Print (PDF) - On this page / på denna sida - Graf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7 —
Grafofon
heden. Bl. særlige Former for g. Fremstilling I
skal nævnes g. Koreplaner; i Abscissen |
afsættes Tiden, inddelt i Minutter og Timer, i |
Ordinaten Stationerne med deres forsk,
indbyrdes Afstande. Ved rette Linier ell. Kurver |
kan Togenes Bevægelser hen ad Strækningen da i
afsættes og Togenes Krydsninger ell.
Overhalinger beregnes. For mere befærdede
Strækninger vil en saadan g. Plan sædvanlig være en
nødvendig Hjælp, inden den egl’. Fartplan kan |
udarbejdes. (Litt.: Westergaard, »Stati- I
stikens Teori« [2 Udg., S. 261 ff]; Jubilee volume I
of The Statistical Society [Lond. 1885]). J. D. I
grafisk Defilement [-rmaR>] er den
Operation, ved hvilken man ved Hjælp af et nøjagtigt
Kort i større Maalestok af det paagældende
Terrain bestemmer et Fæstningsværks
Beliggenhed og Profilforhold saaledes, at det er
dækket mod Indseende fra Forterrainet. Se
DefUement. ^ _ Sch.P.
grafiske Reproduktionsmetoder er et fælles
Navn for de forsk. Metoder, hvorved man
fremstiller og reproducerer Skrift og Tegninger
m. m. Hertil henregnes de forsk. Slags Tegning,
Bog- og Illustrationstryk, Xylografi, Litografi,
Kobberstik, Staalstik, Kemitypi, Galvanografi,
Fotografi m. m. og ligeledes de mange
fotomekaniske Beproduktionsmetoder. C, E. A.
grafisk Fremstilling (mat.). Naar en
Størrelse y afhænger af en anden Størrelse x, er en
Funktion af den, bruges som g. F. af
Afhængigheden mellem dem en Kurve dannet af de i
Punkter, der i et retvinklet Koordinatsystem (se i
Koordinater) har cc’s Værdier til
Abscisser og de tilsvarende Værdier af y til
Ordinater. En saadan Kurve giver et hurtigere og
mere samlet Overblik over, for hvilke Værdier I
af x y vokser ell. aftager, har en
Maksimums-elJ. Minimumsværdi o. s. v., end en Ligning
mellem a; og y ell. en Tabel over sammenhø- I
rende Værdier for x og y kan gøre det. Den
g. F. bruges meget i Meteorologien (Eks.:
Fremstilling af et Steds Middeltemperatur paa
forsk. Tider af Aaret), Naturlæren,
Lægevidenskaben, Statistikken o. fl. St. Chr. C.
grafisk Statik er en Metode til at undersøge
Ligevægtsbetingelserne og bestemme Tryk og
Spændinger for en Figur paavirket af Kræfter,
ved Konstruktion i Stedet for ved Begning. Om
Fremgangsmaaden se i øvrigt Diagram. Den |
g. S. løser sine Opgaver hurtigere, end man
kan gøre det ved Begning, og giver den end
mindre Nøjagtighed, beskytter den paa den
anden Side ved Løsningernes Overskuelighed mod
de Fejltagelser, der let indløber ved
Begnin-gerne. Den er optaget som Lærefag ved de
fleste tekn. Højskoler. Chr. C. |
grafisk Udjævning bruges ikke sjældent I
ved Behandling af Tal fra en Træmaaling, idet
man enten ikke kender nogen matematisk Lov
(Formel1) for Forholdet mellem de paagældende
Størrelser ell. har for faa Iagttagelser til at
kunne afgøre, om den passer i de foreliggende
Tilfælde. G. U. foretages sædvanlig ved, at man
paa kvadreret Papir afsætter den ene Størrelse
vandret, den anden lodret og derved finder de |
sammenhørende Værdier, som mærkes. Igen- |
nem ell. imellem de mærkede Punkter trækkes i
da paa fri Haand en jævn Kurve som Udtryk
for de to Størrelsers indbyrdes Afhængighed.
C. V. P.
Grafit (af gr. -ypc^co, skriver), et Mineral,
der bestaar af frit Kulstof, dog oftest med en
Del Askebestanddele. Det krystalliserer i
6-kantede Tavler; men Krystallerne er oftest
I ufuldkomment udviklede, og G. optræder oftest
i kornede ell. tætte Masser. Mejget kraftig
I Spaltelighed i een Betning, og Spaltningsbladene
er fuldkommen uelastisk bøjelige. Haardheden
j er 1, hvorfor G. ogsaa er stærkt fedtet at føle
paa, Vægtfylden er lidt over 2. Metalglans og
blygraa Farve. Forholder sig fuldstændig
passivt over for de fleste kemiske Indvirkninger,
men kan dog i ren Ilt brænde til Kulsyre og
omdannes i en Blanding af klorsurt Kali og
Salpetersyre til et Stof af ikke nærmere kendt
Sammensætning (Grafitsyre).
G. er et ret alm. Mineral, dér særlig hører
hjemme i krystallinske Skifere, navnlig i Gnejs,
der ofte over store Strækninger kan indeholde
talrige Blade af G. (G.-Gnejs); herfra dannes
Overgang til saadanne Tilfælde, hvor G. bliver
den overvejende Bestanddel og danner lag- ell.
linseformede Masser i Gnejsen, og den kan da
faa tekn. Betydning (Passau i Bøhmen). I
andre Tilfælde optræder G. som rene Gange i
Gnejs ell. Granit og faar da særlig Værdi; dette
er navnlig Tilfældet paa Ceylon, og lignende,
nu udtømte, Forekomster fandtes tidligere ved
I Irkutsk, som leverede de bedste Blyanter, og i
i Cumberland, hvorfra man for indtil c. 100 Aar
siden fik alle Blyanter. De smukkeste
Krystaller findes i de Marmorlag, der ledsager
Gnejsen (Pargas i Finland, New York). Medens
I man i alle disse Tilfælde ikke kan sige noget
bestemt om G.’s Dannelsesmaade, har man
derimod andre Forekomster af G., der øjensynlig
I er omdannede Kullag fra nyere Formationer
I (Nugsuak i Grønland). Væsentlig teoretisk
Interesse hår det, at G. ogsaa er fundet i
Meteorsten. I Grønland findes G. foruden ved Nugsuak,
hvor den ikke er teknisk anvendelig, fl. St. i
Gnejsen; saaledes er fra ældre Tid ret bekendt
et Leje ved Upernivik, der dog har vist sig at
være ret ubetydeligt; større Lejer findes
derimod i Holstensborg Distrikt og navnlig paa
Øen Amitsok i Julianehaab Distrikt, hvor der
I f. T. (1917) er paabegyndt Brydning.
I Hoved anvendelsen af G. er til Smeltedigler,
da den som andre Kul’stofvarieteter er
fuldkommen usmeltelig; mens man her kan benytte
G., der er blandet med andre Bestanddele,
kræves derimod ganske ren G., naar den skal
anvendes til Blyanter og til Smøremiddel.
Ver-I densproduktionen havde i 1910 en Værdi af
I henved 12H Mill. Kr., hvoraf henved 9K
falder paa Ceylon og 1^ paa Østerrig. Da den
naturlige G. vanskelig kan tilfredsstille
Efterspørgselen, er man gaaet over til at fremstille
den kunstig (ved Niagara), og Værdien af denne
beløb sig i samme Aar til henved 3% Mill. Kr.
O.B.B.
Grafofon (af gr. "ypctcpcD, skriver, og cpcvoc,
! Lyd), en forbedret Fonograf, opfundet, af
I Amerikaneren Summer Tainter i Forbindelse
I med Graham Bell o. a. Forbedringen,, der 1889
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
