Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - grand jury - Grand Lake - Grand-Lieu - Grandmont-Ordenen - Grandpopo - Grandpré - Grand Pressigny - Grand prix de Paris - Grand prix de Rome - Grand Rapids - Grand River - Grand seigneur - Grandson - Grand-trunk-Kanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antallet af ikke godkendte Anklageskrifter er
efterhaanden blevet ringe. 1912 var det saaledes
i England kun 208 af 13286. — Som det vil
ses, er the g. j., hvis Oprindelse ligger langt
tilbage i Tiden, en Slags Sigte, som Anklagen
maa igennem, inden Sagen kan komme videre.
Øjemedet dermed er at værne Borgerne mod
uden tilstrækkelig Grund at blive udsatte for
den med en offentlig kriminel Forfølgning
nødvendig forbundne Tort og Skade. Dens
praktiske Bet. er i Nutiden næppe stor, og den har
i Modsætning til den dømmende Jury ikke ved
eng. Straffeproces’ Overførelse til andre Lande
fundet varig Optagelse noget Steds; derimod
findes den vedvarende i England, Irland, de
eng. Kolonier og Nordamerika. I skotsk
Straffeproces bruges den ikke.
E. T.
Grand Lake [’gränd-’feik], Indsø i U. S. A.,
i den sydlige Del af Louisiana, er 330 km2 og
har Afløb til Atchafalayabay.
C. A.
Grand-Lieu [grã-’liø], Indsø i det vestlige
Frankrig, Dept Loire-Inférieure, S. f. Loire og
15 km SV. f. Nantes, er 9 km lang og 6 km
bred og er c. 7000 ha. Den har Tilløb af fl.
Smaafloder og staar ved Cheneau i Forbindelse
med Loires venstre Bred. Dens Dybde er meget
ringe; om Vinteren oversvømmer den den
sumpede Omegn, idet Vandet fra Loire strømmer
ind i den.
G. Ht.
Grandmont-Ordenen [grã’må-] (ell.
Gram-mont-), en Munkeorden, stiftet 1076 af Stefan
fra Thiers (Stephanus de Tigerno, 1046—1124,
helgenkaaret 1188) paa Grundlag af
Benediktinerordenen. Stefan slog sig først ned i Muret
ved Limoges; efter hans Død flyttede Munkene
til Ørkenen ved G. Menigmand kaldte dem for
»de gode Mennesker fra G.«. Ordenens Formaal
var negativt, det bestod udelukkende i
Forsagelse, men Tugten forfaldt, og der var
idelige Stridigheder. Kort før den fr. Revolution
ophævedes Ordenen. (Litt.: Heimbucher,
»Die Orden und Kongregationen der kath.
Kirche«. I—II [Paderborn 1896—97]).
L. M.
Grandpopo [grãpå’po], Pla. Havneby i den
fr. Koloni Dahomey paa Guinea-Kysten, ligger
tæt ved Grænsen af den tyske Togo-Koloni ved
Mundingen af Monu-Floden, der her danner en
stor Lagune. Klein-Popo (officielt kaldet
Anecho), By i den tyske Togo-Koloni paa
Guinea-Kysten ved Togo-Lagunens Munding, er
Sædet for Koloniens Administration. 5000 Indb.
C. A.
Grandpré [grã’pre], lille By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, Arrond. Vouziers,
ved Aire, har c. 800 Indb. Stedet er kendt ved
det nærliggende Défilé de G. i
Argonner-Skoven, hvor Franskmændene blev slaaet 14.
Septbr 1792 af de Allierede under Clerfait.
G. Ht.
Grand Pressigny [grã-presi’nji], lille By i
det fr. Dept Indre-et-Loire, 53 km S. f. Tours,
Knudepunkt paa Orléans-Banen, har
Slotsruiner, en middelalderlig Kirke, Stenbrud og c.
1500 Indb. I Nærheden er der gjort meget
betydelige Fund af Flintredskaber fra den yngre
Stenalder.
G. Ht.
Grand prix de Paris [’grã-pri-t-pa’ri], i
Alm. forkortet til Grand prix, er det højest
doterede Væddeløb i Frankrig. Det finder Sted
midt i Juni paa Fladløbsbanen ved Longchamps
i Boulogne-Skoven ved Paris. Tilskuernes
Antal er paa denne Dag saa betydeligt, at der i
Entré indkommer 3—400000 frc. Omsætningen i
Totalisatoren har ofte været 3—4 Mill., hvoraf
henimod 2 Mill. alene ved selve Løbet Grand
prix. Løbets Længde er 3000 m.
Præmiesummen er noget varierende, da den afhænger af
Indskud og Forfeit. 1914 udbetaltes der til 1.
Hest 358100 frc. til 2. 30000 frc. og til 3. 18000
frc. Endvidere 20000 frc. til Opdrætteren af
den sejrende Hest.
(C. G. B.). O. P.
Grand prix de Rome [’grã-pri-’d-ro.m],
Paris-Akademiets store Pris, der giver gratis
Ophold ved det fr. Akademi i Rom i 5 Aar.
Se École des beaux-arts.
Grand Rapids [’gränd-’räpidz], 1) By i U.
S. A., Stat Michigan, ligger 105 km VNV. f.
Lansing paa venstre Bred af Grand River, hvis
Vandfald udnyttes som Drivkraft for Byens
Fabrikker. (1910) 112600 Indb. G. R. har et smukt
Raadhus og driver stor Tilvirkning af Møbler,
Vogne, Pianoer og Maskiner. I Omegnen findes
Salt-, Gips- og Kalklejer.
2) By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger 155
km NNV. f. Madison paa venstre Bred af
Wisconsin River. (1910) 6500 Indb. G. R. har Navn
efter de herværende Strømhvirvler, der
afgiver Drivkraft til Byens Savmøller. I øvrigt
ligger G. R. i en folkefattig Egn og har endnu
ingen Jernbaneforbindelser.
H. P. S.
Grand River [’gränd-’rivə], 1) Flod i U. S. A.,
Stat Michigan. G. R., der er 430 km lang, er
sejlbar til Grand Rapids; ved Grand Haven
udmunder den i Michigan-Søen. 2) Østlig
Kildearm af Colorado, som udspringer V. f. Longs
Pik 2485 m o. H., løber gennem dybe Canons
og forener sig med Green River.
H. P. S.
Grand seigneur [grã-sæ’njö.r] (fr.),
Storherre; optræde som G.-s. ɔ: med den
Værdighed, Rundhaandethed og overlegne Sikkerhed,
som bæres af fornem Herkomst, store
Besiddelser og Tillid til personlig Dygtighed.
Grandson [grã’så] eller Granson (tysk
Grandsee), By i det schweiziske Kanton Waadt,
Hovedstad i Distriktet G. ved den vestlige
Bred af Neuchâtel-Sø og ved Jernbanelinien
Neuchâtel—Lausanne, har (1910) 2815 Indb.
Slottet G., opr. Stambesiddelse for Slægten af
s. N., skal være bygget c. Aar 1000. Blev 1475
erobret af Bern, men indtaget 1476 af Karl den
Dristige af Burgund. 2. Marts 1476 blev
Hertugen overrasket her af de Edsforbundne, der
talte 20000 Mand, og blev trods sin Overmagt
(30000 Mand) fuldstændig slaaet. S. A. tilfaldt
G. Bern og Freiburg. 1798 tilfaldt det Kanton
Leman i den helveliske Republik og ved
Mediationsakten 1803 Kanton Waadt.
G. Ht.
Grand-trunk-Kanal [’gränd-traŋk-], en 150
km lang 1,4 m dyb Kanal i England, bygget
1766—77, den forbinder Bridgewater-Kanalen
med Trent (og derved Mersey og irske Hav med
Nordsøen), gennemskærer Grevskaberne
Chester, Stafford og Derby. Den har i alt 91 Sluser
og gaar paa en Strækning af 2 km gennem et
Bjerg ved Harecastle. Gennem Oxford- og
Grand-Junction-Kanalen staar den i Forbindelse
med Themsen.
J. M-P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
