- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aragonien - Aragonlt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Saltsøer, Saltsumpe og Salados ɔ: Bække med
salt Vand. Midt i dette Øde findes der dog
frugtbare Oaser med yppig Vegetation, hvor der kan
overrisles. I det hele taget er Jordbunden
langtfra ufrugtbar, og der frembringes ogsaa en Del
Korn, Vin, Olie, Frugt, ligesom Bjergene er rige
paa Mineraler; men Rigdomskilderne udnyttes
i saa ringe Grad, at A. efter Estremadura er
det mest forsømte Landskab i Spanien. Dette
skyldes Befolkningens ringe Kultur og Faatallighed.
I Middelalderen og Beg. af den nyere Tid
var A. endnu godt befolket og veldyrket; men
Foreningen med Kastilien og Maurernes
Fordrivelse under Filip III, da A. mistede over 60000
flittige Agerdyrkere, virkede til stor Skade.
Hertil kom Udvandringen til Amerika baade lige
efter Opdagelsen af den ny Verden og efter den
spanske Arvefølgekrig. I 19. Aarh. har Epidemier
og Karlist-Krigene bidraget til at decimere
Befolkningen.

Aragoneserne er kraftige, høje, magre
Folk, der udmærker sig ved Fædrelandskærlighed,
Nøjsomhed, Mod og Energi, og de gaar
for at være de bedste og mest haardføre
Soldater i den spanske Hær; men tillige har de Ord
for at være hævngerrige og mistroiske over for
alt fremmed. Uvidenheden er stor, især paa
Landet. Dialekten er kastiliansk, men har en
haard, frastødende Udtale.

Historie. Det tidligere Kongerige opstod
under Kampene mod Araberne, idet en Del
Vestgoter flygtede op i Bjergene og dannede
Smaastater, der efterhaanden udbredte sig mod
S. Et Par af disse Smaariger var Sobrarbe og
Ribagorza, der c. 1000 kom under Kongerne af
Navarra. En af disse, Sancho den Store, overgav
Landet til sin Søn Ramiro I, der 1035 antog Titlen
Konge af A. Alfons I erobrede 1118 Zaragoza fra
Maurerne og gjorde Byen til Rigets Hovedstad.
Ved Giftermaal blev A. 1162 forenet med
Katalonien. Desuden erhvervedes Landskaberne
Roussillon og Montpelliers, saaledes at A. efter
Kastilien var Halvøens mægtigste kristne Rige. En
Tid besad det endog Øerne Sardinien og
Sicilien. 1238 erobredes Valencia og 1343 Balearerne,
der indtil da havde udgjort mauriske Kongeriger.
Da Ferdinand den Katolske af A. 1469
ægtede Kastiliens Arving Isabella, lagdes Grunden
til A.’s og Kastiliens Forening, hvilken indtraf,
da Johan II af A. døde 1479 (se Spanien).
Af alle Europas Stater var A. den, der allerførst
udviklede sig til et konstitutionelt Monarki,
hvorfor dets Forfatningshistorie har en ikke ringe
Interesse. Kongens Magt blev tidlig indskrænket
ved en Rigsdag (Cortes), der var delt i 4 Stænder
(Gejstlighed, Højadel, Lavadel og Stædernes
Borgere). 1287 maatte Kong Alfons III udstede
det saakaldte »Unionsprivilegium«, iflg. hvilket
Cortes skulde sammenkaldes hvert Aar i
Zaragoza, ligesom den fik Ret til at vælge Kongens
Statsraad og kaare en anden Konge, hvis han
for retslig frem mod noget Medlem af Cortes
uden Stændernes Samtykke. Vel ophævede
Peter IV 1348 »Unionsprivilegiet«, men i St. f.
indsattes der en Myndighed, som stod mellem
Regering og Folk, og som skulde udjævne alle
Stridigheder mellem Kronen og Stænderne. I
Spidsen for denne Myndighed stilledes den paa
Livstid valgte, men for Cortes alene ansvarlige
Justicia (Overdommer). Under Alfons V
udvidedes Stændernes Rettigheder; bl. a. bestemtes det,
at Justicia kun kunde udnævnes med Cortes’
Samtykke. Ogsaa efter Foreningen med
Kastilien beholdt A. sin frisindede Forfatning; først
i den spanske Arvefølgekrig mistede A. sin
Konstitution og sine Fueros; den sidste Rigsdag
i A. afholdtes 1720. I Karlist-Krigene i 19. Aarh.
tog A. ivrig Del, men splittedes, idet Øvre-Aragonien
stod paa Isabella’s, Nedre-Aragonien paa
Don Carlos’ Side.
H. P. S.

Aragonit, et Mineral af samme kemiske
Sammensætning som Kalkspat, nemlig kulsur
Kalk CaCO3, men afvigende fra denne ved sin
Krystalform, der tilhører det rombiske System.
Krystallerne er gerne prismatiske efter
Vertikalaksen, med en Prismevinkel paa 116° 12′.
Krystallerne, der ofte er meget fladerige, er
sjældent Enkeltindivider, i Alm. kompliceret
sammensatte Tvillinger, oftest bestaaende af
mindst 3 Individer, i hvilket Tilfælde A. ser ud,
som om den var heksagonal (A. er »pseudoheksagonal«).
A. optræder ogsaa ofte i nyreformige,
radialstraalige Masser, som korallignende
Aggregater (saakaldte Jernblomster fra
Hüttenberg i Kärnthen), som Stalaktitdannelser, med
oolitisk Struktur (Karlsbader Sprudelsten,
Rognsten, Ærtesten). Farven er gerne
hvid; andre Farver (gul, graa, kødrød, violet)
beror paa Forureninger. Haardheden er lidt
større end Kalkspatens; Vægtfylde 2,93—2,95,
ligeledes større end Kalkspatens. Skiller sig let fra
Kalkspaten derved, at Krystallerne er uden
fuldkomne Spaltningsretninger. — Ved Ophedning
af en Aragonitkrystal i Glasrør sønderfalder den
til et Pulver, som bestaar af smaa, romboëdriske
Krystaller af Kalkspat; ogsaa ved alm. Temp. er
A. mindre stabil end Kalkspat, ligesom den er
noget lettere opløselig i Vand, hvorfor den
ogsaa i Løbet af de geologiske Perioder altid gaar
over til Kalkspat.

A. danner aldrig ligesom Kalkspaten hele
Bjergartmasser; indvoksede Krystaller i Gips og
Ler findes i Aragonien. I Reglen er dog A.’s
Krystaller paavoksede, saaledes en Mængde Steder
paa Malmgange. Smukke Krystaller findes ogsaa
paa Svovllejerne ved Girgenti, Sicilien, og i
Hulrum i vulkanske Bjergarter, f. Eks. Basalt
(Böhmen). Berømt er den saakaldte Karlsbader-Sprudelsten,
som tidligere dannedes i Masse ved
Afsætning af det varme Kildevand ved
Karlsbader-Sprudel; allerede nogle Timers Afsætning
af den i Sprudelvandet opløste kulsure Kalk var
nok til at inkrustere de ved Sprudelen henlagte
Genstande, som Blomsterbuketter o. s. v.; de
tykkere Afsætninger af Sprudelstenen anvendes
slebne og polerede meget til Smykkegenstande
og Nipssager. A. dannes ogsaa som Kedelsten af
haardt, kalkholdigt Vand. Den største Mængde
A. udskilles dog i Form af Skaller og Skeletdele
af Dyr; saadanne bestaar omtr. lige saa ofte af
A. som af Kalkspat. Af A. udgøres f. Eks. de
fleste Koraller, alle Snegle og en stor Mængde
Muslinger; naar disse Dyr optræder som
Forsteninger, vil Skallerne derfor oftest være
opløste og kun Afstøbningerne (Stenkerner) blive
tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:46 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free