- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ararat, opr. Navn paa et Landskab i Armenien - Ararat, By i den britisk-australske Koloni Victoria - Arariba - Aras - Arason, Jon, katolsk Biskop paa Island, f. 1484

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra Aras-Dalen, som kun ligger 800 m over
Havet, hæver A. sig meget stejlt. Paa de andre
Sider begrænses den af en 1800 m høj, meget
øde Slette, et gammelt Søbækken, hvis dybeste
Dele endnu indtages af Søerne Schekli Göl
og Balyk Göl. I Underlaget findes devoniske
og karboniske Sedimenter, medens Keglen
bestaar af Trachyt og Andesit. Fra Sletten hæver
Keglen sig først jævnere indtil 3700 m, derpaa
meget stejlt. Keglen er oversaaet med store
vulkanske Bomber og næsten uden Vegetation. Fra
4370 m er Toppen snedækket om Sommeren.
Mod Aras-Dalen gaber en spalteformet Dal fra
Toppen til Snegrænsen, derimod er Krateret i
Toppen forsvundet. A. har ikke haft Udbrud i
historisk Tid. 1840 fandt et mægtigt Jordskælv
Sted. Under en tordnende Larm indhylledes
Bjerget i en Sky af Støv, medens Stenene
raslede ned ad dets Sider. Landsbyen Arguri med
Skt Jakobsklostret blev ved den Lejlighed
ødelagt, og mange Mennesker omkom. A. besteges
første Gang af Parrot (1829), senere af Wagner
(1845), Abich (1845), Chodzko (1850), Stuart
(1856), Monteith (1856) og fl. a. (Litt:
Parrot, »Reise zum A.« [Berlin 1834]; Wagner,
»Reise nach A. und Armenien« [Stuttgart 1848];
Abich, »Der A. in genetischer Beziehung
berachtet« [»Zeitschrift der deutschen geol.
Gesellsch.« 1870]; Samme, »Geologische
Untersuchungen in den kaukasischen Ländern« [Wien
1878—87]).
M. V.

A. omtales foruden i Syndflodshistorien endnu
fl. a. St. i Biblen, snart som et Land, snart som
et Kongerige. Dette stemmer fortræffelig med de
assyriske Indskrifter, der ofte omtaler A. ell.,
som det skrives af Assyrerne, Urarti (Urart)
som et mægtigt Rige N. f. Assyrien. I Tidsrummet
800—650 f. Kr. førte Assyrerne ofte Krig
med Kongerne af A., af hvilke vi kender en hel
Række. Flere af disse har efterladt sig
Indskrifter med Kileskrift (s. d.), de ældste paa
Assyrisk, de øvrige i et Sprog, der ikke hører
til den ariske Sprogæt, men endnu ikke er helt
udgransket. Disse Indskrifter findes ved Wan,
opdagede af den rejsende Schultz 1827 (udg. i
Journal Asiatique [Paris 1827]).
Assyrerkongerne roser sig oftere af at have betvunget
Kongerne i A.; men af de samme Kongers egne
Indskrifter ser man, at de tværtimod var
uafhængige og ret mægtige Fyrster.
V. S.

Ararat [↱ärärät], By i den nordligste Del af
County Ripon i den britisk-australske Koloni
Victoria, med (1911) 5489 Indb. Foruden ved sine
rige Guldminer er Byen og Distriktet af samme
Navn bekendt som frugtbart Ager- og fortræffeligt
Græsland. A. er Stabelplads for Omegnens
Korn-, Uld- og Træhandel.
M. V.

Arariba [ell. -↱ba], to forskellige Træsorter
fra Brasilien, A. roza, rødt, tæt og meget let,
og A. oupotunuju, der er meget lysere. De
benyttes begge i Møbelsnedkeriet og antager en
meget smuk, silkeagtig Politur.
K. M.

Aras (i Oldtiden Araxes, armenisk Jerash),
Armeniens Hovedflod, opstaar i det tyrkiske
Vilajet Erzerum af to Kildefloder, den sydlige,
i 2053 m’s Højde ved Bingöl Dagh udspringende,
Bingöl Su og den nordligere Kaleh Su, der
udspringer Ø. f. Byen Erzerum. Efter disses
Forening gennemstrømmer A. i østlig Retning den
620 m højt beliggende Højslette Pasin (derfor
ogsaa kaldet Pasin Su) og træder derpaa ind
i det russiske Armenien. Ved Erivan vender den
sig mod SØ. forbi Ararat, derpaa mod NØ.,
træder ind paa Sletten Mughan, danner paa
en lang Strækning Grænsen mellem Persien og
Rusland og udmunder endelig under 39° 55′
n. Br. i Kur, der først herved bliver sejlbar for
større Skibe. De vigtigste Bifloder til A. er i
venstre Bred: Arpatshai, Zengi og Bergushet, i
højre Bred Alzas, Aktshai og Karatshai. Ved
Bjergsneens Smeltning svulmer A. ofte til en
utrolig Højde, hvorved den tillige bidrager til
at frugtbargøre det omliggende Land.
M. V.

Arason [↱a.-], Jon (Jón Arason). Denne
sidste katolske Biskop paa Island blev født 1484
af fattige Forældre; han blev 24 Aar gl
præsteviet og 1524 viet til Biskop til Holar. Dette
Embede beklædte han til sin Død (1550). A.
modsatte sig Indførelsen af Reformationen af al
Kraft, dengang da den danske Kirkeordinans
(1538) blev sendt til Island; Resten af sit Liv
indviede han til en fortvivlet Kamp mod den
indtrængende Lutheranisme; han for frem med
stor Voldsomhed og Strenghed, skaanede
hverken Lægfolk ell. Gejstlige og udviste i hele sin
Færd Overmod og Tyranni; men denne hans
Færd bundede i en virkelig Trosiver og en
lidenskabelig Hengivenhed over for Pavedømmet.
Klager blev førte over ham for Kongen, og
denne (Christian III) befalede (1548), at han
skulde komme ned til Danmark og forsvare sin
Sag; i modsat Fald erklæredes han for fredløs.
Det faldt ikke A. ind at efterkomme Befalingen,
tværtimod; han siges endogsaa at have søgt
Hjælp hos fremmede Fyrster (Kejser Karl V)
og opfordret dem til at erobre Island. Disse
»landsforræderske« Planer fældede ham. To Aar
senere (1550) blev A. under en Rejse paa
Vestlandet, hvor en af hans mægtigste Modstandere,
Bonden Dade Guðmundsson (s. d.)
boede, taget til Fange tillige med sine to Sønner
og bragt til Skalholt; her blev han og begge
hans Sønner halshuggede 7. Novbr. Lidenskabelig
Tro, Udholdenhed og Karakterfasthed,
Livsmod og elskværdig Gemytlighed paa den ene,
Overmod og Herskesyge, ja tyrannisk Færd paa
den anden Side —, det er de Egenskaber, som
har gjort A. til en Helteskikkelse i sin Tid. I
Forhold til sin Samtid var han ualmindelig
oplyst, og det er ham, Island har at takke for
Oprettelsen af sit første Bogtrykkeri (c. 1530).
Tillige var A. en af sin Tids ypperste Digtere.
Foruden en Mængde Lejlighedsvers haves af
ham fl. religiøse Digte (»Píslargrátur«,»Ljómur«,
»Dáviðsdiktur«, »Krossvisur« o. fl.), der alle
vidner om hans dybe, religiøse Sind og varme Tro,
hvortil kommer, at de viser et ualmindeligt
Herredømme over Sproget, der gennemgaaende
er simpelt og ædelt og dertil usædvanlig rent;
de udmærker sig tillige ved en elegant, metrisk
Form og versifikatorisk Lethed. Som Digter og
Menneske rager A. højt op over sin Samtid.
Hans Liv og Skæbne er digterisk behandlet af
Kristoffer Janson i Sørgespillet »J. A.« (paa
norsk Landmaal). (Litt: »Biskupasögur« II,
317—595).
F. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:39:57 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free