Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graf, Urs - Graff, Anton - Graff, Ludwig von - graffiato - graffito - Graffman, Karl Samuel - grafisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træsnit: »Bannerträger«, »Bl. fra Kristi Liv« (1511)
o. m. a. I Kobberstiksamlingen i Kbhvn ses
nogle af hans Værker. (Litt.: Amiet, »G.«
[Basel 1873]; Händcke, »U. G. u. seine
Pannerträger« [1893]; E. Major, »U. G.«
[Strassburg 1907]).
A. Hk.
Graff, Anton, schweizisk-tysk
Portrætmaler, f. 1736 i Winterthur i Schweiz, d. 1813 i
Dresden. Efter Læretiden under U.
Schellenberg i sin Fødeby levede han en Række Aar i
Augsburg som Portrætmaler, fra 1766 i
Dresden, hvor han som Akademiprofessor og
Hofmaler udfoldede en overordentlig rig
Virksomhed med historiske og allegoriske Billeder i
Tidens Smag og med Portrætter. Disse — i sin
Fortegnelse opfører han henved 300 saadanne
og i øvrigt henved 1000 Originalmalerier — har
bevaret deres Levedygtighed allerede ved deres
Emner, idet Samtidens betydeligste
Personligheder har siddet for ham: Lessing, Herder, Gellert,
M. Mendelssohn, Schiller, Gluck etc., men
interesserer ogsaa kunstnerisk ved naturtro, ofte
aandfuld Karakteristik, der med sin
Oprindelighed hæver dem op over Tidens Modesmag,
og ved frisk Kolorit og utvungen Behandling.
Særlig i Dresdens, Leipzigs (bl. a. Christian
VII’s Datter Louise Augusta), Berlins og
Winterthurs Galerier er han rigt repræsenteret,
ogsaa med Selvportrætter; en Saml. paa 36
Portrætter af tyske Lærde ejer Leipzigs
Universitetsbibliotek, i sin Tid bestilt af Boghandler
Reich; i Nationalgaleriet i Kria bl. a. et
Dameportræt, to i Bergens Mus., endvidere i Norge
Portræt af Baron F. Wedel-Jarlsberg og
Hustru; i det nationalhist. Mus. paa
Frederiksborg et Par Portr. Han har ogsaa raderet
enkelte Blade og udført en Del Tegninger med
Sølvstift. Sønnen Karl Anton (1774—1832)
var en anset Landskabsmaler. (Litt.:
Muther, »Anton G.« [Leipzig 1881]; Vogel, »G.«
[Leipzig 1898]; O. Waser, »Bildnisse G.’s«
[Winterthur 1903]).
A. Hk.
Graff, Ludwig von, østerr. Zoolog, f.
1851, Prof. i Zoologi og sammenlignende
Anatomi i Graz, har særlig vundet sig et Navn ved
sine Studier over forsk. Grupper af Ormene.
Han er saaledes Forf. til den store
»Monographie der Turbellarien« (1887 og 1899) samt
til forsk. andre Arbejder over Planarier,
desuden til forsk. Afhandlinger om den mærkelige
Form Myzostoma.
R. H. S.
graffiato (ital.), en Dekoration af Lervarer,
fremkommen ved, at man bedækker
paagældende Stykke med et Farvelag, indgraverer
(graffiare, kradse) Tegningen heri, saa at
Stykkets oprindelige Farve her kommer frem
igen, og derefter overtrækker det hele med
farvet ell. farveløs Glasur.
Arn. K.
graffito (ital.), se sgrafitto.
Graffman, Karl Samuel, svensk
Landskabsmaler, f. 1802 i Göteborg, d. 1862 paa
Konradsbergs Hospital. G., Elev af Fahlcrantz,
rejste 1830 til Skotland; hans skotske
Fjeldbilleder vakte betydelig Opmærksomhed; en Suite
af Tegninger udkom 1831—33 under Titelen
»Skottska vuer«, litogr. af Billmark. En
Sindssygdom, der allerede fra 1837 gjorde ham
uarbejdsdygtig, afbrød hans Kunstnerbane.
A. Hk.
grafisk, opr. hørende til Skrive- og
Tegnekunsten; beskrivende. G. Industri ell. g.
Fag, sammenfattende Betegnelse for de Fag,
der har med Bogfremstilling at gøre:
Bogtrykning, Bogbinding, Litografi, Reproduktion etc.
G. Metode ell. g. Fremstilling anvendes i
Statistikken om Anvendelse af Tegninger til at
udtrykke det indbyrdes Forhold mellem forsk.
Talstørrelser. Særlig hvor det gælder en
Anskueliggørelse i populær Form, i oplysende ell.
agitatorisk Øjemed ell. lgn. vil man foretrække
den g. Fremstilling for Tallene selv, idet den,
rigtig anvendt, opfattes mere umiddelbart og
lettere end en Tabel. Den simpleste Form for
g. Fremstilling er en Sammenstilling af Linier,
Flader ell. Klodser af forsk. Størrelse, der
hver for sig udtrykker de Størrelser, der skal
sammenlignes. Linier kan f. Eks. udtrykke
Befolkningens Gennemsnitshøjde i forsk. Lande
ell. Landsdele, Jernbanernes Længde pr Indb.
i forsk. Lande e. lign. Fladerne kan udtrykke
Landenes indbyrdes Størrelsesforhold, idet
deres Størrelse omsættes i Kvadrater. I det hele
taget bør foretrækkes det Udtryk, der bedst
svarer til det fremstillede Emne; vælges
Klodser ell. lign., bør det være disses kubiske
Indhold, der udtrykker Tallet, f. Eks. for Forbruget
pr Indb. af en vis Vare i forsk. Lande. Er det
ene Tal 27, det andet 125, kan det udtrykkes
ved en Terning af 3 mm’s Højde og en af 5
mm’s Højde; derimod bør den ene Terning ikke
gøres c. 5 Gange saa høj som den anden; det
samme bør iagttages, hvor Størrelserne
udtrykkes ved Sække, Flasker o. a. rumholdige
Genstande; bedre kan det forsvares at gengive
Landes Hestebestand, Handelsflaader ell. a. ved
Heste, Skibe o. s. v., saaledes at Hestenes Højde,
Skibenes Længde er proportionale med de
Talstørrelser, de angiver. Saadanne Tegninger
giver dog let en usikker Opfattelse af, hvad de
skal udtrykke, hvorfor selve Tallene altid bør
anføres samtidig.
Til at gengive Forandringer gennem Tid af
et vist Talforhold — Antal Fødsler pr 1000
Indb., Prisen pr Td Hvede,
Temperatursvingninger o. s. v. — egner Kurver sig særlig godt;
Kurven kan tegnes i brudte Linier, evt. kun
som en Rk. Punkter, ell. udjævnet i en
bølgeformet Linie; ved Opstillingen af Tegningen
gælder det at finde et rimeligt Forhold mellem
dens Højde og Bredde. Til Udtryk for
Forskelligheder af lokal Art kan ofte med Held
anvendes Landkort, saaledes at de enkelte Egne ell.
Omraader belægges med forsk. Farver, forsk.
Skravering ell. lgn., der angiver nationale,
sproglige, religiøse Forskelligheder, forsk.
Befolkningstæthed, forsk. Skovplantning,
Terrainets Højdeforhold ell. a. Paa Søkort kan den
af Fyrene belyste Del af Vandet betegnes med
en, den øvrige Del med anden Farve.
Jernbanetrafikken paa de forsk. Strækninger kan
udtrykkes ved at ansætte Linierne med forsk.
Bredde o. s. v.
Som almindelig Regel bør iagttages, at den
g. Fremstilling ikke maa overfyldes med for
mange Enkeltheder for samtidig at skulle
udtrykke forsk. Forhold; den mister derved
sit eneste Fortrin fremfor Tallene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
