Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granada (Maurisk Kongerige, Provins og dens Hovedstad) - Granada (By og Dept. i Nicaragua) - Granat (Projektil)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maurernes Dage er nedbrudte for at gøre Plads
for mere moderne, og Byens Hovedgade,
Calle Zacatin, som endnu for faa Aar siden
stod, som Boabdil og hans Mænd forlod den,
er bleven gjort bredere og moderniseret.
Zacatin fører fra Plaza Nueva til Pladsen
Bibar-Rambla (ell. de la Constitution), hvor i
Maurertiden Folkefesterne og senere
Autodafeerne afholdtes; paa denne firkantede Plads
ligger det ubetydelige ærkebiskoppelige Palads
og tæt ved dette Katedralen S. Cecilio, en
kolossal, femskibet, men ufuldendt Bygning, der
paabegyndtes 1523 af Diego de Siloe; i la
Capilla Real prægtige Gravmæler over Filip den
Smukke og Johanne den Gale (Karl V’s
Forældre) og over Ferdinand og Isabella. G.’s
øvrige Kirker er mest ombyggede Moskeer; de
er, som hele G., fattige paa Kunstværker. Af
Profanbygninger kan nævnes den ikke uskønne
Audiencia paa Plaza Nueva samt
Generalkaptajnens Palads, som ligner en Kaserne. De
fleste endnu levnede Bygninger fra Arabernes
Tid har i Tidens Løb været Genstand for
Forsømmelse ell. Mishandling: det gl. arab.
Palads Bib-Taubi er nu Kaserne, Casa del gallo
er et Teglbrænderi; et herligt arab. Bad i
Calle del’ bañuelo og Maurernes fordums
Postgaard, la casa del carbon, har ligeledes været
stærkt vanrøgtede. I vore Dage begynder dette
dog at blive anderledes, og i Særdeleshed
gælder det Alhambra (s. d.), der er G.’s
mærkeligste Bygningsværk. Ved en smuk Park er
nu Alhambra skilt fra Byen og fra Torres
Bermejas. Ø. for en Bjergslugt, der begrænser
Alhambra-Højen, hæver sig Rester af det
tidligere mauriske Sommerpalads Generalife.
G. er siden 1531 Sæde for et Univ., der har
5 Fakulteter og c. 1000 Studerende. Endvidere
har G. et Lærerseminarium, en Kunst- og
Sløjdskole, et astron. Observatorium, Mus.,
Bibliotek, fl. Teatre samt en Tyrefægterarena. Byen
er Sæde for en Ærkebiskop, en Guvernør og
en Generalkaptajn. I Henseende til Handel og
Industri er G. uden Bet.; den tidligere
Silkeindustri er nu næsten ophørt. Derimod er G.
en vigtig Turistby, der har fl.
Jernvejsforbindelser. — G. er anlagt af Maurerne i 8. Aarh.
ikke langt fra Ruinerne af den gl. keltiberiske
By Illiberis, hvoraf Elvira skal være
opstaaet. Navnet G. skal hidrøre fra, at Byen
set fra Højderne mindede om et aabent
Granatæble; et saadant var ogsaa Byens og G.’s
Kongers Vaaben. Den mauriske By naaede snart
en overordentlig Blomstring, saaledes at den
allerede henimod 1350 havde 200000 og paa
den sp. Erobrings Tid 400000 Indb. Byen havde
da 70000 Huse og kunde stille 40000 bevæbnede
Mænd. Den skal have været 15 km (nu 8) i
Omkreds og omgivet af en Mur med 1030
Taarne. Efter Indtagelsen 1492 gik den rask tilbage.
Indbyggerne blev ved Spaniernes
Undertrykkelser gentagne Gange drevet til Oprør, der først
sluttede 1570, da de forflyttedes til det indre
Spanien, senere 1609—10 blev de endog helt
forvist fra Spanien.
H. P. S.
Granada [gra’naða], Hovedstad i Dept G. i
den mellemamerikanske Stat Nicaragua paa
Nordvestsiden af Nicaragua-Søen ved Foden af
den udslukkede Vulkan Mombacho, hvis Sider
er bedækkede med Kakaoplantninger. G. blev
grundlagt 1523 og er saaledes en af de ældste
sp. Kolonier i Amerika. Den har (1910) 17092
Indb., mest Indianere, og udfører Kakao,
Huder og Guldarbejder. G. har fl. gl. Kirker og
Klostre. G. staar ved Jernbane i Forbindelse
med Stillehavshavnen Corinto. Ny G., se
Colombia, S. 135.
G. Ht.
Granat kaldes et Projektil, bestemt til ved
Anslaget at dele sig i fl. Stykker tæt ved ell.
i Maalet, hvorved den skal udbrede
Virkningen til et større Antal Punkter. Den bestaar
derfor af en ydre Skal, der omgiver et hult
Rum, hvori findes en Sprængladning, der ved
sin Eksplosion bringer G. til at dele sig. G. kan
inddeles i Panser-G., almindelige
enkelte G., Brisant-G., sammensatte
G. og Brand-G.
Panser-G. anvendes ved Beskydning af
Panserkonstruktioner og bruges navnlig af de
svære Kyst- og Marinekanoner; de bruges dog
ogsaa af Belejringsartilleriet mod
Landbefæstningernes Panserkonstruktioner samt i Mariners
og Søbefæstningers hurtigskydende Kanoner.
Panser-G. skal helst trænge gennem Panseret
og først eksplodere enten i den bag Panseret
værende Træbeklædning ell. lige efter at være
passeret denne. Panser-G.’s forreste Del maa
derfor være saa stærk, at den ikke gaar i
Stykker ved Anslaget, og man lagde derfor
tidligere det hule Rum langt tilbage og gjorde
det pæreformet med den smallere Del
fremefter, ligesom man overhovedet gjorde det hule
Rum saa lille, som en tilstrækkelig
Sprængladning tillod. Efterhaanden som man har faaet
bedre Materiale, er det hule Rum blevet større
og i sin Form mere ligedannet med G.’s ydre
Form. Den ægdannede Forpart ender i en
Spids for at kunne bore sig ind, hvorfor
Brandrøret til at tænde Sprængladningen sædvanlig
anbringes i Bunden af G. Ofte anvendtes,
navnlig tidligere, intet Brandrør, idet der under
G.’s Indtrængelse i Panseret frembringes en
tilstrækkelig stærk Ophedning til at tænde
Sprængladningen. Vanskeligheden ved at opnaa
Eksplosion i rette Øjeblik p. Gr. a. den meget
forsk. Modstand, Panserplader af forsk.
Tykkelse udøver mod Gennembrydning, har
 |
| Ringgranat. |
 |
| Pansergranat. |
 |
| Granat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
