Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grampian-Bjergene - Gram's Farvning af Bakterier. - Gramvold - Gramækvivalent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V. førende Dale, der munder ud i
Glenmore-Dalen, Highland-, West-Highland- og
Callander—Oban-Jernbanerne fører over G. Den
sydvestlige Del er rig paa smukke Fjeldsøer, bl. a.
Loch Lomond, Loch Awe og Loch
Katherine. De vigtigste Floder er Forth,
Tay, Dee og Spey. De gl. Dannelser, Gnejs
og Skifere, er overvejende, ofte gennembrudte
af Eruptiver som Granit, Basalt og Porfyr. G.
var i ældre Tid dækket af Skove, og endnu
findes her betydelige Skovstrækninger, rige paa
Vildt. I den nordlige Del af Bjergene er Moser
og Heder fremherskende; Sydskraaningerne
frembyder derimod fortrinlige Græsgange. G. beboedes
opr. af de nordlige Picter ell. Caledonierne, som
84 e. Kr. blev slaaet af Romerne ved Mons
Graupius; ved Fejllæsning er dette Navn blevet til
Grampius, og herfra stammer Navnet G.
G. Ht.
Gram’s Farvning af Bakterier. 1884
offentliggjorde den danske Læge Chr. Gram i
»Fortschritte der Medicin« en Artikel, der
har faaet den allerstørste Betydning for den
bakteriologiske Forskning, særlig hvor denne
griber ind paa den praktiske Medicin.
Artiklens Emne var en Metode til at farve
Bakterier i Væv med en mod Vævet kontrasterende
Farve, saaledes at de let lod sig paavise. Langt
større Bet. end til dette specielle Formaal har
Metoden dog faaet ved at afgive et praktisk
særdeles anvendeligt Skelnemærke mellem
Bakterierne i to store Grupper: de
»grampositive« (ɔ: de, som ved Metoden beholder den
opr. Farve) og de »gramnegative« (ɔ: de, som
afgiver Farven). Pointet i Farvningen bestaar i,
at Bakterierne i Vævssnit ell. fikserede paa en
tynd Glasplade (Objektglas) først behandles med
en kraftig farvende Anilinfarve. Herved farves
alle Bakterier saavel som Vævsceller, der
maatte omgive dem.
Efter Farvningen overhældes Glaspladen med
en Opløsning af Jod-Jodkalium i Vand (Jod 1,
Jodkalium 2, Vand 300). Herved paavirkes
nogle Bakteriearter (de »gramnegative«)
saaledes, at de ved en efterfølgende Skylning med
absolut Alkohol afgiver Farven og altsaa nu
igen er ufarvede. Paa samme Maade forholder
Vævscellerne sig. Andre Bakteriearter
fastholder derimod den opr. Farve under
Alkoholpaavirkningen (de »grampositive«). Den oprindelige
Farve (Metyl- ell. Gentianaviolet) farver da de
»grampositive« Bakterier dybt sortviolette. De
»gramnegative« saavel som Vævscellerne kan
efterfarves, f. Eks. med en rød ell. brun Farve;
denne formaar ikke at fortrænge de
»grampositive« Bakteriers sortviolette Farve. De to
Hovedgrupper af Bakterier fremtræder altsaa i
det færdige Præparat med forsk. Farve.
Fremgangsmaaden er i Enkeltheder flg.:
1. Bakterierne resp. Vævssnit fikseres i tyndt
Lag paa et Objektglas ved hurtig Afvanding.
2. Overhældes 1—3 Minutter med en Opløsning
af Karbol-Metylviolet (eller Gentianaviolet),
3. Overhældes med Jod-Jodkaliumopløsning
(1—2—300) 1—2 Minutter.
4. Overhældes med absolut Alkohol, indtil
ingen Farve synlig afgives.
5. Afskyiltes med Vand.
6. Efterfarvning med vandig Opløsning af
Neutralrødt ell. Vesuvin (Bismarckbrunt).
De patogene Bakterier, der
beholder den sortviolette Farve, de »grampositive«
er: Miltbrand, Museseptikæmi, Tuberkulose,
Spedalskhed, Stivkrampe, Difteri og Svinerosens
Mikrober, endvidere pyogene Strepto- og
Staphylokokker, Micrococcus tetragenus,
Diplococcus pneumoniæ samt Aktinomycesmycelier.
De patogene Bakterier, der afgiver
den sortviolette Farve, de »gramnegative« er:
Tyfus-, Coli-, Snive-, Kolera-,
Hønsekolerabaciller, endvidere Fridländer’s bacillus pneumoniæ,
Bakterierne ved Kaninseptikæmi, Pest, malignt
Ødem, Recurrensfeber. Endelig Gonokokken,
Meningokokken, Syfilisspirochæten samt Pleiner’s
Influenzabacil. Der findes ikke nogen ganske
skarp Adskillelse mellem grampositive og
gramnegative Bakterier. Vel gives der
Bakteriearter, som altid farves (Miltbrand, Stafylo-,
Streptokokker) ell. affarves (Kolerabaciller,
Gonokok, Meningokok, Pestbacil), men hos enkelte
Arter, som B. pyocyaneus, viser kun de unge
Individer sig grampositive. Gramnegative
Bakterier synes at kunne blive grampositive ved
Opslemning i Smør, Æggehvide ell.
Stivelseklister. Ogsaa Syrer og Alkalier kan paavirke
Udfaldet. M. H. t. Farvningens Teori maa
bemærkes: Karbolsyren i Gentianaviolet (resp.
Metylvioletopløsning), der lige saa godt kan
erstattes af Anilinolie, udrystet i Vand, virker
som Bejdse, hvorved forstaas en Substans, der
har en stærk kem. Affinitet dels til det
Substrat, der skal farves, dels til Farven.
Forbindelsen mellem Bejdse og Farvestof betegnes
Lak. En bejdsende Virkning, fonden en
differentierende, tilkommer ligeledes det anvendte
Salt, Jodkalium. Bejdsningen sker her efter
Farvningen. Kun Pararosanilinfarvestoffer
(Gentiana-, Metylviolet, Viktoriablaat) er egnede,
hvorimod Rosaniliner (Fuchsin, Metylenblaat)
intet Resultat giver. Grunden hertil ligger
i, at Jodforbindelsen med Pararosanilin er
relativ fast, hvorimod Jodrosanilin er en
meget løs Forbindelse. Ved
Alkoholbehandlingen dissocieres den sidste i sine
Bestanddele, hvorved Jod vaskes ud, og Farvestoffet
farver Væv og Bakterier ensartet.
Jodpararosanilin dissocieres ikke, men udvaskes enten
in toto ell. bliver tilbage i Bakterier resp. visse
Vævselementer, alt efter Bakterieartens, resp.
Vævselementets Affinitet til Farveforbindelsen.
Affinitetens Intensitet synes at høre sammen
med Forskelligheder i Plasmaets, resp.
Membranernes, Permeabilitet.
Talrige Modifikationer af Gram’s opr.
Metode er foreslaaet, en af de bedste skyldes en
anden dansk Læge, Claudius, der efter
Farvning med en Pararosanilinfarve behandler
med Pikrinsyre. Herved dannes et Præcipitat,
der af visse Bakterier (de »grampositive«)
holdes meget fast. Takket være Gram’s
Farvemetode er Gram sikkert den danske Læge,
hvis Navn hyppigst nævnes i hele Verdens med.
Faglitteratur.
O. T.
Gramvold, i en dansk Folkevise: den unge
Helt, der fælder Lindormen og gæster hos
Jomfru Sølverlad i Bjerget; synes at være en
Omdannelse af Sigurd Faavnesbaane.
(A. O.). H. El.
Gramækvivalent, et, er det Antal Gram af
et Stof, som udtrykkes ved Stoffets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
