Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderbeskyttelseslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig kom sent med, idet man først
1892 fik Forbud mod at anvende Børn under
13 Aar i Fabrikker. 1900 gennemførtes en L.
om Maksimalarbejdsdag paa 10 Timer for alle
Arbejdere. I Kulgruber skulde Arbejdstiden fra
1906 nedsættes til 9, fra 1908 til 8 1/2 og fra
1910 til 8 Timer.
I Schweiz kan enkelte Kantoner opvise en
meget gl. A., saaledes Zürich, der allerede 1815
fik Bestemmelser om Misbrug af Børns Arbejdskraft.
I Basel-Stadt forbydes 1869 Børns Arbejde
fuldstændig. 1877 kom en for hele Forbundet
gældende Fabriklov, der forbyder Børnearbejde
og indfører en Maksimalarbejdsdag paa 11
Timer. Samtidig ansattes Fabrikinspektører.
I de nordamerikanske Fristater
er A. et Enkeltstats-Anliggende; den har et
ganske tilfældigt Præg, og gennemføres kun i
ringe Grad. I en Rk. Stater er 8 Timers
Arbejdsdag fastsat ved L., saafremt ikke andet er
fastslaaet ved Arbejdskontrakt.
Særlig Interesse frembyder flere af de australske
Stater, navnlig Ny-Zealand, hvor A.,
skønt den først tog sin Begyndelse 1897, er
mere vidtgaaende end i noget andet Land.
Den nugældende L. af 1908 omfatter enhver
industriel Bedrift, der anvender Drivkraft ell.
beskæftiger mindst 2 Arbejdere. Børn under
14 Aar maa ikke beskæftiges. Drenge under
16 Aar samt Kvinder maa ikke beskæftiges mere
end 45 Timer pr. Uge og højst 8 1/4 Time pr.
Dag (idet der om Lørdagen ikke maa arbejdes
efter Kl. 1), ej heller i Tiden mellem 6 Eftm.
og 8 Form. Voksne mandlige Arbejdere maa
ikke beskæftiges mere end 48 Timer pr. Uge
og højst 8 3/4 Time pr. Dag. Overarbejde kan
tillades efter bestemte Regler, der dog for
Kvinder og Drenge er meget snævre. I alle
Tilfælde skal Overarbejde betales med et
Tillæg af 25 % til den normale Timeløn. I en
særlig L. er der givet lign. vidtgaaende Regler
for Arbejdstiden i Handelsfagene. Som
Mindsteløn for alle Arbejdere uden Hensyn til Alder
og Køn er fastsat 5 Shilling pr. Uge i det første
Aar, en Person beskæftiges i et Fag, derefter
3 sh. mere for hvert Aar, den paagældende
har været beskæftiget i samme Fag, indtil en
Løn af 20 sh. pr. Uge er naaet. Denne Mindsteløn
har naturligvis i Praksis kun Bet. for
Kvinder og mindreaarige Mænd.
Arbejdslønningerne fastsættes for en stor Del gennem tvungen
Voldgift (jfr Arbejdsstridigheders
Bilæggelse). For at komme Sweating-Systemet
til Livs, er det fastsat, at ethvert
Klædningsstykke e. l., som er forarbejdet uden for
Fabrikkens (Værkstedets) Omraade, skal være
forsynet med Angivelse heraf, indtil Salg til den
endelige Forbruger har fundet Sted. Desuden
findes meget detaillerede Bestemmelser om
Arbejdsstedernes Indretning og Forsyning med
Bekvemmeligheder for Arbejderne.
Af de andre australske Stater skal her nævnes
Victoria, hvor man m. H. t. Fastsættelse
af Lønninger er gaaet langt videre end paa
Ny-Zealand. Ifølge Fabrikloven kan der nemlig
efter Parlamentets Beslutning for de enkelte
Fag udnævnes Lønningsnævn, som fastsætter
saavel Timeløn som Akkordsatser, Betaling for
Overarbejde samt Arbejdstidens Beg. og Slutn.
Oprindelig kom man ind paa denne Lovgivning
dels for at komme de lave Lønninger i
Konfektionsindustrien (Hjemmearbejde,
Sweating-System) til Livs, dels for at modvirke
Konkurrencen fra de indvandrede Kineseres Side.
Efterhaanden er imidlertid Lønningerne i de
fleste Fag blevne fastsatte ad denne Vej.
International A. 1880 udgik der fra
Schweiz Indbydelse til at deltage i Forhandlinger
om ensartede Regler paa A.’s Omraade, men
Forslaget vandt ikke Genklang. Først 10 Aar
senere, da Kejser Vilhelm II tog sig af Sagen
(jfr ovf.), lykkedes det (Marts 1890) at faa
den første internationale A.-Konference samlet
i Berlin. Forhandlingsemnerne var bl. a.
Søndagsarbejde, Mindreaariges og Kvinders
Fabrikarbejde, samt Reformer i Fabriktilsynets
Organisation. Ganske vist satte denne Konference
ikke Frugt i traktatmæssige Overenskomster,
men den gav dog i de enkelte Lande Anledning
til en videre Udvikling af A.
Et nyt Skridt i Retning af internationalt
Samarbejde blev taget paa A.-Kongressen i Paris,
Juli 1900, hvor der konstitueredes en international
Forening for A., der skulde danne Bindeled
mellem Statsorganer og Institutioner i alle
Lande. Foreningens første Opgave var
Oprettelsen af et Centralbureau for A., hvis Sæde
henlagdes til Basel. Bureauets Formaal er at
fremme Studiet af A. og søge denne bragt i
størst mulig indbyrdes Overensstemmelse. Den
virker gennem Afdelinger i de deltagende Lande,
hvoriblandt Danmark, Norge og Sverige. Den
første af det ny Institut indkaldte Konference
(1901) besluttede at anstille Undersøgelser om
Kvinders Natarbejde, samt at søge formuleret
fælles Regler dels for dette, dels for sundhedsskadelige
Industrier, særlig saadanne, hvor
Blyhvidt og hvidt Fosfor anvendes. Paa en ny
Konference i Bern 1905 drøftedes disse Spørgsmaal,
og Udkast vedtoges til internationale
Overenskomster, som blev forelagt paa en diplomatisk
Konference, der traadte sammen det følgende
Aar i Bern, og hvor de trufne Aftaler
formuleredes som Traktater. Der blev her udarbejdet
en Konvention angaaende Forbud mod
Kvinders Natarbejde, som bestemmer, at
Nattehvilen skal omfatte 11 Timer, samt at
Kvinder ikke maa sysselsættes i Fabrikker efter
10 Eftm. og før 5 Form. Forbudet omfatter
alle industrielle Bedrifter, hvor der
anvendes mere end 10 Arbejdere. Denne
Konvention er tiltraadt af Tyskland, Østerrig,
Ungarn, Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien,
Spanien, Portugal, Schweiz, England, Danmark
og Sverige. I alle nævnte Lande er Forbudet
nu gennemført med Undtagelse af Danmark,
hvor Regeringens Lovforslag herom blev
forkastet af Rigsdagen.
Bestræbelserne for at ramme de sundhedsskadelige
Industrier resulterede i et Udkast
til en international Overenskomst om at
forbyde Anvendelse af hvidt (gult) Fosfor ved
Tændstikfabrikationen. Dette Forslag stødte dog
paa Vanskeligheder og er foreløbig kun tiltraadt
og gennemført i Tyskland, Frankrig, Italien,
Nederlandene, Schweiz og Danmark (hvor et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
