Print (PDF) - On this page / på denna sida - Gradisca ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gradmaaling — 4 — lationen fra Lauenburg til Als med Tilslutning til den hannoveranske G.; en for begge fælles Grundlinie udmaaltes i Nærheden af Hamburg, og Breddebestemmelser udførtes paa 4 Steder i Landet. Herefter standsede Arbejderne i en Aarrække, men genoptoges 1837—47 med -en Trekantrække i Tilslutning til den svenske over Sjælland, Fyn og Samsø til Jyllands Østkyst og derfra mod S. til Als; en anden Række førtes fra Kbhvn mod S. til den tyske Kyst og derfra langs Østersøen til Meridianrækken i Holsten. Tillige udmaaltes en ny Grundlinie paa Amager. Ved Schumacher's Død 1850 forelaa der saaledes et betydeligt Observationsmateriale, men intet heraf var endelig bearbejdet. 1853 overtog A n d r æ Ledelsen og paabegyndte Bearbejdelsen af Observationerne. Senere genoptoges ogsaa de praktiske Arbejder; saaledes udførtes 1863 en Længdebestemmelse mellem Kbhvn og Altona, og 1867—70 førtes Trekantrækken videre fra Samsø til Skagen, ligesom der foretoges 3 Azimut-Bestemmelser. Samtlige Arbejder 1816—70 publiceredes i det omfattende Værk »Den danske G.«, hvis 4 Bd udkom efterhaanden 1867, 1872, 1878 og 1884, og hvori Andræ har givet Observationerne en original og mønstergyldig Bearbejdelse. Hermed var foreløbig Danmarks Bidrag til Sfæroidebestemmelsen givet, og 1884 overtog Zachariae Stillingen som Direktør. Under ham foretoges 1885—1904 et Præcisionsnivellement over hele Landet, i alt c. 2700 km. Dette Nivellement er sat i Forbindelse med de 10 selvregistrerende Vandstandsmaalere ved Kysterne samt med det sv. og det preuss., og ved særlige Observationer er det ført over Bælter og Sunde, saa det danner et sammenhængende Hele. Til Bestemmelsen af Lodial'vigelserne i Meridianens Retning udførtes 1890—1906 41 Breddebestemmelser, og 1894—1906 foretoges et stort Antal Tyngdemaalinger, særlig paa Bornholm og den fynske Øgruppe, mere spredt paa Sjælland og i Jylland. General Zachariae døde 1907 og efterfulgtes af General V. H. O. Madsen. Under ham udkom i de flg. 10 Aar en ny Rk. Publikationer, i alt 16 Hæfter, indeholdende Bearbejdelsen af alle de under Zachariae udførte Arbejder samt af nogle senere, saaledes en Ommaaling af Grundlinien paa Amager, en Længde- og en Azimutbestemmelse. Fra 1918 leder Kaptajn, Dr. phil. Buchwaldt G. som Direktør. Største Delen af den danske G.'s Arbejder, saavel Observationer som Beregninger, er udførte af Officerer, hovedsagelig fra Generalstaben, men* ogsaa enkelte fra Vaabnene og Marinen. I Norge foretoges de første egl. G.-Arbej-der 1845—50, omfattende den nordligste Del af den russ.-skandinaviske Bue. Landet sluttede sig straks 1862 til den mellemeuropæiske G. og fik nu tildelt Buen fra den sv. Grænse til Kria. Prof. Hansteen, som stod i Spidsen for Arbejderne, foreslog imidlertid at føre denne Bue videre til1 N. f. Trondhjem og tillige en Parallelbue mellem Kria og Bergen, hvor der allerede i Opmaalingsøjemed var ført en Trekantrække. ' 1862—78 samt 1883 udførtes Triangulationen i den forlængede Meridianbue med Grundlinier ved Kria og i Værdalen, og 1868—81 foretoges Bredde- og Azimutbestemmelser i 11 Punkter af Buen. Desuden er Længdeforskellen fra Kria til Kbhvn, Sthlm, Bergen og Hammerfest bestemt. Hertil er senere kommet Tyngdebestemmelser og fra 1887 Præcisionsnivellement; endelig er der i Norge foretaget et stort Antal Vand-standsobservationer. Arbejderne, som indtil 1872 var ledede af Hansteen, lagdes nu sammen med Opmaalin-gen ind under Generalstaben; men allerede 1876 oprettedes en særlig G.-Kommission, indtil 1890 med Prof. Fearnley som Formand, og derefter Prof. Geelmuyden. De egl. geodætiske Arbejder er udførte af Officerer fra Opmaa-lingen, og i den nuv. Kommission har saavel Direktøren som en Officer fra Norges geogr. Opmaaling Sæde. Resultaterne er publicerede af Kommissionen saaledes: »Geodåtische Arbeiten«, 7 Hæfter (1880—90), omfattende Basis- og Vinkelmaalin-gerne; »Pendelbeobachtungen«, 1 Hæfte (1894; O. E. Schiøtz); »Astron. Beobachtungen«, 1. Hæfte 1895 (Geelmuyden); »Vandstandsobser-vationer«, I-V Hæfte (1882-92), VI Hæfte (1904); »Præcisionsnivellement«, udg. 1912 af Norges geogr. Opmaaling. Ogsaa paa anden Maade har de norske Videnskabsmænd ydet vægtige Bidrag til G. Prof. Mohn's »Das Hypsometer als Luftdruckmesser und seine Anwendung zur Bestimmung der Schwerekorrektion« (1899) gav Stødet til Metoden for Tyngdemaalinger paa Havet, og Prof. Schiøtz' »Uber die Schwerkraft auf dem Meere langs dem Abfall der Kontinente gegen die Tiefe« (1907) var et vigtigt Bidrag til1 Forstaaelsen af ejendommelige Tyngdeforhold. (Litt.: G.'s Maal og Midler behandles i Lære- og Haandbøger i den højere Geodæsi; den nyeste danske er Kaptajn N. P. J o h a n s e n's Lærebog i Geodæsi [1912]. Beretningerne om Forhandlingerne paa den internationale Jordmaa-lings Kongresser indeholder et meget rigt Stof. Den fuldstændige Beskrivelse af de foretagne Arbejder og deres Resultater maa dog søges i de af de enkelte Landes G.-Institutioner udgivne Publikationer, og for de mere internationale Foretagenders Vedk. i Centralbureauets). M.S. Gradnet, de paa et Kort indlagte Meridianer og Paralleller (Længde- og Breddekredse). Se Korttegning og Landkort. M. S. Grådo, By i tidligere østerr. Kronland Gorz og Gradisca ved Nordkysten af det adriatiske Hav paa en 0 i Lagunen ved Isonzos Munding, med (før Verdenskrigen) 4000 ital. Indb., er en Fiskerby og et Søbadested med et Kysthospital for kirtelsvage Børn. G. grundlagdes 452 e. Kr. og var 579—1451 Sædet for et Patriarkat. Efter Verdenskrigen kom G. under Italien. G. Ht. Grado [^grabå], San Pedro de G., By i det nordlige Spanien, Prov. Oviedo (Asturien), ligger 27 km V. f. Oviedo. (1900) 17100 Indb. G. er kendt i Spanien for sin Tilvirkning af Skydevaaben. H..P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
