Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oaser dyrkes Daddelpalmer (indtil 1500 m),
Tamarinder, Mangostaner, Bananer, Hvede,
Hirse, Bomuld, Tobak, Sukkerrør og mange
flere Planter. Kaffe dyrkes i de noget højere
Bjergegne indtil 2200 m over Havet, sammen
med Hvede, Figen, Vin og sydeuropæiske
Kulturplanter. Kaffebusken indførtes i
Middelalderen fra Abessinien og blev her for første
Gang Genstand for regelmæssig Dyrkning, og
herfra spredtes den ud over Jordens varmere
Egne. A.’s Kaffeproduktion er dog i Nutiden
ganske betydningsløs for Markedets Forsyning.
Floraen i Oman har noget Slægtskab med
Nordindiens, medens Nordarabien slutter sig til
Sahara. Ogsaa i det nordlige A. trives
Daddelpalmen i Oaserne sammen med Byg, Hvede,
Bønner, Linser og flere andre Kulturplanter.
Dyrelivet er fattigt i A. ligesom
Plantevæksten. I de vegetationsløse Ørkener findes
saa godt som ingen Dyr, hvorimod Dyrelivet
kan være ret rigt paa de bedre, steppeagtige
Strækninger. Af Planteædere findes Gazeller,
Vildæsler (Equus Onager) og gravende
Gnavere, f. Eks. Springmus. Af Rovdyr findes
Løver, Leoparder, Hyæner, Sjakaler, Ræve og
Vildkatte. I Bjergegnene lever Bavianer og
Stenbukke. Længst mod Syd kommer hertil
flere Abearter. I Stepperne findes Strudse, i
Skovene i Jemen Perlehøns, ved Vadierne
Vildgæs og Traner. Langs Kysterne lever mange
Vade- og Svømmefugle. Enkelte Kystøer er endog
dækkede af hele Lag af Guano. Af Krybdyr
findes Slanger og Firben. Skorpioner og giftige
Edderkopper er talrige, ligesom Vandregræshopper,
der er en Landeplage for Oaserne.
Befolkningen i A. er meget ringe i
Forhold til Landets Størrelse. Bedst befolkede
er Jemen og Oman, dernæst Hedschas, Nedschd
og Kasim, medens de store Ørkenstrækninger i
Nord og Syd er næsten folketomme. Araberne
tilhører den semitiske Sprogæt. Inden for A.
hersker dog betydelige sproglige Forskelligheder.
De sydlige Arabere hører til Joktaniderne,
hvis Sprog stammer fra Sydarabiens
Oldsprog Sabæisk og Himjaritisk. Befolkningen
i det nordlige A. er Ismaeliter, paa
hvis Sprog Koranen blev skrevet. Araberne er
Muhammedanere, og de fleste hører til den
sunitiske Sekt. Mod Øst findes nogle faa Shiiter,
og i det indre af Landet er den vahabitiske Sekt
herskende. Beduinerne tager sig Koranens
Forskrifter let og har bevaret meget af Oldtidens
Hedenskab. Efter Erhvervet falder Befolkningen
i to Hovedgrupper, Nomaderne og de
bosiddende. Nomaderne, Beduinerne, har
stor Uvilje mod Blanding med fremmede, og
de har derved bevaret ell. udviklet et bestemt
Racepræg. Beduinen er slank, sjælden over
Middelhøjde, mager, langskallet med brungul
Hudfarve, noget mørkere om Sommeren end om
Vinteren. Øjnene er mørke og mandelformede,
Næsen kroget, Haaret er sort, Skægvæksten
sparsom. Beduinerne lever af Kvægavl. Det
vigtigste Husdyr er Faaret, som skaffer
Familien Føde og Klæder og leverer Uld til Salg.
Dernæst holdes Geder, medens der kun holdes
faa af de mere fordringsfulde Køer. Som
Transportdyr bruges Dromedarer, hvoraf der findes
mange Racer, dels til Ridning, dels til
Varetransport. Ogsaa Dromedarerne leverer Uld og
Mælk. Af Heste holdes kun faa, men disse er
af fortrinlig Race. Beduinerne lægger stor Vægt
paa Avlsudvalget og har Stamtavler over deres
Heste gennem mange Generationer. Beduinerne
er delt i Stammer og disse atter i mindre
Underafdelinger. I Spidsen for Stammen staar
en Sheik. Hver Stamme har sit bestemte
Landomraade, i hvilket kun dens egne
Medlemmer har Ret til at græsse deres Kvæg.
Brøndene, som er saa nødvendige baade for
Mennesker og Husdyr, er ligeledes Stammens
Ejendom, som det ikke er tilladt fremmede at bruge.
De fleste Stammer har deres Land liggende i
flere adskilte Stykker, f. Eks. et Stykke paa
Kystsletten og et andet i Højlandet. Mellem
disse Steder findes der Vejstrækninger, hvor
flere Stammer har Ret til at græsse deres
Hjorder paa deres Vandringer. Stammerne
foretager dels mindre Vandringer fra den ene
Græsplet til den anden inden for samme Distrikt,
dels de store Aarstidsvandringer, som gaar ud
paa i den nogenlunde regnrige Tid at udnytte
de daarligste Strækninger paa Sletterne, hvor
der i den tørre Aarstid hverken er Vand i
Brøndene eller Foder for Faarene. I den
tørreste Aarstid vandrer man derimod op i
Bjergene, hvor der endnu er Vand og Græs. I de
Tider, hvor Foderet er knappest, opløses
Stammen i smaa Flokke, som spredes, hver paa sit
Sted, medens Flokkene er større paa de Tider
af Aaret, hvor Græsset er rigere. Beduinerne
bor i lave flade Telte. Deres Føde er Smør,
Mælk og Faarekød. Dadler og Korn faas fra
Oaserne, dels ved Bytte mod Uld, dels som
en Afgift, Oaserne betaler for at slippe for
Overfald. Dernæst har Beduinerne Indtægter
ved at være Førere og Forsvarere for Karavaner,
som drager gennem Landet, og endelig
ved at overfalde og udplyndre Karavaner.
Medens Rov anses for et særdeles hæderligt
Erhverv, holdes Gæstfriheden højt i Ære, og det
anses for lige saa uhæderligt at stjæle fra en
Gæst som fra en af Stammens egne Medlemmer.
Beduinens Klædedragt bestaar af en grov
Skjorte af Uld eller Bomuld, hvorover bæres en
hvid Kappe. Om Vinteren bruges Faareskindspels.
Som Vaaben bruges Sværd, Spyd og Bøsse.
Kvinderne bærer mørke Klædninger og er
prydede med Ringe om Ankler og Haandled, i
Næse og Ører. Paa Hovedet bæres et Tørklæde,
der kan anvendes som Slør i fremmedes
Nærværelse. Af Husgeraad haves kun det
nødvendigste Køkkentøj. Beduinerne og deres Kvinder
giver sig aldeles ikke af med Haandværk og
Haandgerning. Klæder og Vaaben maa købes i Oaserne,
for saa vidt de ikke røves. Reparationer kan de
ikke selv udføre. Beduinerne besidder alle
røverske Nomadestammers ridderlige Dyder og
Lyder. De er en Plage for den fastboende
Befolkning og en Hindring for Kulturen. Mange
Oaser maa betale uhyre og stærkt tyngende
Afgifter til dem, og andre Steder ligger
dyrkelig Jord hen til ingen Nytte, da man ved at
dyrke den dog kun vilde arbejde for Beduinerne
og selv intet faa. Den bosiddende Befolkning
er stærkt blandet med Befolkningselementer fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
