Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabi Pasha - Arabis L. - arabisk Astronomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yndest hos Folket, der med Rette betragtede
ham som Nationalitetens Forkæmper mod
Fremmedherredømmet, der efter Ismail’s Abdikation
havde antaget aldeles legitime Former gennem
den Finanskontrol, som Stormagterne havde
indsat for at sikre Statsgældens Afbetaling. A. fik
det daværende Ministerium fjernet og en
Notabelforsamling indkaldt. Kediven forsøgte vel
en svag Modstand, men Tropperne erklærede sig
med Entusiasme for A., og Kediven maatte
endog udnævne denne til Krigsminister. Dermed
var al hans Prestige tabt, og A. var i Realiteten
Ægyptens Hersker i den flg. Tid. Sit Program:
»Ægypten for Ægypterne« søgte han at
gennemføre ved først at ophæve den europæiske
Finanskontrol og derpaa aabenlyst modsætte sig
Englands Intervention. Imidlertid formaaede A. ikke
at opretholde sin Autoritet blandt sine mange
forsk. Slags Tilhængere, og hans egne Soldater
deltog i Myrderierne i Alexandria og andre af
Nedreægyptens Byer 11. Juni 1882, skønt A. selv
bagefter i en Proklamation misbilligede disse.
I Tillid til, at Sues-Kanalens Neutralitet vilde
blive respekteret, traf han sine Forberedelser
mod Englænderne med et Angreb N. fra for
Øje og stod derfor temmelig uforberedt, da han
blev taget i Flanken ved Tell-el-Kebir 13. Septbr.
Englænderne vandt en let Sejr, og den flg. Dag
overgav A. sig i Kairo. Han blev senere med de
mest fremragende af sine Partifæller forvist til
Ceylon, men fik 1901 Lov til at vende tilbage
til Ægypten; her levede han af en Pension, som
den ægyptiske Regering havde anvist ham, og
døde 1911.
A.’s Fremtræden er tillige med Mahdi-Bevægelsen
et af de faa Vidnesbyrd om, at der endnu
trods den arabiske Races Degeneration kan
findes Spor af en virkelig Nationalitetsbevidsthed,
og han er for saa vidt en virkelig tragisk
Figur, som han, skønt Bærer af en national Idé,
dog var bestemt til at falde for Overmagten.
Enhver national Rejsning i Orienten bunder
nemlig altid i Religionen; men ved at den
saaledes paa Forhaand maa stille sig fjendtlig over
for hele den europæiske Kultur, er dermed med
det samme dens Dødsdom udtalt. Selv om A.
havde haft en større personlig Overlegenhed,
en Evne til at tumle sit uensartede og urolige
Parti, forbundet med større militær Dygtighed,
havde dette kun kunnet forhale, ikke forhindre
hans Fald.
J. Ø.
Arabis L. [↱a-l (Gaasemad, norsk
Skrinneblomst), Slægt af Korsblomstrede, en- eller
fleraarige Urter, som oftest med hele Blade og
hvide, sjældnere lilla Kronblade. Skulpen er lang
og linieformet og har flade Klapper med en svag
Nerve. I Frøene ligger Kimroden bøjet op langs
Randen af Kimbladene. Over 100 Arter i nordlig
tempererede Egne og Middelhavslandene. Nogle
faa er fælles for Danmark og Norge; de
blomstrer alle i Maj og har hvide Blomster. A.
hirsuta (L.) Scop. (Stivhaaret G. ell. S.) har
ugrenet og ved Grunden stivhaaret Stængel;
den er fleraarig, bliver 15—30 cm høj og vokser
paa tørre Steder. A. Thaliana L. (Alm. G.,
Grenet S.) er grenet og mere ell. mindre
stivhaaret; den er enaarig, bliver 10—25 cm høj og
er almindelig paa tørre Marker. A. arenosa (L.)
(Sand-G.) har grenet Stængel og fjersnitdelte
Grundblade; den er toaarig og bliver 10—30 cm
høj. Sjælden i Danmark (Møen) og Norge. A.
alpina L. (Fjeld-G.), med groft tandede Blade
er alm. i Norges Fjeldegne, sjælden er A.
petraea (L.) Lam.
A. M.
I Haverne dyrkes forsk. Arter som
Stenhøjsplanter; blandt de bedste kan nævnes A. alpina
og A. caucasica Willd. (Kaukasus), begge indtil
20 cm høje med rent hvide Blomster, der
fremkommer i April—Maj. De formeres ved Frø, som
saas i Apr.—Juli, og efter at de unge Planter er
priklede, plantes de om Efteraaret paa Blivestedet.
Hyppigst formeres de ved Deling kort
efter Afblomstringen, Smaaplanterne anbringes
paa et Bed i Reservehaven indtil Efteraaret, da
de henplantes paa Blivestedet. Foruden som
Stenhøjsplante kan A. ogsaa anvendes som
Indfatningsplante om Bede og Rabatter.
L. H.
arabisk Astronomi. I den tidligste
muslimske Tid nøjedes man med at læse Nattens
Timer ud af Stjernernes Op- og Nedgang, og med
at bestemme Aarstiderne ved at iagttage
Maanens Stilling til de 28 Maanestationer ell. disses
kosmiske Nedgang. Først med 8. Aarh. begynder
Araberne at dyrke Astronomien videnskabelig, og
Impulsen kom samtidig fra Indien med de to
Bøger: Brahmasphutasiddhanta og det af
Aryabhata forfattede Skr. og fra Grækenland med
Almagest. Disse Skr blev oversatte paa Arabisk
foruden de øvrige astronomiske Publikationer af gr.
Oprindelse. Ved Siden heraf oprettedes Observatorier,
hvor man planmæssig fulgte Vandrestjernerne
og bestemte Fiksstjernernes Positioner for
at faa bedre Værdier end de, som fandtes i de
tidligere forfattede Bøger, idet man holdt sig
til den ptolemæiske Verdensanskuelse uden at
have Tanke paa, at dette kunde erstattes med
en bedre og sandere Forstaaelse af Universet i
Modsætning til den græske Astronomi, der havde
udviklet sig under Indflydelse af alm. Ideer om,
hvorledes den samlede Verden var at forstaa.
Ved dette metodisk ordnede Arbejde fandt A.,
at Solens Apsidelinie bevæger sig, og at
Ekliptikskraaheden aftager; de gav bedre Værdier for
Elementerne af Sol- og Maanebanen; for
Længden af det tropiske og sideriske Aar og for
Værdien af Præcessionen fandt de overraskende
nøjagtige Værdier. Alle disse Resultater blev
sammenstillede tabellarisk, og Beg. blev gjort med de
af Al. Ma’mum foranstaltede »forbedrede
Tabeller«, grundet paa Observationer, indvundne i
Bagdad og Damaskus. Disse blev erstattede af de
af Ibn Yunus paa Observatoriet i Kairo
udarbejdede »Hakimidiske« Tabeller. Under Ledelse
af Nadir al-Din i Maragha udgaves paa Persisk
de »Ilkhaniske«, og i Spanien beregnede
al-Zarkali (Arzachel) de »toledanske« og Alfons X med
sin Stab af Astronomer de »alfonsinske« Tabeller.
Ved Siden af disse Astronomer maa ogsaa
nævnes al-Battani (Albategnius), Abul-Wafa’, al Sufi
og Ibn al Haitham (Alhazen). Med Ulugh Beg,
der i 15. Aarh. grandede et stort Observatorium
i Samarkand, hvorfra der udsendtes bl. a. den
bekendte Stjernekatalog, hvis Indledning i det
persiske Sprog han selv skrev faa Maaneder, før
han blev myrdet, ophører alt videnskabeligt
Studium af Astronomi i alle Islam’s Stater. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
