Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde - Arbejde (mekanisk) - Arbejde (elektrisk) - Arbejde (psykisk) - Arbejde adler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og disses Kvalitet er ogsaa en Række andre
Forhold af afgørende Bet. for Arbejdsudbyttet,
saaledes i hvilken Grad Arbejdsdelingen
(s. d.) er gennemført, om A. er tilstrækkelig
udrustet med Kapital (s. d.), samt hvorledes
Produktionen i det hele taget er organiseret,
som smaa ell. store Bedrifter, mere ell.
mindre planmæssigt. (Litt.: De systematiske
Fremstillinger af Samfundsøkonomien [se
Samfundsøkonomi]; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, Art. »Arbeit«).
K. R-H.
Arbejde 1) (mekanisk). Produktet af den
Kraft, hvormed en Modstand overvindes, og
den af Kraften gennemløbne Vej. Kraften maales
i kg, Vejen i m, hvorved Arbejdsenheden,
kmg, bliver det Arbejde, der udføres,
naar en Modstand paa 1 kg overvindes paa en
Vej, der maalt i Modstandens Retning er 1 m.
Arbejdsevnen er det Arbejde, der under en
stadig Arbejdsudvikling udvikles i Tidsenheden, i
Teknikken sædvanligvis 1 Minut. Naar Kraften
inden for Arbejdsperioden er uforandret, bliver
Arbejdsevnen derfor Kraften Gange den i 1
Minut gennemløbne Vej ell. Kraften Gange
Hastigheden i Minuttet. For større Arbejdsevner
har man den nemmere Enhed 1 Hestekraft, der
er 4500 kgm i Minuttet. Det i en Kraftmaskine
udviklede A. betegnes »det indicerede A.«; ved
Fradrag af, hvad der medgaar til at drive
Kraftmaskinen selv, fremkommer den Del af A., der
overføres til Arbejdsmaskinerne, og som
betegnes »det effektive A.« ell. »Nyttearbejdet«.
Tilsvarende benyttes Udtrykkene indiceret og
effektiv Hestekraft. Om Maalingen af A., se
Indikator og Dynamometer.
E. Th.
2) (elektrisk) Produkt af elektromotorisk
Kraft (E), Strømstyrke (I) og Tid (t) - E. I. t.
Som Enhed for dette tjener Volt-Coulomb eller
Joule = Wattsekund. I Praksis anvendes som
Enhed ogsaa Watttime og Kilowatttime.
Abs. L.
Arbejde (psykisk) er enhver sjælelig
Virksomhed, der kræver Anspændelse af
Opmærksomheden, og jo større denne er, desto større
siges det aandelige A. at være. Foreligger der
en Række Opgaver af nogenlunde ensartet
Natur, vil det i Alm. ikke være vanskeligt for den,
der har besvaret dem, at ordne dem efter den
Anspændelse, de har krævet. Spørgsmaalet er
nu, om aandeligt A. overhovedet kan kaldes A.
i samme Forstand som det fysiske, saa at det
kun kan præsteres ved Omsætning af en til A.’s
Størrelse svarende Energimængde. Dette
Spørgsmaal er hidtil besvaret benægtende, dels fordi
man af teoretiske Grunde ansaa det aandelige
A. for væsensforskelligt fra det fysiske, dels
fordi man ad eksperimental Vej ikke kunde
paavise nogen forøget Kulsyreudvikling under
aandeligt A., hvilket nødvendigvis maatte være
Tilfældet, hvis dette krævede Energitransformationer
i Hjernen. Ved forbedrede Metoder er det
dog nu lykkedes at fastslaa, ikke blot at
Stofskiftet forøges, men endog at Forøgelsen er desto
større, jo vanskeligere det aandelige A.
forekommer Forsøgspersonen. (Litt.: Becker og
Olsen, »Stofskifte under aandeligt Arbejde«,
»Kgl. danske Vidensk. Selsk. Skrifter«, 7. Rk.,
mat.-naturv. Afd. X, 3 [Kbhvn 1913]).
Alfr. L.
Arbejde adler, Landsforeningen, er efter
Forbilleder bl. a. fra Holland (van den Bosch)
og Tyskland (v. Bodelschwingh) grundlagt ved
Stefansforeningens Møde i Herning 27. Oktbr
1910 og stiftet i Kbhvn 3. Febr 1911. Dens
Formaal er »at fremme Hjælp for Arbejdsløse, ikke
ved Almisse, men ved Arbejde«. Særlig tager den
sig af de enlige arbejdsløse Mænd, hvis stadige
Vandringer gennem Landet kan blive Befolkningen
en Skræk og Plage — ved Trussel og Vold,
uforsætlige og forsætlige Ildspaasættelser,
Tyverier og Ødelæggelser o. s. v. — og dem selv
til Nedværdigelse og Fordærv ved Lediggang,
Tiggeri og Drik. Naturligvis kan ingen
Folketælling udfinde Tallet paa dem, der sover i
Lader og Stakke, og hvis Interesse det er at
skjule deres Tilværelse for Offentligheden; men
Tallet 10000, som er blevet opgivet for Danmark
1910, var næppe meget overdrevent, naar man
ikke blot tænker paa den faste Stab, der navnlig
om Vinteren for en stor Del fandtes i Fængsler
og Tvangsarbejdsanstalter, paa Fattiggaarde og
Sygehuse, men ogsaa paa alle dem, der mere
tilfældigt og midlertidigt var »paa Valsen«. For
paa rette Maade at modvirke disse ulykkelige og
fordærvelige Forhold maatte Foreningen søge at
faa saa mange Medlemmer som muligt over
hele Landet, villige til, i St. f. at give nogen
Slags Almisse, at henvise ved A. a.’s Mærker ell.
Skilt til den ordnede Hjælp, Foreningen
organiserer. Hver Købstad og efter Behov Stationsby
ell. Landsby indretter da et Arbejdsherberg,
hvortil de Rejsende henvises, og hvor de
faar Nattely og Kost, med Lejlighed til at
vederlægge det modtagne ved Arbejde, oftest
Udpinding af Optændingsbrænde. De større Herberger
i de vigtigste Byer beholder dem gennemsnitlig
3—4 Dage, ofte længere, saa at de bedre kan
anbefale dem til og skaffe dem Plads; de mindre har
dem sædvanligvis kun et enkelt Døgn, i Reglen
saaledes at de om Formiddagen gør deres
Arbejde for efter Middag at gaa til næste
Herberge. Hovedforeningens Opgave bliver, foruden
Agitation og Organisation over hele Landet, at
oprette og opretholde Arbejdskolonier,
som for en længere Tid kan beholde de Mænd,
hvem hverken Herbergernes ell. nogen anden
Arbejdsanvisning har kunnet skaffe Plads,
maaske fordi de er saa forkomne og pjaltede, at
ikke let nogen vil have dem, ell. saa alkoholiserede,
at de først maa vænnes fra og vinde ny
Kræfter. A. a.’s første Koloni (indviet 16. Septbr
1913) er Godrum i Vrads Sogn, 3 1/2 Mil SV. f.
Silkeborg, lige op til Glusted Statsplantage,
hvori de optagne har en god Del af deres
Arbejde, medens de i øvrigt skal opdyrke Hede og
Mose, brænde Trækul og Tjære, lave
Pindebrænde og Cementvarer o. a. Til det første
Sovehus med 12 Kamre kommer det andet 1914
o. s. fr. — 1. Maj 1914 havde Foreningen c. 26000
Medlemmer; der var oprettet 44 Arbejdsherberger,
deraf 30 i Byer, hvoriblandt Kbhvn og alle
de største Købstæder. Mange flere er dog under
Forberedelse. Fyn og derefter Jylland er længst
fremme. — Landsforeningen vil i øvrigt gennem
sit Navn og sin hele Virksomhed yde sit Bidrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
