Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - arabisk Sprog - Arabisme - Arabit - Arabkir - Arabtabia - Aracacha, se Arracacia - Aracaju - Aracati - Aracena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blot Persisk og Tyrkisk, men ogsaa Malajisk,
Djagatai og fl. indiske og afrikanske Dialekter
med arabiske Bogstaver. Paa de europæiske
Sprog har Arabisk især faaet Indflydelse gennem
Maurerne i Spanien; Spansk er derfor det Sprog,
som indeholder de fleste Laaneord, men ogsaa
Fransk og de øvrige europæiske Sprog kan
opvise en Del, f. Eks. de danske Ord: Abrikos,
Admiral, Alkove, Almanak, Karaffe, Magasin,
Tarif, Ciffer o. s. v.
Som det ny-arabiske Talesprog foreligger for
Øjeblikket, falder det i to store Grupper:
Beduinernes og Stadboernes. De første staar med
deres ejendommelige Konservatisme ogsaa i
sproglig Henseende paa et ældre Trin, og hos
enkelte Stammer kan man endnu finde Koranens
Sprog omtr. fuldstændig bevaret. De sidstes
Sprog falder i forsk. Afdelinger alt efter den
Grad, hvori det har fjernet sig fra Skriftsproget;
længst fra dette staar det Marokkanske og
det Mesopotamiske, nærmere de i Hidjas, Jemen
og Syrien talte Dialekter; det jævneste
Vulgærarabisk tales i Ægypten. Dette adskiller sig
væsentligst fra Skriftsproget ved flg.: I Formlæren
er de gamle Kasus- og Konjugationsendelser
bortfaldne, Konjugationernes Antal betydelig
formindsket og deres Bet. i de enkelte Tilfælde
forandret; Syntaksen er blevet meget simplificeret,
og kun enkelte Nydannelser har fundet
Sted for at erstatte Tabet af de gamle Former;
i Lydlæren er Antallet af det gamle Sprogs
mange Hvislelyde formindsket, idet flere er
faldne sammen til een, ligesom ogsaa enkelte af
de for Arabisk saa karakteristiske Strubelyde
har undergaaet betydelige Forandringer. Af det
gamle Sprogs vidunderlige Ordrigdom er kun
det nødvendige bibeholdt; derimod er der
selvfølgelig ved den occidentalske Kulturs Indflydelse
optaget en hel Del europæiske Laaneord som
Betegnelse for hidtil ukendte Ting og Begreber;
det Sprog, som har ydet det største Kontingent,
er Italiensk.
Studiet af det a. S. blev tidlig den hos
Araberne selv flittigst dyrkede Videnskabsgren;
dette hidrørte dels fra den Ærbødighed for
Sproget og Vagtsomhed om dets Renhed, som
karakteriserede dem fra tidligste Tid, dels fra,
at Spaltningen mellem den daglige Tale og
Koranens hellige Sprog nødvendiggjorde et
rationelt Sprogstudium. Elementerne til den arabiske
Grammatik hentedes fra Grækerne, men paa
dette Grundlag udvikledes snart et fuldstændigt,
nationalt System. De arabiske Grammatikere
skadedes imidlertid ved deres Mangel paa
Kendskab til andre Sprog og den deraf flg. Ensidighed,
og for den europæiske Videnskab har deres
Arbejder, fraset deres Vigtighed som
Kildeskrifter, kun haft relativ Værdi. En rationel,
filologisk Behandling af det arabiske Sprog begynder
først i 19. Aarh. i Frankrig med Silvestre de
Sacy’s Arbejder. Hans Elev, Tyskeren Fleischer,
skabte en betydelig Skole, og for Tiden trives
disse Undersøgelser især i Tyskland.
(Litt.: For Studiet af det a. S., se flg.
Værker: Af grammatiske Arbejder maa foruden de
indfødte Grammatikeres (se arabisk Litt.)
særlig mærkes: S. de Sacy, Grammaire arabe,
2. Udg., 2 Bd [Paris 1831]; en Rk. Tilføjelser og
Rettelser hertil indeholdes i Fleischer’s
»Beiträge zur arabischen Sprachkunde« i
»Verhandlungen der königl.-sächsischen Gesellsch.
der Wissenschaften zu Leipzig«, filol-hist.
Klasse [1863—83]; endvidere Ewald,
»Arabische Grammatik« 2 Bd [Leipzig 1831—33];
Caspari, »Arabische Grammatik«, bearb. af
A. Müller, 5. Opl. [Halle 1887]; (en eng.
Bearbejdelse ved W. Wright [London 1874]);
Socin, »Arabische Grammatik« [ny Udgave ved
Brockelmann, Leipzig 1909]. For
Kendskabet til Nyarabisk, se Tantawi, Traité de la
langue arabe vulgaire [Leipzig 1848]; Spitta,
»Grammatik des arabischen Vulgärdialectes von
Aegypten« [Leipzig 1880]; Vollers, »Lehrbuch
der aegypto-arabischen Umgangssprache« [Kairo
1890]; Hartmann i Meyer’s »Sprachführer«
[Leipzig 1884, syrisk Dialekt]. Om de arabiske
leksikografiske Arbejder, se arabisk Litt.:
af europæiske maa fremhæves: Freytag,
Lexicon arabico-latinum [4 Bd, Halle 1830—37];
Lane, Arabic-english Lexicon [London
1863—90]; Kasimirski, Dictionnaire
arabe-français [Paris 1860]; Dozy, Supplement aux
dictionnaires arabes [2 Bd, Leyden 1881]. Af
Krestomatier kan nævnes: S. de Sacy,
Chrestomathie arabe [3 Bd, 2. Udg., Paris 1826] og
sammes Anthologie grammaticale [Paris 1829];
dernæst Arbejder af Arnold [Halle 1853];
Dérenbourg og Spiro [Paris 1885];
Brünnons »Arabische Chrestomathie«, 2. Udg. ved
A. Fischer [Berlin 1913]).
J. Ø.
Arabisme, arabisk Sprogejendommelighed;
Arabist, Kender af det Arabiske.
Arabit, C5H12O5 ell. CH2OH.(CHOH)3.CH2OH,
er den til Arabinose svarende fematomige
Alkohol; det faas af Arabinose ved Reduktion med
Natriumamalgam og danner smaa naaleformede
Krystaller, der smager sødt og er letopløselige i
koldt Vand, men meget tungtopløselige i kold
Alkohol. A. smelter ved 102°.
O. C.
Arabkir, By i tyrkisk Armenien, Vilajet
Mamuret-ül-Asis, ligger 163 km SØ. f. Sivas ved
en lille Biflod til Eufrat; c. 20000 Indb., hvoraf
1/5 Armenier og Resten Tyrker. A. er først
opstaaet i 19. Aarh. og driver en Del Bomuldsindustri.
M. V.
Arabtabia, et detacheret Fort ved Silistria,
blev 1878 besat af Rumænerne, der trods
Ruslands Indsigelse beholdt det efter en Kendelse,
afsagt af Stormagterne.
Aracacha, se Arracacia.
Aracaju [ərəkə↱зu], Aracuju, By i Brasilien,
Hovedstad i Staten Sergipe, ligger paa højre
Bred af den sejlbare Rio Cirtinguiba 12 km fra
Atlanterhavet samt ved Jernbanen til Simão.
(1900) 16000 Indb., hvoraf en Del er utvivlsomme
Efterkommere af de indianske Tupinambaer. A.
har en Landbrugsskole samt Tilvirkning af
Lærred og Mursten. Den er anlagt 1853.
M. V.
Aracati [ərə↱kati], Hovedstaden i den
brasilianske Stat Ceará, Stabelplads for Handelen
med Bomuld, Hornkvæg og Læder, c. 6000 Indb.
Aracena [-↱þæna], By i Sydspanien, Prov.
Huelva, ligger 75 km NV. f. Sevilla 500 m o. H.
i en frugtbar Dal paa Sydsiden af Sierra de A.
(1900) 6288 Indb. A. har en gl Kirke af maurisk
Oprindelse samt Ruiner af en maurisk Fæstning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
