Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grágás ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11
bedringer i Flaadens Styrelse og alvorlige Be- j
spareiser samt havde tillige vigtig Del i Valg- |
reformen. Men da han ikke billigede sine l
Kaldsfællers Planer om Indskrænkninger i den !
irske Statskirke, tog han 1834 Afsked tillige i
med den senere Jarl Derby og nærmede sig i
det konservative Parti. Septbr 1841 blev han
derfor Indenrigsminister under R. Peel, viste j
stor Kraft under Arbejderurolighederne 1842 og
gennemførte 1844 den første Lov om Kvinders j
og Børns Arbejde i Fabrikkerne. Derimod vakte |
han s. A. stærk Uvillie imod sig, fordi han efter |
Udenrigsministerens Anmodning paabød
Postvæsenet at aabne Breve til Mazzini, hvoraf det
fremgik, at denne var Medvider af Oprørs- i
planer i Italien, samt meddelte den østerr. |
Regering Indholdet. Han understøttede Peel’s I
Toldreformer og fremsatte det Forslag til en
irsk Tvangslov, som førte til Ministeriets Fald
1846. Han blev 1847 kun valgt ved den liberale i
Jarl Grey’s Indflydelse og fik s. A. Tilbud om at l
blive Generalguvernør i Indien, men afslog det
ligesom 1848 Tilbudet om at overtage Flaadens |
Styrelse. Han misbilligede afgjort Palmerston’s i
Udenrigsstyrelse, tog vigtig Del i Forhandlin- |
gerne om Navigationsaktens Ophævelse 1849 og j
var efter Peel’s Død 1850 Peelitternes Ordfører.
Som saadan var han 1852 meget virksom i
Kampen mod det konservative Ministerium
Derby’s protektionistiske Tilløb og blev efter
dets Fald Decbr 1852 paa ny første
Admiralitets-lord indtil Jan. 1855, da han fortrængtes ved
Roebuck’s Klager over Krigsførelsen. Han vilde I
hverken indtræde i det konservative Mini- i
sterium 1858 ell. i det liberale 1859, men hæv- i
dede ved sin Indsigt og sin skarpe Veltalenhed |
en anset Stilling i det offentlige Liv. (Litt.: I
M. C u 11. T o r r e n s, Life and Times of Sir
J. G. [London 1863]; Lonsdale, Life of Sir
J. G. [London 1868]; C. S. Parker, J. G.
[1907]). E. E.
Graham [rgrei9m], John, sko,tsk Maler, f.
1754 i Edinburgh, d. 1817 smst. G., uddannet
paa Londons Akademi og i Italien, udstillede
fra 1780 en Del Portrætter og meget roste
Historiemalerier som »Daniel i Løvehulen«, »Una«
(1783), »Ceres søger efter Proserpina« (1786),
»Maria Stuarts Flugt fra Lockleven Castle«
(1788) o. m. fl.; ogsaa paa anden Haand, som
Lærer for Wilkie o. m. a. (Lærer ved
Trustees-Academy i Edinburgh), har G. haft Indflydelse
paa eng. Kunst. A. Hk.
Graham [’gre^m], John, kaldet G.
Gilbert, skotsk Portræt- og Historiemaler, f.
1794 i Glasgow, d. 5. Juni 1866 ved Glasgow.
Han uddannedes fra 1818 paa Londons
Akademi og i Italien, virkede fornemmelig i
Edinburgh (fra 1827) og i Glasgow, blev 2 Aar før
sin Død Præsident for det skotske Akademi
samt Hofmaler og malede talrige Portrætter,
skotske og ital. Folkelivsbilleder med skønne
Italienerinder samt religiøse Arbejder
(»Kristus paa Oliebjerget«, 1846). Navnet Gilbert
føjede han til Slægtsnavnet, efter at han 1834
var blevet gift med Miss Gilbert. I Skotlands
Nat. Gall. fl. Arbejder, i Nat. Portr. Gall.
Portræt af W. Scott. A. Hk.
Grahams Land
Graham [rgreiam], Thomas, Baron, Lord
Lynedoch, eng. General, f. 19. Oktbr 1748, d.
18. Decbr 1843 i London. Med en af ham selv
paa egen Bekostning hvervet og særdeles godt
uddannet Bataillon deltog han under
Wurm-ser i Felttogene i Italien 1796—97 og ledede
senere Blokaden af Malta indtil dens Overgivelse
Septbr 1800. Under Sir John Moore tjente G.
1800 i Spanien som Generalstabschef, tog 1809
Del i den ulykkelige Ekspedition til Walcheren
og forfremmedes 1810 til Generalløjtnant i
Wellington’s Hær. G. udmærkede sig her snart
saaledes, at han blev Korpsfører og fik tildelt de
vanskeligste Opgaver. 1810—12 var han Sjælen
i Cadix’ Forsvar. 1811 slog han Marskal Victor
ved Barossa og kommanderede 1813 den
venstre Fløj i Kampen ved Vittoria. Til G.’s
betydeligste Sejre hører Indtagelsen af Fæstningen
San-Sebastian, som han havde belejret fra 9.
Juli og stormede 13. Septbr 1813. Efter -at have
overskredet den fr. Grænse blev han Invalid
og vendte tilbage til England. 1814 stod han i
Spidsen for et Landgangskorps mod Holland,
deltog i den heldige Kamp ved Merxheim, men
forsøgte s. A. forgæves en Storm mod
Bergen-op-Zoom. Han udnævntes til Pair og
forfremmedes 1821 til General en chef. B.P.B.
Graham [’greiam], Thomas, eng. Kemiker,
f. 20. Septbr 1805 i Glasgow, d. 16. Septbr 1869
i London, virkede først som Prof. i Kemi ved
Andersonian Institution i Glasgow, men blev
1837 ansat i lgn. Stilling ved Uniuersity
College i London; 1855 fratraadte han sin
Lærerstilling, da han overtog J. Herschels Embede
som General-Møntmester i London. G.’s
Undersøgelser over den een-, to- og trebasiske
Fosforsyre var af overordentlig Bet. for Læren om
de flerbasiske Syrer og bidrog betydelig til den
teoretiske Kemis Udvikling; af særlig Værdi er
ogsaa hans fys.-kem. Arbejder over
Luftarternes Diffusion, Væskers Dialyse og Osmose. G.
opdagede, at Metallet Palladium formaar at
forbinde sig med rigelige Mængder Brint, idet
der dannes Palladiumbrinte; han betragtede
Brinten i komprimeret Tilstand som et Metal.
G.’s fortrinlige Lærebog: Elements of Chemistry
blev kendt ogsaa uden for England, idet den
blev bearbejdet paa Tysk af J. Otto og af H.
Kolbe. Hans videnskabelige Arbejder er udgivne
samlede som Chemical and physical Researches
(Edinburgh 1876). (O. C). R. K.
Graham Brød fgre^m-] bages af grovlmalet
(skraaet) og usigtet Hvede med Bevarelse af
Skaldele. Det anvendes ved Behandling af træg
Afføring, idet en stor Del af Brødet gaar
ufordøjet igennem. Kosten er slaggerig og Fæces
bliver voluminøse, hvorved Tarmen irriteres.
H. I. B.
Grahams Dyke [rgre;amz-rdaik], se A n t
o-niniske Vold.
Grahams Gang [rgreiamz-], den
almindelige Form for Hvilegang i Pendulure (se
E c li a p p e m e n t).
Grahams Land rgrei9mz-r£ånd]. S. f. Amerika,
en stor, meget høj Halvø, der i NØ.—SV.
strækker sig fra 63° til c. 68° s. Br. og muligvis
udgør en Del af det antarktiske Fastland. Det
skilles fra Syd-Shetland-Øerne ved Bransfield
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
