Print (PDF) - On this page / på denna sida - Granada ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 33 -
Grand
men fra Sverige, Pragtværket Inventaire géné- \
ral des Trésors d’Art (3 Bd, 1911-13). A. Hk.
Granberg [^gra.nbærj], Johanna
(Jeannette) Charlotte (1825—57) og L o u i s e |
Elisabeth (1827—1907), sv. Forf., to Søstre, j
der begge har udfoldet en ikke ringe dram. ;
Virksomhed, dels som Oversætterinder (bl. a. |
af Overskou’s og Meleville’s »Fandens Over- |
mand«), dels som originale Forf. De arbejdede |
baade i Fællesskab, under Pseudonymet Karl |
Blink og Georges Malmeen, og selvstændigt; en [
ikke ringe Del af deres Dramaer blev opført, \
men meget lidt af deres Produktion er trykt, j
Skuespilleren E. Stjernstrom var gift først med |
den ældre, derefter med den yngre Søster. i
I. FÆ.
Gran Canaria, den trediestørste blandt de
Canariske Øer, ligger omtr. i Midten af Grup- ;
pen mellem Tenerifa og Fuertaventura og er I
1667 km2 stor med (1913) 140000 Indb. Øen er j
omtr. kredsrund og af udpræget vulkansk
Dannelse med talrige udslukte Kratere, hvoraf det j
mærkværdigste er Galderade Bandamai
{335 m dybt). Fra det højeste Punkt, Pico!
de los Pechos (1951 m), udgaar Dalene j
straaleformig i alle Betninger. Øens Produkter I
omfatter næsten alle Sydeuropas og Orientens i
alm. Former, og Agerbruget passes med Omhu.
Stor Udførsel af Cochenille. Avlen af Horn- |
kvæg, Geder og Faar er betydelig. Hovedstaden j
Las P a 1 m a s, (1913) 60000 Indb., paa Nord- !
’ostsiden, er tillige Sædet for den sp. Styrelse
over den østlige Halvdel af Øgruppen. Den har j
en stor Domkirke, Skibsværfter, Søbade og be- |
tydelig Handel. Bl. Øens andre Byer kan næv- i
nes T e 1 d e i Øens Indre, Teror med varme |
Bade, et besøgt Valfartssted, og G a 1 d a r, der j
engang var de opr. Indb., Guanchernes Hoved- {
stad. C. A. I
gran cåssa (ital.), ital. Benævnelse for den j
store Tromme. I
Gran Chaco [’gran-’tSaka], se G h a c o. i
Grand, Jens, Ærkebisp, Søn af Torbern,
som var kgl. Vederlagsmand, og Cæcilia, en |
Søster til Roskildebispen Peder, der havde
staaet ved Jakob Erlandssøn’s Side i dennes |
langvarige Strid med Kronen. G. blev sin Slægts I
Traditioner tro og viste sig, saa snart han j
traadte frem i det offentlige Liv, som Konge- j
husets svorne Fjende. Alt som Domprovst i j
Roskilde, en Stilling, han fik c. 1280 efter at
have fuldendt sine Studier i Paris, laa han i
Strid med Kronen, og efter at Kong Erik Klip- |
ping var blevet dræbt i Finnerup (1286), bil- |
ligede han offentlig halvt om, halvt denne |
Daad. Intet Under, at Regeringen derfor mod- |
satte sig hans Valg til Ærkebisp i Lund 1289 i
og søgte at sikre sig mod den mægtige Prælat |
ved at lade ham udstede en særlig Troskabs- j
erklæring. Ved at oplade Ærkebispedømmet til i
Paven og paa ny modtage det af ham, mente
han dog at være løst fra sit Løfte, og da han i
kom hjem, begyndte de gl. Stridigheder mellem
Kirke- og Kongemagt paa ny. Ærkebispen var I
i Slægt med de fleste af Kongemorderne og
stillede sig aabent paa deres Side; derved fik |
hans Strid med Kronen en anden Karakter end !
Jakob Erlandssøn’s. Dengang havde der været I
Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Bind X.
noget vist storladent over Kampen; det var en
fuldblods Repræsentant for Kirken i dens
europæiske Magtstilling, der stødte sammen med
det nationale Kongedømme og den nationale
Samfundsopfattelse. Nu derimod var det mere
de rent politiske Forhold end store principielle
Soørgsmaal, der satte Sindene i Bevægelse.
Efter sin Hjemkomst fik han — paa ulovlig Vis
paastod man — den saakaldte
Vejle-Konstitution (s. d.) fornyet; det var en Udæskning
mod Kongen, og endnu mere spændt blev
Forholdet, da han tillod de Fredløse at befæste
Hunehals, der laa paa Kirkens Grund, og
vægrede sig ved at lade sine Mænd deltage i den
Leding, Kongen udbød. Endelig bestemte
Regeringen sig til at lade ham fængsle og overdrog
dette Hverv til Kongens Broder Kristoffer, der
udførte det paa en raa og brutal Maade. Apr.
1294 fangedes Ærkebispen og Domprovsten
Jakob Lange, og G. holdtes nu i et yderst strengt
Fængsel paa Søborg, hvorfra det dog lykkedes
ham at undslippe ved den fra Ingemann’s
Skildring saa kendte Morten Madsvend’s Hjælp
(Decbr 1294). Alt forinden havde Pave
Boni-facius VIII, der med Iver tog sig af hans Sag,
sendt Legaten Isarn til Danmark, og i Rom
førtes der nu 1296—97 en vidtløftig Proces
mellem Kongens Prokurator, den lærde Martinus
de Dacia og G. Som det var at vente, gik
Dommen Erik Menved imod; Ærkebispen skulde
indsættes i sine Rettigheder og desuden have
49000 Mark Sølv i Bøde og Skadeserstatning.
Da Kongen ikke vilde underkaste sig disse
haarde Betingelser, lystes der Interdikt over
Landet — først hævet 1303 —, men trods dette
og Isarn’s Anstrengelser kom Dommen dog
aldrig til Udførelse, og da Kong Erik 1301
ydmygede sig for Paven, nedsattes Bøden til
10000 Mark, ligesom G. meget mod sin Villie
udnævntes til Ærkebisp i Riga, medens Isarri
fra Riga forflyttedes til Lund. I St f. at drage
til sit Stift rejste G. til Paris, hvor det 1310
gennem Pave Clemens V lykkedes ham at blive
Ærkebisp i Bremen. Den nidkære og
virksomme Mand bragte Ærkestiftet godt paa Fode og
nød fl. Beviser paa Pavens Gunst, men snart
rejste der sig stærk Modstand mod hans
Herskesyge og Voldsomhed. Næsten alle hans
Lydbisper tog Parti imod ham, og efter at han
havde maattet forlade Bremen, gik de endog saa
vidt, at de erklærede ham for afsat som
vanvittig (1316). Vel genindsatte Pave Johan XXII
ham alter 1318, men G. tog aldrig mere sit
Stift i Besiddelse. Han forblev i Avignon og
døde der 1327 efterladende sig en stor Formue
og en betydelig Bogsamling, der begge tilfaldt
Paven. (Litt.: »Annaler f. nord. Oldk. og
Hist.« [18G0, S. 62 ff.]; P. A. Munch,
»Samlede Afh.«, IV, IV, S. 29 ff.). M.M.
Grand [grand], Sarah, Pseudonym for
Frances Elizabeth MTa.ll, eng. Forfatterinde,
f. 1862 i Irland. Hun har rejst meget i Østen,
især Kina og Japan, og været stærkt
interesseret i Kvindebevægelsen. Hendes første
Roman, Ideala (1888), gjorde stor Lykke. Siden er
fulgt Heavenly Toins (1893); The Beth Book
(1897); Babs the Impossible (1900); Emotional
Moments (1908) og Adnam’s Orchard (1912),
3
Rentrykt 1J>/5 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
