Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Hans Christian Joachim - Gram, Jens Bille - Gram, Johan - Gram, Johan Wibe Mortensen - Gram, Jørgen Pedersen - Gram, Peder - Gram-Atom - Gramineæ - Graminol - Gramkalorie - Grammar school - Grammatik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed i den permanente
Farmakopekommission (fra 1893) været af stor Bet. P. Gr. a.
den i Afhandlingen: »Ueber die isolierte
Färbung der Schizomyceten in Schnitt- u.
Trockenpräparaten« (Fortschritte der Medicin II, 1884)
angivne Metode er G.’s Navn kendt over hele
Jorden (se G.s Farvning). Metoden gaar
ud paa at farve Bakterierne, samtidig med at
de omgivende Væv og Kærner lades ufarvede.
Det blev herved muligt at paavise Bakterierne,
men Metoden har desuden faaet betydelig
Rækkevidde paa anden Maade ved
bakteriologiske Undersøgelser. G. har udgivet tre Bind
»Klinisk-therapeutiske Forelæsninger«
(1902—04), nogle Studier over morbus Basedowi og en
Del Skrifter af farmakologisk Indhold.
J. S. J.
Gram, Jens Bille, dansk Farmakognost,
f. 4. Aug. 1857 i Kbhvn. Cand. pharm., Assistent
ved V. Steins Laboratorium 1884—1901, fra
1901 Prof. ved Farmaceutisk Læreanstalt. Har
skrevet en Rk. anatomiske Afhandlinger, særlig
vedrørende Plantefrøenes Bygning: »Om
Frøskallens Bygning hos Euphorbiaceerne« (»Bot.
Tidsskr.«. 20. Bd, 1896); »Om Proteïnkornene
hos diegivende Frø« (»Vidensk. Selsk. Skr«,
VI. 9, 1901); »Undersøgelser over de i forsk.
Plantedele indeholdte Kalksalte« (smst. VII,8,
1909); endvidere har han undersøgt Plantedele
fra forhistorisk Tid (Juellinge-Fundet, i »Nord.
Fortidsminder«, udg. af det kgl. nord.
Oldskriftsselsk. 1911).
C. H. O.
Gram [gram], Johan, holl. skønlitt. Forf.
f. i Haag 25. Apr. 1833, lagde sig først efter
Malerkunsten, men opgav den senere og blev
Stenograf ved Generalstaterne. Samtidig med,
at han varetog dette Hverv, har han udfoldet
en frugtbar og mangesidig
Forfattervirksomhed, der overvejende har en munter og
underholdende Karakter. Han har skrevet baade
Noveller, Lystspil, raisonnerende Afhandlinger,
Kunststudier og Rejsebeskrivelser. Af hans
Værker nævner vi: »Een Haagsch fortuin« (1877),
»De groote Schootmans«, Lystspil (1879), og
»Haar tweede man«, Lystspil (1882).
A. I.
Gram, Johan Wibe Mortensen,
dansk Skuespiller, f. c. 1695, d. 1747, blev 1717
Student fra Ringsted Skole og var rimeligvis
en sjællandsk Bondesøn og ikke Nordmand,
hvad Overskou meddeler i sin Teaterhistorie.
Han blev et fremragende Medlem af den første
danske »Bande«, som 23. Septbr 1722 aabnede
Teatret i Grønnegade, hvor han var den
tidligste Fremstiller af Christoffer i »Den
Vægelsindede«, Frants i »Jean de France« og »Jeppe«.
Holberg kalder hans Dialekt »mesterlig« og
fremhæver gentagne Gange G.’s naturlige Spil,
der i høj Grad bidrog til, at »Jeppe paa
Bjerget« »slog godt an«. Allerede 1723 forlod G.
Teatret; 1730 blev han Pedel ved Univ., hvilken
Stilling han iflg. Statskalenderen beklædte til
sin Død. (Litt.: »Holbergs første
Levnedsbrev«; Vilh. Møller, »Omkr.
Grønnegade-Teatret« [»Tilskueren«, 1898]).
R. N.
Gram, Jørgen Pedersen, dansk
Matematiker, f. i Nustrup i Sønderjylland 27. Juni
1850, d. 29. Apr. 1916. G. dimitteredes 1868 fra
Ribe Katedralskole, tog 1873
Magisterkonferensen i Matematik og blev 1879 Doktor i samme
Fag ved Kbhvn’s Univ. Af hans mat. Arbejder
maa fremhæves en ypperlig Afh. om
Invariantteorien (»Matematische Annalen« [1874]), som
han skrev som Student, samt »Undersøgelser
ang. Mængden af Primtal under en given
Grænse«, der af det danske Videnskabernes
Selskab belønnedes med Guldmedaillen (findes i
Selskabets Skr for 1884). 1888 optog Selskabet
ham som Medlem. Til »Tidsskrift for
Matematik«, hvoraf han 1883—89 var Medredaktør,
har han leveret fortrinlige Bidrag. G. har
ogsaa med stor Dygtighed beskæftiget sig med
Regning og Iagttagelseslære, noget, hvortil han
naturlig lededes ved sin praktiske Virksomhed
inden for Forsikringsvæsenet — f. Eks. i en
Aarrække som Beregner ved
Livsforsikringsselskabet »Hafnia« — og ved Syslen med
forstvidenskabelige Emner. Her maa nævnes hans
Doktorafhandling, »Om Rækkeudviklinger,
bestemte ved de mindste Kvadraters Metode«,
hvoraf en tysk Bearbejdelse findes i »Crelles
Journal« (1883), og forsk. Afh. i »Tidsskrift for
Skovbrug«. I Doktorafhandlingen gives et
simpelt fælles Synspunkt for forsk. kendte
Interpolationsrækker, f. Eks. de Fourier’ske. G.
ledede 1884—85 Grundlæggelsen af
Ulykkesforsikringsselskabet »Skjold«, hvis Direktør han
var til sin Død og optoges 1896 i »Hafnia«’s
Bestyrelse. 1910 udnævntes han til Formand for
Forsikringsraadet.
Chr. C.
Gram, Peder, dansk Komponist, f. 25.
Novbr 1881 i Kbhvn, Student 1900, studerede
Musik ved Konservatoriet i Leipzig 1904—07,
bl. a. med Nikisch som Lærer, debuterede 1908
som Orkesterdirigent ved en egen Koncert i
Kbhvn, senere ogsaa i Berlin, Ancker’ske Legat
1912. Har komponeret »Symfonisk Fantasi«
for Orkester, Ouverture (Op. 10), Symfoni (Op.
12), Kvartet (Op. 3), Trio (Op. 6),
Violin-Romance, Violoncel-Sonate, fl. Klaverstykker og
Sange, samt »Avalon« for Sopran og Orkester.
A. H.
Gram-Atom er det Antal Gram af et
Grundstof, som udtrykkes ved Grundstoffets
Atomvægt. Et G.-A. Brint er altsaa 1,008 g, et G.-A.
Kvælstof 14,01 g, og et G.-A. Kviksølv 200,6 g
o. s. v.
R. K.
Gramineæ, se Græsfamilien.
Graminol, et af en tysk Forsker, Weichardt,
indført Præparat til Behandling af Høfeber.
Præparatet er fremstillet af Serum af
Drøvtyggere i Tiden, hvor Græsarterne blomstrer
(som bekendt er det disses Blomsterstøv, der
hos modtagelige Individer fremkalder
Høfeberen). Serum befries ved Dialyse for Salte
og indtørres til Pulver i Vakuum, Pulveret
anbringes ved Paaklæbning paa de udsatte
Slimhinder, særlig Øjets og Næsens. Om Nytten
hersker delte Meninger.
O. T.
Gramkalorie, se Kalorie.
Grammar school [’grãmə-’shu.£], eng.
Betegnelse for en Del af de højere Skoler, i
hvilke der gives Undervisning i de klassiske
Sprog; se England, »Undervisningsvæsen«.
Grammatik (lat. grammática) er afledt af gr.
γράμμα (Bogstav) og betød opr. den Videnskab,
der sysselsætter sig med det skrevne, med
Litt. (se Grammatiker). Det har senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
