Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aragonlt - Aragos Punkt - Aragua, se Guzman Blanco - Aragua, Stat i Venezuela - Araguay, se Pilcomayo - Araguaya, se Tocantins - Aragva - Araisch - Arakan, 1) Division i den indobritiske Prov. Birma - Arakan, 2) den gamle Hovedstad i Kongeriget Arakan - Arakan-Joma - Araktschejev, Aleksej Andrevits, russ. Kriger og Statsmand (1769-1834)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Isomorfe med A. er forsk. Mineraler (»Aragonitgruppen«).
Hertil hører navnlig de kulsure
Salte af Baryum (Witherit), Strontium
(Strontianit) og Bly (Cerussit).
Bromlit (Alstonit) er en Blanding af CaCO3
og BaCO3; Krystallerne, der i Form ligner
Witheritens, er fundne et Par Steder i England.
Witherit krystalliserer i Form af
sekskantede Dobbeltpyramider frembragte ved den
samme Tvillingdannelse, som hos Aragonit.
Vægtfylden er 4,3. Farven i Reglen hvid. Witherit
findes paa forsk. Malmgange i England og
Tyskland m. m. og anvendes til Baryumpræparater
og Rottegift.
Strontianit har lgn. Form og Egenskaber
som Witheriten; Vægtfylden er c. 3,7. Den
forekommer paa forsk. Malmgange; i Westfalen
findes den i saa stor Mængde, at den brydes for at
anvendes i Sukkerfabrikationen, til Fyrværkeri
(rødt Lys) og til Fremstilling af Strontiumpræparater.
Cerussit ligner i Form de foregaaende
Mineraler; men Krystaller er langt almindeligere
og ofte pragtfuldt udviklede med gentagne
Tvillingdannelser. Farven er hvid, Haardheden 3,
Vægtfylden meget stor, omtr. 6 1/2. Glansen er
Diamantglans. Cerussit forekommer udbredt i de
øverste Partier af Blylejerne, hvor den er dannet
ved Luftens og Kulsyrens Indvirkning paa de
oprindelige, svovlholdige Blymalme; paa enkelte
Steder, navnlig ved Leadville i Colorado og ved
Broken Hill i Australien findes den i saa store
Mængder, at den udgør en vigtig Blymalm.
Ejendommelige Former er Blyjord, Ler blandet
med Cerussit, der ogsaa kan benyttes som
Blymalm, og Blysværte, en jordagtig Blanding
af Cerussit med Blyglans.
O. B. B.
Aragos [ara↱o’s-] Punkt, et af de Punkter paa
Himlen, hvor Himmellyset ikke er polariseret.
A. P. findes noget højere end det Sted, der paa
Himlen ligger lige modsat Solen.
D. la C.
Aragua [a↱ragwa], se Guzman Blanco.
Aragua [a↱ragwa], Stat i Venezuela, 5600
km2 med (1911) 94994 Indb., ligger V. f. Carácas
og frembringer Sukker, Kaffe, Majs, Køkkenurter,
Bananer og Tobak.
M. V.
Araguay [ərə↱gwăj], se Pilcomayo.
Araguaya [ərə↱gwăjə], se Tocantins.
Aragva [a↱ragva] (Oldtidens Aragos),
udspringer paa Kaukasus, løber gennem
Transkaukasien mod S. og optages af Kur, Længde 110
km. Hovedforbindelsen mellem det europæiske
Rusland og Tiflis sker ad dens Dal.
M. V.
Araisch (El A. »Vinbjerg«), af Europæerne
kaldet Larasch, By paa den nordvestlige
Kyst af Marokko, ved Wadi Lykkos Munding i
Atlanterhavet, c. 15000 Indb. Den er omgivet af
gamle, forfaldne Ringmure, har en Kasbah
(Borg), en statelig af Søjlearkader baaret Børs,
der stammer fra Portugisernes Tid. Den udfører
Oranger, Korn, Huder og Uld, der navnlig gaar
til Marseille. A. er det gamle »Lixus«; den
tilhørte i 17. Aarh. Portugiserne, der 1711 tabte
Byen til den marokkanske Sultan. Fra 1909 staar
A. under sp. Overhøjhed.
C. A.
Arakan, 1) de indfødtes Rakhaing,
Division i den indobritiske Prov. Birma, ligger ved
Vestkysten af Bagindien fra Bengalens Grænse
til Kap Negrais. Arealet er 47000 km2 med (1901)
762102 Indb. Ved Kysten ligger fl. Øer, af hvilke
Ramri er bekendt for sine Dyndvulkaner og
Petroleumskilder. Kystlandet er lavt og sumpet.
Mod Ø. bliver Landet højere og gaar over i
Bjergryggen Arakan-Joma, som skiller A.
fra Sletterne ved Iravadi. Klimaet er tropisk.
Akyab ved Kysten af A. har i Middelvarme for
Jan. 20,8°, for Maj 29,3°. Om Vinteren er
Nordøstpassaten den hyppigste Vindretning, men om
Sommeren afløses denne af Monsunen fra Syd
og Sydvest. Regnmængden er meget stor. I Maj,
den hedeste Maaned, begynder Regntiden, som
varer i omtr. 6 Maaneder. I Akyab er det normale
Nedslag 495,8 cm, hvoraf 480,3 i Maanederne
Maj-Oktbr. Det sumpede Kystland egner sig
fortrinlig til Dyrkning af Ris, desuden dyrkes
Indigo, Peber, Sukkerrør. Bjergene er rige paa
Skove, som leverer Teaktræ til Udførsel.
Indbyggerne er af birmansk Nationalitet, Buddhister
og ret vel oplyste. A. var forhen et selvstændigt
Kongerige, erobredes 1784 af Birmanerne, 1876
af Englænderne. Under det engelske
Herredømme er Landet gaaet betydeligt frem i
Folketal og Velstand.
M. V.
2) den gamle Hovedstad i Kongeriget A. ligger
NØ. f. Akjab og skal tidligere have haft 100000
Indb.; nu er den ubetydelig og har kun 3000 Indb.
Arakan-Joma, Bjergkæde paa Østsiden af
Arakan i Bagindien, strækker sig fra Bjerglandet
i Manipur først mod SV., derpaa mod SØ. til
Chittagong og Nordarakan og endelig mod S.
under Navn af Arakan-Joma-Daum og ender i Cap
Negrais paa 16° 1/2′ n. Br. og 94° 3′ ø. L. f. Grw.
for atter at vise sig i Havet i Øen Preparis,
Kokosøerne, Andamanerne og Nikobarerne.
Gennemsnitshøjden er c. 1000 m; men mod N.
stiger den i Blue Montain i Nordarakan Ø. f.
Chittagong til 2164 m. Mod S. aftager Højden og
naar S. f. Sandoway næppe noget Sted over 1500
m. Af Passer kan nævnes Dalet-Passet mod N.
(S. f. Blue Mountain) og det vigtigere Pas mellem
Aeng og Iravadi, der naar en Højde af 1420 m
og er af stor Vigtighed for Handelen mellem
Arakan og Birma. Man har fundet Eruptiver,
men derimod intet Sted Vulkaner.
M. V.
Araktschejev [arak↱t∫æjef], Aleksej
Andrevitsch, russ. Kriger og Statsmand (1769—1834).
A. var af gl adelig, men fattig Familie, tiltrak
sig ved sine matematiske og militære Evner
Storfyrst Paul’s Opmærksomhed og kom til at
reorganisere det Hærkorps, denne havde om sig
ved sin Residens Gatschina. A. gjorde det ved
sin Dygtighed og jernhaarde Disciplin til
Forbillede for den russiske Hær, som han
reorganiserede, da Paul var blevet Kejser. Hadet af
Hæren faldt han ved sine Fjenders Anklager i
Unaade 1799. Under Alexander I blev han
Medlem af det kejserlige Raad og Senatet. Baade af
Ydre og Karakter var A. frastødende. Høj,
mager, foroverbøjet lignede han efter en Samtidigs
Vidnesbyrd en Abe i Uniform. Naar han øvede
saa stor Indflydelse paa Alexander, skyldes det
hans Dygtighed og den brutale Haardhændethed,
som aldrig undlod at gøre Indtryk paa
Alexander’s vege Natur. Da Kejseren i sine sidste
Aar trættedes af Modgangen i sin indre Politik,
overlod han til A. at styre og knuse Modstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
