Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aranjuez - Arany, János, magyarisk Digter (1817-82) - Aranyaka - Aranyos - Aranøerne - ara pacis Augustæ - Arapahoes - Arapaima, se Osteoglossidæ - Araponga, se Klokkefugle - Arar, i Oldtiden Navn paa Floden Saone - Arara, se Papegøjer - Ararat, opr. Navn paa et Landskab i Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Frankrig og Spanien og ved Revolutionen
18. Marts 1808, hvorved Godoy styrtedes og Karl
IV blev tvunget til at frasige sig Kronen, ligesom
Centraljuntaen traadte sammen her 25. Septbr
s. A.
H. P. S.
Arany [↱årånj], János, magyarisk Digter
(1817—82). A., der var af Bondeslægt, fik tidligt
litterære Interesser, tilhørte en Tid forsk.
Skuespillertrupper, blev derefter Lærer og 1840
Vicenotar. 1844 vandt han med sit komiske Epos
»Den tabte Forfatning« en af Kisfaludy-Selskabet
udsat Pris, og 1847 vandt han en anden Pris med det
folkelige Epos »Toldi«, som han senere udvidede til en Trilogi
(fuldendt 1879. A.’s Hovedværk). Revolutionen
berøvede ham hans Embede, og 1851 blev han
igen Lærer, indtil han 1860 kom til Pest som
Leder af Kisfaludy-Selskabet. Fra disse Aar
stammer foruden andre Digte hans højt
beundrede Ballader. Af
hans øvrige Værker kan anføres »Buda’s Død« og
Oversættelser af Aristofanes og Shakespeare. A.
har sin digteriske Rod i Folkepoesien og regnes
for den ypperste Sprogkunstner i magyarisk
Litt. - Hans Søn László A. (1844—98) er
bekendt som Forf. til det nationalt-satiriske Digt
»Fata Morganas Helt« (1872) og til »Hunnerslaget«
(1874), der er stærkt nationalt med
tyskfjendtlig Tendens.
K. S. J.
Araṇyaka, i den indiske Litteratur Tillæg til
visse Brahmaṇa’er bestemte til at læses i
Skoven, naar man havde trukket sig tilbage fra
Verden. Nogle Dele deraf drejer sig om
Ritualet o. l., men det meste udgøres af de
saakaldte Upanishad’er og indeholder filosofiske
Spekulationer, der fortsættes i den senere
indiske Filosofi, især Vedānta.
(S. S) D. A.
Aranyos [↱årånjo∫] (lat. Aranus), guldførende
Flod i Siebenbürgen, udspringer i Bihar-Bjergene,
gennemstrømmer Komitatet Torda-A. og
udmunder, efter et Løb paa 130 km, i Maros.
Aranøerne [↱æ.rən-] (Arraøerne), tre
Øer ved Mundingen af Galway-Bugten (Irland),
tilsammen 47 km2 med (1901) 2863 Indb. Den
største af dem (Inishmore eller Aranmore)
er 108 m høj, falder i stejle Klipper af
mod Atlanterhavet og er rig paa keltiske
Oldtidslevninger. Kristendommen indførtes i 5.
Aarhundrede, og A. blev et yndet Tilflugtssted for
religiøse Lærere og Asketer. Der findes
Levninger af 20 Kapeller og Klostre.
G. Ht.
ara pacis Augustæ, et Alter viet Fredens
Gudinde under Kejser Augustus’ Navn, rejst af
det romerske Senat og indviet Aar 9 f. Kr.
Det var en større Alterbygning med rige
Skulpturer, rejst paa Marsmarken i Rom ved den
flaminiske Vej. Betydelige Dele er komne frem
ved Gravninger, nu for en stor Del spredte i
Paris, Firenze o. a. St. Alteret laa vistnok i en
stor kvadratisk Gaard, der paa alle Sider var
omsluttet af en Søjlehal. I denne Gaards Midte
var rejst et Bygningsværk af carrarisk Marmor,
en henimod kvadratisk Muromfatning (11,6 X 10,6
m), tilgængelig ved en bred Trappe i V.; indenfor
laa atter selve Alteret. Muromfatningen var
rigt udsmykket, udvendig navnlig med en 1,55 m
høj omløbende Figurfrise i Relief og derunder rigt
Rankeværk, indvendig med Dekoration af Blomster,
ara pacis Augustæ. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>