Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 900 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apurimac, 1) Flod i Peru i Sydamerika - Apurimac, 2) Dept. i den sydamerikanske Republik - Apus, se Bladfødder - Apus (astron.), se Paradisfuglen - Apyreksi - apyrisk (gr.), ikke brændbar, ildfast - Aqu- (Ord, som ikke findes under Aqu-, maa søges under Akv-) - Aqua - aqua hæret - aquamanile - Aquamarin, se Beryl - Aquarius (astron.), se Vandmanden - Aquatlliæ (lat.), Vanddyr og Vandplanter - Aqua Tofana, se Tofana - à quatre - a quattro - Aquaviva, d. s. s. Acquaviva - Aquaviva, Claudio, Jesuiterordenens fjerde General (1543-1615) - Aquifoliaceæ, se Kristtornfamilien - Aquila, se Ørne - Aquila (astron.), se Ørnen - Aquila, Johannes Kaspar, Luthers Ven og Medhjælper (1488-1560) - Aquila og Priscllla - Aquila degli Abruzzi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og forener sig ved Quillabamba med Ucayali. A.
er p. Gr. a. sit rivende Løb ikke sejlbar.

2) Dept. i den sydamerikanske Republik Peru i
Floden Apurimacs Kildeegn, udgør 21209 km²
med (1896) 177387 Indb. Hovedstaden Abancay
har 1200 Indb.
M. V.

Apus [↱apu.´s], se Bladfødder.

Apus [↱apu.´s] (astron.), se Paradisfuglen.

Apyreksi (gr.), den feberfri (apyretiske)
Tid, der ligger mellem to Feberanfald, bruges
især om denne Periode ved Koldfeber (s. d.).

apyrisk (gr.), ikke brændbar, ildfast.

Aqu- (Ord, som ikke findes under Aqu-, maa
søges under Akv-).

Aqua [↱a.-] (lat.), Vand, Brønd, Kilde,
Mineralkilde; tillige Vandledning. A. amygdalarum
ama-arum, Bittermandelvand; A. aurantii triplex
venalis, florum naphae, Pomeransblomstervand;
A. calcariae, calcis, Kalkvand; A. carbolica,
phenulica, Karbolvand; A. chamomillae,
Kamillevand; A. chlorata, chlori, oxymuriatica,
Klorvand; A. communis, fontana, Brøndvand; A.
cosmetica, Skønhedsvand; A. destillatata, destilleret
Vand; A. fortis, Salpetersyre; A. goulardi, plumbi,
saturnina, Blyvand; A. hydrosulfurata,
Svovlbrintevand; A. creosoti, Kreosotvand; A. menthae
piperitae, Pebermyntevand; A. picea, picis,
Tjærevand; A. regia, Kongevand; A. rosae,
Rosenvand; A. vitae (Livsvand), Brændevin; A.
silopetaria spirituosa, Arkebusadevand o. s. v.
E. K.

aqua hæret (lat.), Vandet gaar i Staa, nemlig
i Vanduret; ordsproglig Udtryksmaade for at
være i Forlegenhed.

aquamanile (lat.), Kande og Fad, der ved den
katolske Gudstjeneste benyttes til Haandvask af
Præsten. Ordet bliver særlig brugt om Kanden,
der fra 11. til 15. Aarh. blev støbt i Bronze,
undertiden emailleret, og som i den romanske
Stil ofte havde bizarre Former, som Løve, Hest
med Rytter, Due, Enhjørning m. m. Rige og
sjældne Eksemplarer heraf findes i
Nationalmuseet.

Aquamarin, se Beryl.

Aquarius(astron.), se Vandmanden.

Aquatiliæ (lat.), Vanddyr og Vandplanter.

Aqua Tofana, se Tofana.

à quatre [a-↱katr(_ö)] (fr., ital., a quáttro), til
fire. a. q. épingles [a-katr-e↱pæ.~gl_ö], »med
fire Naale« ɔ: i fuldt Puds, i meget soigneret
Toilette; a. q. mains [a-katr_ö-↱mæ~], firhændig
(i Musikken); a. q. parties [a-kat-par↱ti],
firstemmig ; a. q. seul [–-↱söl], Solokvartet; a.
quattro voci [a-↱kwat.ro↱vot∫i], firstemmig.

a quattro [a-↱kwat.ro] (ital.), se à quatre.

Aquaviva, d. s. s. Acquaviva.

Aquaviva, Claudio, Jesuiterordenens
fjerde General, f. af en neapolitansk Familie 14.
Septbr 1543, d. i Rom 31. Jan. 1615. 25 Aar gl
traadte han ind i Jesuitterordenen, blev
Provincial i Neapel og 1581 Ordenens General. Som
saadan søgte han at styrke Ordenen, som han
paa en vis Maade grundede paa ny, ved en
planmæssig Opdragelse af Medlemmerne og ved en
konsekvent Gennemførelse af en fast Organisation.
Han lod udarbejde Ratio studiorum Societatis Jesu
(Rom 1586) og Directorium exercitiorum spiritualium.
L. M.

Aquifoliaceæ, se Kristtornfamilien.

Aquila [↱a´-], se Ørne.

Aquila [↱a´-] (astron.), se Ørnen.

Aquila [↱a.-], Johannes Kaspar, Luthers
Ven og Medhjælper (1488—1560), studerede de
klassiske Sprog, hvorved han kom i Forhold til
Erasmus. 1515 blev han Feltpræst hos Frants af
Sickingen; men da han straks sluttede sig til
Luther, lod Biskoppen af Augsburg ham sætte
i et haardt Fængsel, hvorfra han blev friet ved
den danske Dronning Elisabeth’s Forbøn. 1521
blev han Magister i Wittenberg og derefter
Opdrager for Sickingens Sønner. 1524—27 levede
han som Præst og Lærer i Wittenberg, hvor
han som en dygtig Hebræer hjalp Luther med
Bibeloversættelsen. 1528 blev han Superintendent
i Saalfeld, hvor han levede i Ro, indtil Karl V
satte en Pris paa 5000 Gylden paa hans Hoved,
fordi han havde talt mod det augsburgske
Interim. Ved formaaende Venners Hjælp undgik
han Faren, og efter Passau-Forliget kom han
tilbage til sit Embede i Saalfeld. A. har skrevet fl.
Smaaskrifter.
L. M.

Aquila [↱a´.-] og Priscilla (ell. Prisca),
et Ægtepar i Aposteltiden. A., en Jøde fra Pontus,
havde bosat sig i Rom, men maatte med sin
Hustru forlade Byen som Følge af Claudius’
Edikt mod Jøderne (Aarstal usikkert). De rejste
saa til Korinth (Apostl. Gern. 18, 2), hvor
Paulus, der ligesom A. var Teltmager, boede hos
dem paa sin anden Missionsrejse. Sammen med
Paulus rejste de til Efesos (Apostl. Gern. 18, 18),
hvor de blev tilbage efter Pauli Bortrejse og
senere, da Apollos (s. d.) kom dertil, underviste
ham. Deres Ophold i Efesos har varet 3—4 Aar
(1. Kor. 16, 19 jfr Rom. 16, 3); derpaa vendte
de tilbage til Rom (Rom. 16, 3); men under Pauli
andet Fangenskab er de igen i Efesos (2. Tim.
4, 19). Naar de er blevne Kristne, om inden
deres Forjagelse fra Rom ell. først i Korinth ved
Forbindelsen med Paulus, kan ikke bestemt
afgøres. Om deres ivrige Virksomhed for
Evangeliet vidner navnlig 1. Kor. 16, 19 og Rom.
16, 5, hvor deres Hus nævnes som Samlingssted
for en Menighed, samt Rom. 16, 3—4, hvor
Paulus omtaler dem som sine Medarbejdere, der
har vovet Livet for hans Skyld.
J. C. J.

Aquila degli Abruzzi [↱akwila-del_ji-a↱brut.si]
ell. Abrúzzo ulterióre secóndo, Prov. i
Mellemitalien, udgør en Del af Landskabet Abruzzo og
begrænses mod V. og NV. af Provinserne Roma
(Latium) og Perugia (Umbria), mod N. af Ascoli-Piceno,
mod NØ. af Teramo, mod Ø. af Chieti og
mod S. af Campobasso og Caserta. Dens Areal er
6436 km² med (1913) 413283 Indb. ell. 103 pr
km², og den deles i 4 Kredse: A., Avezzano,
Cittaducale og Solmona. Provinsen er et Højland,
indesluttet af Højapenninernes fra NV. til SØ.
strygende Hoveddrag (med Højdepunkterne
Monte Velino [2487 m], Meta [2241 m], Monte
Corno [2920 m], i Gran Sasso d’Italia og
Terminillo [2213 m]), mellem hvilke ligger de to
højtliggende Længdedalstrøg Aterno-Dalen mod Ø.
og Dalen om Celano-Søen ell. Lago Fucino
(Lacus Fucinus) mod V. Klimaet er mildt i
Dalene, men barskt i Bjergegnene. Landet er tyndt
befolket, og mange af Indbyggerne, der især
beskæftiger sig med Agerdyrkning (Hør, Hamp,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>