- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
899

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apuanske Alper - Apuchtin, Alekséj Nikolájevitsch, russ. Lyriker (1841-1891) - Apuleius, Lucius, rom. Retor og Satiriker, f. c. 125 e. Kr. - Apulien - a punto (ital.), punktlig, til Punkt og Prikke - a punto d'árco (ital.), med Spidsen af Buen - Apure, 1) venstre Biflod til Orinoco - Apure, 2) Stat i den sydamerikanske Republik Venezuela - Apurimac, 1) Flod i Peru i Sydamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er et lille, men stejlt og højt foldet Bjergdrag,
der geologisk afviger fra Apenninerne ved den
Rolle, som foruden mesozoiske ogsaa palæozoiske
Bjergarter spiller i dets Opbygning. Fra
Trias stammer de mægtige Marmormasser med
det berømte hvide Marmor fra Carrara.
H. P. S.

Apuchtin [a↱puкtin], Alekséj
Nikolájevitsch
, russ. Lyriker, f. 27. Novbr 1841 i
Guv. Orjol, d. 29. Aug. 1891. Han vakte som
ganske ung Opmærksomhed ved en Række Digte,
offentliggjorte i Tidsskriftet »Sovremennik« (Den
Samtidige), men var derefter taus i en halv
Snes Aar. 1872 fremkom hans bekendteste Digt
»Det ufuldendte Monument« og siden i forsk.
Tidsskr. en Del formfuldendte, men lidt kølige
Digte, oftest med et vemodigt Anstrøg. En Samling
af A.’s Digte udkom 1886 i Skt Petersborg,
og efter hans Død offentliggjordes nogle enkelte
efterladte Fortællinger.
H. C-e.

Apuleius [↱læ^i-], Lucius, rom. Retor og
Satiriker, f. c. 125 e. Kr. i den numidiske By
Madaura. Efter at være blevet opdraget i Karthago
studerede han den platoniske Filosofi i
Athen og foretog fl. Rejser, paa hvilke han lod
sig indvie i de forsk. Mysteriedyrkelser; derpaa
virkede han en Tid som Sagfører i Rom, hvor
han gjorde stor Lykke. Efter sin Hjemkomst til
Afrika ægtede han en velhavende Enke, Æmilia
Pudentilla, hvis Familie derpaa anklagede ham
for ved Trolddom at have vundet hendes
Kærlighed og voldt hendes Søns Død; A. blev
imidlertid frikendt og udgav senere sin vittige
Forsvarstale de magia (udg. af G. Krüger, Berlin
1864). Derpaa tog han fast Ophold i Karthago
og blev snart berømt som Taler og Forfatter.
Hans Hovedværk er en satirisk Roman:
Metamorphoseon sive De asino aureo libri XI (»det
dejlige Æsel«), hvortil han hentede Stoffet fra
den græske Satiriker Lukian’s Skrift, Lukios
(»Æslet«), idet han indlagde en Mængde
virkelige ell. opfundne Historier og med Lune og
Vid, men i et affekteret og kunstlet Sprog
skildrede sin Samtid; det giver derfor et godt
Indblik i Datidens Kultur (udg. af Eyssenhardt
[Berlin 1869]; 11. Bog oversat paa Dansk med
Anmærkninger af C. P. Andersen [Kbhvn 1827]).
Særlig Interesse har Eventyret om Amor og
Psyke (udg. af Jahn [Leipzig 1884, 3. Opl.],
oversat af Jachmann med Raderinger af Klinger
[München 1881] og af Nutzhorn [Kbhvn 1867];
smlg. Zinzow, »Psyche und Eros« [Halle
1881]). A.’s andre Skr er: »Florida«, Uddrag af
hans Taler (udg. af Krüger [Berlin 1865]) og 3
filosofiske Skr (udg. af Goldbacher [Wien 1876]):
de deo Socratis, om Sokrates’ Daimonion (udg.
af Buckley [London 1844] og Lütjohann [Greifswalde
1878]), de dogmate Platonis og de mundo.
Alle Skrifterne er udgivne af Hildebrand
(Leipzig 1842) og Helm & Thomas (Leipzig 1907—8,
3 Bd). (Litt.: Hildebrand, de vita et
scriptis Apuleii
[Halle 1835]; Cavallin, de L.
Apuleio
[Lund 1857]; Goumy, de Apuleio
[Paris 1859]). Fra A., der i Renaissancens Periode
var en meget yndet Forfatter, fik Rafael Ideen
til sin berømte Cyklus af Fresker »Psyke’s
Historie« i Villa Farnesina i Rom.
K. H.

Apulien, ital. Puglie [↱pulje], et ital. Landskab
(compartimento), som omfatter den sydøstlige
Del af Halvøen langs Adriaterhavet fra Floden
Fortore (Fronto) til Capo San Maria di Leuca
og ind ad Landet til begrænses af Landskaberne
Abruzzo, Campania og Basilicata. A. bestaar af
3 Provinser: Foggia (Capitanata), Bari og Lecce
(Terra d’Otranto); dets Areal er 19109 km2, og
det har (1913) 2170999 Indb. ell. 115 pr km2.
Landskabet er mod N. fuldstændig Lavland; kun
helt nordlig, skilt fra Abruzzerne ved en sumpet
Kystslette, hæver sig den isolerede Bjergmasse
Monte Gargano (højeste Punkt Monte Calvo, 1056
m); mod S. naar Lavlandet, der for det meste
er en tør, af Malaria hjemsøgt Slette med kun
faa frugtbare Pletter, til Ofanto (Aufidus). S. f.
denne Flod hæver der sig et Kalkplateau (c. 500
m), Le Murgie, som atter mod S. gaar over i
Otranto-Halvøens Lavland. Det nordlige Lavland
og Plateauet er mest skikkede til Græsning for
Faar, hvorimod Terrasserne ved Kysten og
Otranto-Halvøen er frugtbare og godt dyrkede.
Kysterne er flade, har kun faa Havne (Brindisi)
og ledsages af Saltlaguner, hvoraf Lago di Salpi
er den største. I den nyere Tid er A. aabnet for
Samfærdselen ved Banen fra Ancona til Brindisi,
der er den korteste Rute til Orienten, og hvortil
slutter sig Lokalbaner.

Oldtidens Apulia omfattede de to nordlige
Provinser Foggia og Bari og beboedes i de ældste
Tider af de to illyriske Stammer, Daumierne
(ell. Apulerne) N. f. Aufidus, og Peucetier
(Pødikuler) S. f. denne Flod, medens den nuv.
Prov. Lecce af Romerne kaldtes Calabria (ogsaa
Messapia ell. Japygia) og beboedes af de
ligeledes illyriske Messapier. 317 f. Kr. blev A.
undertvunget af Romerne, og saavel i Samniter-Krigene
som i den anden puniske Krig led det
frugtbare Land meget. Efter det vestromerske
Riges Undergang kom A. under Østgoterne og
derpaa under Byzans. Senere erobredes Landet
af Normannerne, hvis Fyrster kaldte sig Grever
af A., hvorfor Navnet i Middelalderen tit
udstraktes over større Dele af Syditalien. I nyere
Tider udgjorde A. en Del af Kongeriget Neapel.
H. P. S.

a punto (ital.), punktlig, til Punkt og Prikke.

a punto d’arco (ital.), med Spidsen af Buen;
en særlig Form for Buestrøg ved
Strygeinstrumenter.

Apure, 1) venstre Biflod til Orinoco, af
Længde 1190 km, hedder i sit øvre Løb Uribante.
Ved Slutn. af Regntiden stiger den 12 m og
oversvømmer det omliggende Land, der efter
Tørlægningen bærer prægtigt Græs. Floden befares
med Dampere, tilhørende Orinoco-Dampskibskompagniet.

2) Stat i den sydamerikanske Republik
Venezuela. Den ligger imellem Orinoco mod Ø., Rio
Meta mod S., Apure mod V. og udgør 76500 km2.
Den er meget vandrig og er den laveste og
jævneste Del af Venezuela; den gennemstrejfes af
store Hjorde, men har kun (1911) 23937 Indb.
foruden 2000 uafhængige Indianere. Den eneste
Udførselsgenstand er Muldyr. Hovedstaden St
Fernando de Apure har (1892) 3000 Indb.
M. V.

Apurimac, 1) Flod i Peru i Sydamerika,
Biflod til Ucayali, udspringer paa 15° 40′ s. Br.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free