Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grandjean ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 — Grand-trunk-Kanal tallet af ikke godkendte Anklageskrifter er i efterhaanden blevet ringe. 1912 var det saaledes i England kun 208 af 13286. — Som det vil ses, er the g. j., hvis Oprindelse ligger langt tilbage i Tiden, en Slags Sigte, som Anklagen maa igennem, inden Sagen kan komme videre, i Øjemedet dermed er at værne Borgerne mod uden tilstrækkelig Grund at blive udsatte for | den med en offentlig kriminel Forfølgning nødvendig forbundne Tort og Skade. Dens prak- j tiske Bet. er i Nutiden næppe stor, og den har i Modsætning til den dømmende Jury ikke ved I eng. Straffeproces' Overførelse til andre Lande I fundet varig Optagelse noget Steds; derimod | findes den vedvarende i England, Irland, de | •eng. Kolonier og Nordamerika. I skotsk Straffe- j proces bruges den ikke. E. T. Grand Lake [rgrånd-rfesk], Indsø i U. S. A.. i den sydlige Del af Louisiana, er 330 km2 og ! har Afløb til Atchafalayabay. C. A. Grand-Lieu [gra-rliø], Indsø i det vestlige | Frankrig, Dept Loire-Inférieure, S. f. Loire og | 15 km SV. f. Nantes, er 9 km lang og 6 km j bred og er c. 7000 ha. Den har Tilløb af fl. Smaafloder og staar ved Cheneau i Forbindelse med Loires venstre Bred. Dens Dybde er meget ringe; om Vinteren oversvømmer den den sumpede Omegn, idet Vandet fra Loire strømmer ind i den. G. HL \ Grandmont-Ordenen [gra'må-] (ell. 'Gram-mont-), en Munkeorden, stiftet 1076 af Stefan fra Thiers (Stephanus de Tigerno, 1046—1124, helgenkaaret 1188) paa Grundlag af Benedikt- | inerordenen. Stefan slog sig først ned i Muret j ved Limoges; efter hans Død flyttede Munkene til Ørkenen ved G. Menigmand kaldte dem for j »de gode Mennesker fra G.«. Ordenens Formaal j var negativt, det bestod udelukkende i Forsagelse, men Tugten forfaldt, og der var ide- i lige Stridigheder. Kort før den fr. Revolution I ophævedes Ordenen. (Litt.: Heim bucher, I »Die Orden und Kongregationen der kath. Kir- i che«. I—II [Paderborn 1896—97]). L.M. Grandpopo [grapå'po], P 1 a. Havneby i den fr. Koloni Dahomey paa Guinea-Kysten, ligger tæt ved Grænsen af den tyske Togo-Koloni ved Mundingen af Monu-Floden, der her danner en stor Lagune. K le i n-P op o (officielt kaldet I Anecho), By i den tyske Togo-Koloni paa i Guinea-Kysten ved Togo-Lagunens Munding, er Sædet for Koloniens Administration. 5000 Indb. ! CA. I Grandpré [grcTprel, lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, Arrond. Vouziers, ■ ved Aire, har c. 800 Indb. Stedet er kendt ved j det nærliggende Défilé de G. i Argonner- | Skoven, hvor Franskmændene blev slaaet 14. i Septbr 1792 af de Allierede under Clerfait. G.Ht. I Grand Pressigny Igra-presrryi], lille By i det fr. Dept Indre-et-Loire, 53 km S. f. Tours, Knudepunkt paa Orléans-Banen, har Slots- I ruiner, en middelalderlig Kirke, Stenbrud og c. 1500 Indb. I Nærheden er der gjort meget be- j lydelige Fund af Flintredskaber fra den yngre I Stenalder. G. HL i Grand prix de Paris ['gra-pri-t-pa'ril, i Alm. forkortet til Grand prix, er det højest doterede Væddeløb i Frankrig. Det finder Sted I midt i Juni paa Fladløbsbanen ved Longchamps i Boulogne-Skoven ved Paris. Tilskuernes Antal er paa denne Dag saa betydeligt, at der i Entré indkommer 3—400000 frc. Omsætningen i Totalisatoren har ofte været 3—4 Mill., hvoraf henimod 2 Mill. alene ved selve Løbet Grand prix. Løbets Længde er 3000 m. Præmiesummen er noget varierende, da den afhænger af Indskud og Forfeit. 1914 udbetaltes der til 1. Hest 358100 frc, til 2. 30000 frc. og til 3. 18000 frc. Endvidere 20000 frc. til Opdrætteren af den sejrende Hest. (C. G. B.). O. P. Grand prix de Rome [rgra pri-'d-ro.m], Paris-Akademiets store Pris, der giver gratis Ophold ved det fr. Akademi i. Rom i 5 Aar. Se É c o 1 e des b e a u x-a r t s. Grand Rapids [rgrånd-rråpidz], 1) By i U. S. A., Ståt Michigan, ligger 105 km VNV. f. Lansing paa venstre Bred af Grand River, hvis Vandfald udnyttes som Drivkraft for Byens Fabrikker. (1910) 112600 Indb. G. R. har et smukt Raadhus og driver stor Tilvirkning af Møbler, Vogne, Pianoer og Maskiner. I Omegnen findes Salt-, Gips- og Kalklejer. 2) By i U. S. A., Ståt Wisconsin, ligger 155 km NNV. f. Madison paa venstre Bred af Wisconsin River. (1910) 6500 Indb. G. R. har Navn efter de herværende Strømhvirvler, der afgiver Drivkraft til Byens Savmøller. I øvrigt ligger G. R. i en folkefattig Egn og har endnu ingen Jernbaneforbindelser. H. P. S. Grand River [rgrånd-rriv9], 1) Flod i U. S. A., Stat Michigan. G. R., der er 430 km lang, er sejlbar til Grand Rapids; ved Grand Haven udmunder den i Michigan-Søen. 2) Østlig Kildearm af Colorado, som udspringer V. f. Longs Pik 2485 m o. H., løber gennem dybe Canons og forener sig med Green River. H. P. S. Grand seigneur [gra-særry6.r] (fr.), Storherre; optræde som G.-s. o: med den Værdighed, Rundhaandethed og overlegne Sikkerhed, som bæres af fornem Herkomst, store Besiddelser og Tillid til personlig Dygtighed. Grandson [grcirså] eller Granson (tysk Grandsee), By i det schweiziske Kanton Waadt, Hovedstad i Distriktet G. ved den vestlige Bred af Neuchåtel-Sø og ved Jernbanelinien Neuchatel-Lausanne, har (1910) 2815 Indb. Slottet G., opr. Stambesiddelse for Slægten af s. N., skal være bygget c. Aar 1000. Blev 1475 erobret af Bern, men indtaget 1476 af Karl den Dristige af Burgund. 2. Marts 1476 blev Her-lugen overrasket her af de Edsforbundne., der talte 20000 Mand, og blev trods sin Overmagt (30000 Mand) fuldstændig slaaet. S. A. tilfaldt G. Bern og Freiburg. 1798 tilfaldt det Kanton Leman i den helveliske Republik og ved Me-diationsakten 1803 Kanton Waadt. G. Ht. Grand-trunk-Kanal fgrånd-trar^k ], en 150 km lang 1,4 m dyb Kanal i England, bygget 1766—77, den forbinder Bridgewater-Kanalen med Trent (og derved Mersey og irske Hav med Nordsøen), gennemskærer Grevskaberne Che-ster, Staiford og Derby. Den har i alt 91 Sluser og gaar paa en Strækning af 2 km gennem et Bjerg ved Harecastle. Gennem Oxford- og Grand-Junction-Kanalen staar den i Forbindelse med Themsen. J. M-P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
