- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
28

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran (Slægt af Granfamilien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket især er rimeligt for de Træer, som skal
staa saa længe, at de bliver tykke nok til at
levere Planker og Bræder. For at skærme
Jordbunden mod udtørrende Blæst og tillige for at
styrke Bevoksningen mod Stormskade maa man
sørge for, at Træerne langs en Afdelings
Udkanter beholder levende Grene helt ned til
Jorden, hvilket kun kan naas ved en meget tidlig
og stærk Udhugning imellem Randtræerne.
Ønsker man at overholde en lysstillet
Granbevoksning, maa den forsynes med Undervækst,
hvortil Hyld, Ædelgran ell. Ene kan bruges. Da
Rødgranen er vintergrøn, har man ikke her den
Grund som ved Løvtræerne til at fælde om
Vinteren; det er da heller ikke ualmindeligt, at G.
opskoves hele Aaret rundt. Undertiden ønsker
man at indvinde Barken til Garvning, og i saa
Fald maa Træet skoves i Forsommeren, naar
Kambiallaget begynder at danne ny Celler. P.
Gr. a. Afsætningsforholdene har man ofte i
Danmark holdt Rødgranen i meget kort
Omdrift; men efterhaanden som Dyrkningen af
den er bleven mere alm., har de smaa
Dimensioner tabt i Værdi, hvorfor det nu bliver
fordelagtigt at holde højere Omdrift; dette er dog
ingenlunde altid muligt, idet Træerne ofte
bliver syge i 30—40 Aars Alderen og gaar ud
i saa stort Omfang, at man ikke kan overholde
Bevoksningen. Rødgranen dyrkes udelukkende
i Højskov, da den skygger for stærkt til at
kunne bruges i Mellemskov og ikke kan give
Stødskud, altsaa er udelukket fra Lavskoven.
Endvidere holdes den aldeles overvejende i
rene Bevoksninger, mest fordi den er vanskelig
at have sammen med andre Træarter; disse
maa nemlig ikke være foran, da G. ikke taaler
hverken Berøring ell. Overskygge; og er den
selv foran, dræber den næsten alle andre
Træarter med sin Skygge. Paa den anden Side har
man ment det heldigt at dyrke Rødgran i
Blanding af Hensyn til Faren for Angreb og for
Stormskade; de Træarter, som i saa Fald skal
blandes med Rødgran, er Ædelgran og Lærk
samt paa nogle Steder Skovfyr. Ved Dyrkning
af G. paa store Strækninger maa man træffe
Forholdsregler mod Ildsvaade; det sker
almindeligvis ved, at man gennemskærer Skoven med
»Brandbælter«, som enten alene ved Pløjning
ell. tillige ved Agerdyrkning holdes fri for Lyng,
Græs o. l. brændbare Planter; støder Skoven
op til Hede, lægger man ogsaa et Brandbælte
uden om den. Endelig er det vigtigt ved
Rødgran at ordne Afdelingernes Hugstfølge
omhyggelig, dels for at Vinden ikke skal faa mere
Indpas end nødvendigt, dels fordi en Del af de
skadeligste Insekter gaar fra Rødder og Stød
af de fældede Træer over paa de unge Planter;
af Hensyn til denne sidstnævnte Fare bruger
man undertiden det endnu sikrere Middel at
rydde Stødene op og medtage saa meget af
Rødderne som muligt; en saadan Rydning vilde
tillige være meget virksom imod Rødgranens
farligste Snyltesvamp, Rodfordærveren, af
Hensyn til hvilken det kunde være rimeligt at gaa
endnu et Skridt videre og dyrke det ryddede
Areal nogle faa Aar med Agerbrugsplanter.

Rødgranveddet er næsten alt sammen
Gavntræ, naar undtages de fleste Grene, den
yderste Topspids og det af Svamp ell. Insekter
ødelagte Stamved; dette sidste kan dog udgøre
en overordentlig stor Del, saaledes i Danmarks
Statsskove 1883—84 til 1887—88 over 43 % af
alt Stamved over 16 cm Tykkelse i Brysthøjde.
Det allermeste bruges til Bygningstræ af
alle Slags samt til Indpakningstræ; en
Del bruges som Papirtræ, der dels slibes,
dels koges til Papirmasse. En stor Mængde har
især tidligere fundet Anvendelse som
Hegningstræ, hvortil det egner sig godt, naar
Stammen gennemsaves og Barken aftages;
ogsaa de lange Grene fra Randtræer afgiver et
fortrinligt Hegnsmateriale. Der har hersket og
hersker til Dels endnu stærk Fordom mod dansk
Rødgranved, som mentes at være mindre godt,
især mindre varigt end det indførte;
Hovedgrunden heri ligger i, at meget dansk
Rødgranved er blevet indsat som Bygningstømmer
umiddelbart efter Fældningen, altsaa medens det
endnu var fuldt af Saft, medens det
udenlandske altid har faaet Tid til at blive tørt; de
foretagne Undersøgelser viser, at der under ens
Vilkaar ikke er nogen paaviselig alm. Forskel.
Som Brændsel bruges i Hovedsagen kun
det skadelidte Ved, men efterhaanden vil
ogsaa denne Anvendelse blive mere alm.; Veddet
brænder let, men knitrer stærkt og giver rigelig
Sod. Barken har begyndt at finde
Anvendelse i Garverierne; den aftages i lange Ruller
paa tværs af Træet. Den tiltagende Brug af
»Juletræer« tilfredsstilles næsten udelukkende
med Rødgran.

Foruden Rødgranen har kun Hvidgranen
(Picea canadensis Sarg.) og Tidselgranen
(Picea sitchensis Trautv.), begge fra
Nordamerika, fundet en nogenlunde Udbredelse i
Danmark. Den første udmærker sig ved at være
overordentlig haardfør over for Vinden og
nøjsom, hvorfor den bruges mest som Lætræ paa
magre Jorder; den bliver ikke nær saa stor
som Rødgranen, og Stammen er ofte bugtet ell.
kroget, hvorfor Værdien af den er mindre,
uagtet Veddet maa siges at være bedre end
Rødgranens. Navnet hidrører fra Naalenes lyst
blaagrønne Farve; for øvrigt ligner den meget
Rødgran, de beløvede Grene er noget mere
trinde, Koglerne er meget mindre ligesom
Frøet, der har over 300,000 Korn paa 1 kg.
Tidselgranen synes at have omtrent samme
Vækstgang og Form som Rødgranen; sit Navn
har den faaet deraf, at de udstaaende Naale
er meget stive og spidse, saa de stikker følelig,
hvorfor den ikke bides af Hjortevildt; for
øvrigt er Naalene mere fladtrykte end
Rødgranens og har kun Spalteaabninger paa
Oversiden. Den er nøjsom og vokser særdeles rask.
Frøet har omtr. samme Størrelse som
Hvidgranens. I Skandinavien er G. vildtvoksende,
indvandret fra Ø. og N.; men den er endnu
ikke naaet til det sydlige Sverige ell. det
vestlige Norge, undtagen hvor Mennesker har
indført den. Mange St. fortrænger G. Skovfyrren,
og i Norge er den nu Hovedtræarten. De
nordligste G. findes ved 69° 30′. (Litt.: P. E.
Müller
i »Tidsskr. f. Skovbrug«, Bd V og VIII; K.
Lunddahl
smst., Bd XII; A. Oppermann
og C. V. Prytz, »Undersøgelser over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free