Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran (Slægt af Granfamilien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
200000 Hekt. ell. c. 41 % af Skovarealet, som i
det hele er bevoksede med Naaletræ; den
dyrkes i alle Egne af Landet og paa al Slags Jord,
men mest ved de store Nyanlæg af Skov paa
Heder, Overdrev og Agermark. Kulturen
udføres oftest ved Plantning af ompriklede
(4-aarige) Planter; Saaning har været brugt
noget i tidligere Tid, hvorimod Foryngelse ved
Selvsaaning er sjælden, dels fordi man ikke
alle Steder er naaet til 2. Generation af
Rødgran paa samme Areal, dels fordi Træerne let
vælter, naar de skal lysstilles for Foryngelsens
Skyld. Det meste i Danmark brugte Frø har
været af udenlandsk, især tysk Avl, men
efterhaanden vinder hjemmeavlet Frø større
Udbredelse. Ved Indhøstning af det maa man
plukke Koglerne af fældede Træer inden
Udgangen af December, idet de dog helst maa
have faaet Frost forud; man bør undlade at
samle de af Insekter ell. Svampe angrebne; for
at faa Frøet ud bringer man Koglerne ind i et
opvarmet Rum, hvor de ligger nogle faa Dage
paa Riste i en Varme af c. 35°. Ved Rystning
og Omrøring bringer man Frøet til at falde ud,
hvorefter det saa snart som muligt føres til et
koldere Opbevaringssted; man kan ogsaa gemme
Koglerne til næste Sommer og »klænge« Frøet
i Solvarme, men det kommer da et Aar senere
til Brug. Efter Klængningen skal Frøet
afvinges, hvilket kan ske ved at lægge det i en Sæk
paa Halm og tærske det forsigtig. Af 1
Hektoliter Kogler faar man oftest 1—1 1/2 kg rent,
afvinget Frø; 1 kg indeholder c. 130000 Korn,
og ved godt Frø skal Spiringsprocenten være
omtr. 75; Spireevnen holder sig ret godt i det
2. Aar, men daler derefter stærkt til omtrent
det 5. Aar, da den er næsten forsvunden; bedst
gaar det, naar man gemmer Frøet i Koglerne.
Ved Saaning i Skoven bruges 10—20 kg pr
ha, i Planteskolen 1,2—3,9 kg pr Ar Bed;
Frøet maa dækkes med højst 1 cm god Jord og
i alt Fald i Planteskolen skærmes mod Fugle
ved Dækning med Frøbedsrammer. Planterne
er for smaa i det første og undertiden, især
ved tæt Saaning, ogsaa i det andet Aar til at
kunne udplantes umiddelbart; derfor bliver de
almindeligvis priklede med en indbyrdes
Afstand af 7—16 cm og udplantes som 3—5-aarige.
Imod Selvsaaning og Saaning af Haanden
anføres ofte, foruden den førnævnte Ulempe med
Modertræerne, at Planterne vokser meget
langsommere end de priklede og derefter
udplantede Rødgraner; dette gælder dog kun, naar
Jorden er mangelfuldt forberedt til Saaningen,
ell. naar Ukrud straks overvokser og trykker
de smaa Planter. Hovedgrunden til, at
Plantning bruges næsten udelukkende, ligger dog i,
at den er særdeles let; de unge Rødgraner er
meget lidt ømtaalelige, og Kulturtiden er lang,
idet man kan fortsætte Udplantningen lige hen
til den temmelig sene Løvspringstid. Det er
dog ret sandsynligt, at de udstrakte Angreb af
Svampe paa Roden af Rødgran kan staa noget
i Forbindelse med den ved Plantningen
uundgaaelige Beskadigelse af Rødderne, og i ethvert
Tilfælde er det sikkert, at man ved Plantning
faar de første Aarringe meget løsere byggede
end ved det større Planteantal, som en Saaning
giver. P. Gr. a. Planternes ofte temmelig lange
Rødder maa Plantehullerne gøres ret store, og
er Arealet Hede, maa Lyngskjolden forud være
fuldstændig formuldet, og Rødjorden ell. Alen
bragt op og vejrsmuldret samt Blysandet være
blandet sammen med de andre Jordlag. Da
Rødgranen straks kan taale det umiddelbare
Sollys, ikke ofte tager Skade af Tørke eller
Nattefrost samt daarlig taaler Overskygge ell.
Beskadigelse ved Fældning, holder man i
Reglen ikke Overstandere paa Kulturarealet. Mod
urteagtigt Ukrud behøver den i Alm. heller
ikke Hjælp, da den vokser rask og skygger
stærkt; dog kan Kvikgræs (Triticum repens),
Sandstar (Carex arenaria) og end mere Lyng
hemme Væksten stærkt; hvor man ikke paa
anden Maade kan holde Lyngen borte, bruger
man derfor at sætte en Bjergfyr for hver 1
ell. 2 Rødgraner; paa de egl. Heder er dette dog
ikke tilstrækkeligt, man maa efter faa Aars
Forløb skrælpløje Striberne mellem
Planterækkerne een ell. to Gange, idet Furen lægges ind
mod Planterne. Antallet af Planter svinger
oftest mellem 6000 og 11000 pr ha; har der
været indblandet Bjergfyr, bør denne fjernes
saa tidlig som muligt ell. endnu bedre ved
Afhugning af Grene og Top holdes saa meget
tilbage, at Rødgranen selv kan overvokse og
dræbe den. Udhugningen behøver ikke at komme
særlig tidlig, og Stamtallet kan hele Tiden
holdes stort, da den kegleformede Krone giver
Lyset rigelig Adgang til Naalene, naar blot
Træerne er nogenlunde lige høje; af Hensyn til det
blæsende Klima bør man dog udhugge saa
stærkt, at de enkelte Træer faar en stor Krone
og dermed en kraftig Rod, hvorved tillige
Modstandskraften mod Insekter og Svampe forøges.
Udhugningen bør forekomme med korte
Mellemrum; thi har Sidegrenene først været
overskyggede en Tid lang, taber de Evnen til at
vokse ud og drage Nytte af et forøget
Vokserum. Til Oplysning om Rødgranens Vækst og
Behandling kan anføres nedenstaaende
Tilvækstoversigt, som er udregnet af Maalinger
paa Brahetrolleborg Skovdistrikt. Tallene i
hver Linie gælder for 1 ha
| Alder | Stamtal | Højde | Diameter | Vedmasse | Udhugning | Aarlig Tilvækst |
| Aar | Stkr | m | cm | m3 | m3 | m3 |
| 28 | 5392 | 9,2 | 9,4 | 240 | 31 | |
| 32 | 4052 | 11,1 | 11,4 | 302 | 40 | 24 |
| 36 | 3100 | 13,0 | 13,4 | 360 | 47 | 26 |
| 40 | 2429 | 14,8 | 15,4 | 412 | 53 | 26 |
| 45 | 1940 | 16,8 | 17,8 | 483 | 74 | 25 |
| 50 | 1496 | 18,7 | 20,3 | 525 | 77 | 25 |
| 56 | 1175 | 20,6 | 23,2 | 578 | 98 | 23 |
| 62 | 897 | 22,3 | 26,1 | 595 | 95 | 20 |
| 70 | 697 | 24,0 | 30,0 | 630 | — | 17 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
