed fra Dag
til Dag er sædvanligvis kun ringe, men paa den
anden Side kan der ogsaa i A. indtræffe
betydelige Temperaturvariationer, hvoraf særlig
Kuldetilbagefaldene til Frost er af stor Bet. i det
praktiske Liv. I A. er Vinde fra Ø. hyppigere
end i nogen af Aarets øvrige Maaneder, og
samtlige Vindretninger er omtr. lige hyppige. De
østlige Vinde, der bringer os Luften fra
Rusland, hvor der endnu i A. er temmelig koldt,
er velkendte her under Navnet Paaskeøsten.
Nedbøren er gennemsnitlig kun 34 mm, og A. er da
ogsaa den nedbørfattigste Maaned. En enkelt A.
(1842) var endog ganske uden Nedbør. Det
gennemsnitlige Antal Dage med Nedbør er 11, hvoraf
3 med Sne. Hagl er hyppigere end i nogen af
Aarets øvrige Maaneder. Torden er gennemsnitlig
kun iagttaget hvert 5. Aar. Damptrykket, der
i Aarets første 3 Maaneder er temmelig konstant,
c. 4,2, stiger i A. til 5,5, men p. Gr. a. den
samtidig stigende Temp. aftager Fugtighedsgraden
fra c. 90 % til 78 %. I A. og de flg. to Maaneder
er Skydækket gennemsnitlig mindst, og A. har
fl. absolut skyfri Dage end nogen af Aarets
øvrige Maaneder.
Af Middeltemperaturer for A. skal i øvrigt
nævnes følgende: Thorshavn 5,5°, Kria 4,4°,
Sthlm 3,2°, Skt Petersborg 2,1°, Edinburgh 7,1°,
London 8,9°, Paris 9,9°, Berlin 7,7°. Wien 9,4°,
Konstantinopel 11,9°, Athen 14,9°, Rom 13,7°,
Madrid 11,7° og Lissabon 14,6°.
D. la C.
Aprilsnar, et drillende Tilnavn, som bruges
om den, der lader sig narre paa 1. (ell. sidste)
April (jfr tysk Aprilnarr, eng. April fool,
fr. poisson d’Avril ɔ: April-Fisk). Det er
formodentlig Levning af en ell. anden gl folkelig
Fest, men dens Oprindelse kendes ikke
nærmere. I Norden kendes et tilsvarende
Majmaanedskat om den, der lader sig narre
den 1. Maj.
A. O.
a prima vista, se A vista.
a priori og a posteriori (lat.), egl. fra det,
der er forud, og fra det, der er efter. Disse
Begreber gaar tilbage til Aristoteles; han skelner
nemlig mellem, om et Fænomen er oprindeligere
end et andet iflg. Naturens Orden ell.
iflg. Forholdet til vor Erkendelse. Vi erkender
det efter dets Virkninger, som er sekundære i
Forhold til Aarsagerne, og vi naar først fuld
Erkendelse ved at gaa tilbage gennem Rækken
til den første Aarsag, som er det opr. Fænomen
iflg. Naturens Orden, medens den sidste
Virkning er det opr. for os. Denne Distinktion gik
gennem Boëthius’ latinske Bearbejdelser af
Aristoteles over i den skolastiske Filosofi, hvor
Albert af Sachsen første Gang har Udtrykket
a priori om Erkendelse af Tingene ud fra deres
Aarsager, og herfra gaar det videre og findes
endnu saaledes hos Spinoza. Hos Hobbes, Leibniz
og Hume betegner Erkendelsen a priori den
begrebsmæssige i Modsætning til den empiriske,
a posteriori. Hos Kant er Erkendelsen a priori
de af Erfaringen uafhængige, forud for al
Erfaring gyldige Begreber, modsat det ved den
blotte Erfaring — a posteriori — givne. I
Tilslutning hertil kaldes i den moderne Erkendelsesteori
de Videnskaber aprioriske, som ikke
bygger paa Erfaring (Formel Logik og Matematik),
ligesom ogsaa Aarsagssætningen, der er
Forudsætningen for al Erkendelse af det virkelige,
betegnes som apriorisk.
W. N.
à propos [a-prå↱po] (fr.), i rette Øjeblik, tilpas,
vel anbragt (modsat: mal à propos: i urette Tid,
ilde anbragt); »hvad det var jeg vilde sige ——«,
»det er sandt«, »mens jeg husker det«, »det
falder mig just ind« o. l. A. (brugt substantivisk),
et godt anbragt Indfald.
Aproseksi (gr.), Mangel paa Evne til at
koncentrere Opmærksomheden paa noget bestemt,
en aandelig Sløvhedstilstand, som f. Eks.
forekommer meget hyppig hos Børn med adenoide
Vegetationer.
J. M.
Apsaras, i den indiske Mytologi en Slags
Nymfer, gifte med (og Søstre til) Gandharva’erne.
Efter de ældste Forestillinger holder de af
Terningspil og giver Lykke i Spil og foraarsager
Vanvid. De er i Stand til at forvandle sig. I den
senere Litt. optræder de som en Slags Hetærer,
navnlig i Indra’s Himmel. De modtager de i
Kampen faldne Krigere i Indra’s Paradis. De
udsendes hyppig af Indra for at forføre Asketer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
