- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
4

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gradmaaling - Gradnet - Grado (By i Italien) - Grado (By i Spanien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Triangulationen fra Lauenburg til Als med Tilslutning
til den hannoveranske G.; en for begge fælles
Grundlinie udmaaltes i Nærheden af Hamburg,
og Breddebestemmelser udførtes paa 4 Steder
i Landet. Herefter standsede Arbejderne i en
Aarrække, men genoptoges 1837—47 med en
Trekantrække i Tilslutning til den svenske over
Sjælland, Fyn og Samsø til Jyllands Østkyst og
derfra mod S. til Als; en anden Række førtes
fra Kbhvn mod S. til den tyske Kyst og derfra
langs Østersøen til Meridianrækken i Holsten.
Tillige udmaaltes en ny Grundlinie paa
Amager. Ved Schumacher’s Død 1850 forelaa der
saaledes et betydeligt Observationsmateriale,
men intet heraf var endelig bearbejdet.

1853 overtog Andræ Ledelsen og
paabegyndte Bearbejdelsen af Observationerne.
Senere genoptoges ogsaa de praktiske Arbejder;
saaledes udførtes 1863 en Længdebestemmelse
mellem Kbhvn og Altona, og 1867—70 førtes
Trekantrækken videre fra Samsø til Skagen,
ligesom der foretoges 3 Azimut-Bestemmelser.
Samtlige Arbejder 1816—70 publiceredes i det
omfattende Værk »Den danske G.«, hvis 4 Bd
udkom efterhaanden 1867, 1872, 1878 og 1884,
og hvori Andræ har givet Observationerne en
original og mønstergyldig Bearbejdelse.

Hermed var foreløbig Danmarks Bidrag til
Sfæroidebestemmelsen givet, og 1884 overtog
Zachariae Stillingen som Direktør. Under
ham foretoges 1885—1904 et
Præcisionsnivellement over hele Landet, i alt c. 2700 km. Dette
Nivellement er sat i Forbindelse med de 10
selvregistrerende Vandstandsmaalere ved
Kysterne samt med det sv. og det preuss., og ved
særlige Observationer er det ført over Bælter
og Sunde, saa det danner et sammenhængende
Hele. Til Bestemmelsen af Lodafvigelserne i
Meridianens Retning udførtes 1890—1906 41
Breddebestemmelser, og 1894—1906 foretoges et stort
Antal Tyngdemaalinger, særlig paa Bornholm
og den fynske Øgruppe, mere spredt paa
Sjælland og i Jylland.

General Zachariae døde 1907 og efterfulgtes
af General V. H. O. Madsen. Under ham
udkom i de flg. 10 Aar en ny Rk. Publikationer, i
alt 16 Hæfter, indeholdende Bearbejdelsen af
alle de under Zachariae udførte Arbejder samt
af nogle senere, saaledes en Ommaaling af
Grundlinien paa Amager, en Længde- og en
Azimutbestemmelse. Fra 1918 leder Kaptajn,
Dr. phil. Buchwaldt G. som Direktør.

Største Delen af den danske G.’s Arbejder,
saavel Observationer som Beregninger, er
udførte af Officerer, hovedsagelig fra
Generalstaben, men ogsaa enkelte fra Vaabnene og
Marinen.

I Norge foretoges de første egl.
G.-Arbejder 1845—50, omfattende den nordligste Del af
den russ.-skandinaviske Bue. Landet sluttede
sig straks 1862 til den mellemeuropæiske G. og
fik nu tildelt Buen fra den sv. Grænse til Kria.
Prof. Hansteen, som stod i Spidsen for
Arbejderne, foreslog imidlertid at føre denne
Bue videre til N. f. Trondhjem og tillige en
Parallelbue mellem Kria og Bergen, hvor der
allerede i Opmaalingsøjemed var ført en
Trekantrække.

1862—78 samt 1883 udførtes Triangulationen
i den forlængede Meridianbue med Grundlinier
ved Kria og i Værdalen, og 1868—81 foretoges
Bredde- og Azimutbestemmelser i 11 Punkter
af Buen. Desuden er Længdeforskellen fra Kria
til Kbhvn, Sthlm, Bergen og Hammerfest
bestemt. Hertil er senere kommet
Tyngdebestemmelser og fra 1887 Præcisionsnivellement;
endelig er der i Norge foretaget et stort Antal
Vandstandsobservationer.

Arbejderne, som indtil 1872 var ledede af
Hansteen, lagdes nu sammen med
Opmaalingen ind under Generalstaben; men allerede 1876
oprettedes en særlig G.-Kommission, indtil 1890
med Prof. Fearnley som Formand, og
derefter Prof. Geelmuyden. De egl.
geodætiske Arbejder er udførte af Officerer fra
Opmaalingen, og i den nuv. Kommission har saavel
Direktøren som en Officer fra Norges geogr.
Opmaaling Sæde.

Resultaterne er publicerede af Kommissionen
saaledes: »Geodätische Arbeiten«, 7 Hæfter
(1880—90), omfattende Basis- og
Vinkelmaalingerne; »Pendelbeobachtungen«, 1 Hæfte (1894;
O. E. Schiøtz); »Astron. Beobachtungen«, 1.
Hæfte 1895 (Geelmuyden);
»Vandstandsobservationer«, I—V Hæfte (1882—92), VI Hæfte
(1904); »Præcisionsnivellement«, udg. 1912 af
Norges geogr. Opmaaling.

Ogsaa paa anden Maade har de norske
Videnskabsmænd ydet vægtige Bidrag til G. Prof.
Mohn’s »Das Hypsometer als Luftdruckmesser
und seine Anwendung zur Bestimmung der
Schwerekorrektion« (1899) gav Stødet til
Metoden for Tyngdemaalinger paa Havet, og Prof.
Schiøtz’ »Über die Schwerkraft auf dem Meere
längs dem Abfall der Kontinente gegen die
Tiefe« (1907) var et vigtigt Bidrag til
Forstaaelsen af ejendommelige Tyngdeforhold. (Litt.:
G.’s Maal og Midler behandles i Lære- og
Haandbøger i den højere Geodæsi; den nyeste
danske er Kaptajn N. P. Johansen’s
Lærebog i Geodæsi [1912]. Beretningerne om
Forhandlingerne paa den internationale
Jordmaalings Kongresser indeholder et meget rigt Stof.
Den fuldstændige Beskrivelse af de foretagne
Arbejder og deres Resultater maa dog søges
i de af de enkelte Landes G.-Institutioner
udgivne Publikationer, og for de mere
internationale Foretagenders Vedk. i Centralbureauets).
M. S.

Gradnet, de paa et Kort indlagte Meridianer
og Paralleller (Længde- og Breddekredse). Se
Korttegning og Landkort.
M. S.

Grado, By i tidligere østerr. Kronland Görz
og Gradisca ved Nordkysten af det adriatiske
Hav paa en Ø i Lagunen ved Isonzos
Munding, med (før Verdenskrigen) 4000 ital. Indb.,
er en Fiskerby og et Søbadested med et
Kysthospital for kirtelsvage Børn. G. grundlagdes
452 e. Kr. og var 579—1451 Sædet for et
Patriarkat. Efter Verdenskrigen kom G. under
Italien.
G. Ht.

Grado [’graðå], San Pedro de G., By i
det nordlige Spanien, Prov. Oviedo (Asturien),
ligger 27 km V. f. Oviedo. (1900) 17100 Indb.
G. er kendt i Spanien for sin Tilvirkning af
Skydevaaben.
H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free