Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grandjean ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grandville
— 38 ~
Grandville [gra’vil], egl. Jean Ignacej
I s i d o r e G é r a r d, fr. Karikaturtegner og i
Illustrator, f. 3. Septbr 1803 i Nancy, d. 17. !
Marts 1847 paa Sindssygeanstalten i Vanves ved !
Paris. Han optraadte 1827 med Quatre saisons \
de la vie humaine; Métamorphoses du jour
(1828) med de humoristiske Fremstillinger af
Mennesker med Dyrehoveder (udg. 1853 af Ch.
Blanc) blev en Lattersucces ligesom Scenes de
la vie privée et publique des animaux og
Ani-maux pariants (1840—43, ny Udg. 1852), sati- j
riske Blade med Pile rettede mod de politiske j
Forhold. G. viste her (som i Illustrat. til La- |
fontaine’s o.g Florian’s Fabler m. v.) en mester- I
lig Evne til at kombinere Dyrenatur med Men- j
neskeform og omvendt til Satire over menne- i
skelig Skrøbelighed. Efter Julikongedømmet !
udfoldede G. i Bladet La Caricature sit persi- !
flerende Lune; da man begyndte at gaa skrapt |
til Værks mod den politiske Karikatur, flyttede j
han Satiren over paa mindre farlige Felter, j
Kunstens, Litt.’s, Hverdagslivets (som i Les |
breuvages de l’homme fra 1835), og gav sig i |
Lag med Illustrationsfaget: Tegninger til Bé- |
ranger’s Digte, Gulliver’s Rejser; V. Hugo’s |
»Napoleons Liv«, Reybaud’s Jérome Paturot, j
endvidere til Les petites miseres de la vie hu- i
maine (50 Bl., 1841—42), Un autre monde (1843), j
Les cent proverbes (50 BL, 1844), Les fieurs
animées (52 Bl., 1846, 3. Opl. 1859) etc. Hans !
satiriske Tegninger interesserer ved deres for- |
trinlige og pudsige Indfald, mindre ved deres j
kunstneriske Teknik. For Litografien, hans for- i
nemste UdtryksmiddeJ, har hans Virksomhed j
været af stor Bet. Paa Svensk udkom 1877 efter j
G. »Lustige taflor ur djurens lif«. A. Hk. j
Gråne, i nordisk Mytologi Navn paa Sigurd !
Faavnesbane^ Hest. Den nedstammede iflg. |
Volsungesaga fra Odin’s Hest Slejpner. Paa den |
red Sigurd gennem Luerne omkr. Brynhild’s !
Borg. I Bjarkemaalet kaldes Guldet for »G.’s
fagre Byrde«. G. K-n.
Granet [gra^næ], F r a n c o i s Marius, fr.
Maler, f, 17. Decbr 1775 i Aix, d. 21. Novbr
1849 smst. Han lærte under Landskabsmaleren i
Constantin, en kort Tid under J. L. David. Op- j
holdet 1802—19 i Rom blev afgørende for hans j
Udvikling; han malede atter og atter Kirker- |
nes og Klostrenes Inderrum, hvis Clairobscur
og sluttede Lys han gengav med stor malerisk
Virkning; den rige hist-, og genremæssige
Staffage smeltede malerisk sammen med
Billedernes Hovedtone. G. kom snart højt op i Gunst,
blev Direktør for Gal. i Versailles under
Ludvig Filip, 1830 Medlem af Instituttet o. s. fr.
Hans første større kunstneriske Sejr — i
Opposition til det klassiske Maleri — skyldes hans
»Maleren Stella tegner en Madonna paa sit
Fængsels Mur« (1810, Leuchtenberg-Galeri i
Petrograd); hans populæreste Arbejde, som han
skal have malet endog 15 Gajnge, er »Messe i
Kapucinerklostret paa Piazza Barberini« (1819);
andre Værker: »Det Indre af Colosseum« og i
»Maleren Soddoma bragt til Hospitalet« (begge |
i Louvre-MusJ. »De Kristne i Katakomberne«, j
»Savonarola i sin Celle« (1830, Ny Pinakotek i j
Miinchen) m. v.; i Mus. i Versailles ses bl. a. |
»Gotfred af Bouillon hænger de erobrede Vaa- !
ben op i den hellige Grav« (1839). Fra hans
seneste Tid har man Landskaber. G.
grundlagde et Mus. i Aix. A.Hk.
Granfamilien (Abietaceæ), Fam. af
Naaletræer (Ordenen Pinalcs), høje og anselige Træer
med spredte og naaleformede Blade. Alle Slægter
enbo. Hanblomsterne sidder enkeltvis ell. samlede
(i aksformede Stande hos Fyr) og har talr.
Støvblade. Hvert Støvblad bærer kun 2 Støvsække,
der er sammenvoksede dels med Støvbladets
Stilk, dels med hinanden indbyrdes og aabner
sig ved Spalter. Støvkornenes Yderhinde
hæver sig paa to nær hinanden liggende Steder
op til Blærer, der i Beg. er fyldte med Vædske,
senere med Luft, og som iværksætter Kornenes
Spredning (Flyveblærer); de mangler kun hos
faa (f. Eks. Tsuga canadensis). Hunblomsterne
sidder som hos andre Fam. af samme Orden
i raklelignende Stande (Kogler). Op ad en lang
Akse findes talrige skruestillede D æ k s k æ 1,
inden for disse Frøskællene; hos nogle
Slægter er Dækskællene højst uanselige, hos
andre bliver de lige saa lange som ell. længere
end Frøskællene. Paa disses Overflade (der
efter den her fulgte Tydning er deres Underside,
se for øvrigt Naaletræer) findes 2 Æg med
nedadvendt Mund. Hos fl. Slægter sker
Befrugtningen først længe efter Bestøvningen, der
ligesom hos andre Naaletræer foregaar ved
Vindens Hjælp; som Følge deraf er Tiden for
Frøenes Modning ogsaa forsk, for de forsk.
Slægter (se Specialartiklerne). Efter Bestøvning
og Befrugtning vokser Frøskællene ud til
læderagtige ell. træagtige Kogle skæl, der
altsaa bærer 2 Frø. Frøene er oftest udstyrede
med en Vinge (Frøspredning, Fig. 5 A),
en hindeagtig Flade af Kogleskællet, der løsnes
ved Koglens Modning; de har Frøhvide og en
Kim med mere end 2 kransstillede Blade.
Til G., der tæller c. 120 Arter, hører de i
Naturen og Menneskelivet lige vigtige
Naale-træslægter Fyr, Gran, Lærk, Ceder,
Ædelgran o. fl.; de er særlig udbredte i
nordlig tempererede Egne. De kan mest
anskueligt ordnes i 3 Grupper. 1) Slægter alene
med Langskud, alle stedsegrønne: Abies, Tsuga,
Pseudotsuga og Picea. 2) Slægter med
Langskud og korte, knudeformede og mangeaarige
Dværggrene med mange Naale: Larix.
løvfældende, og Cedrus, stedsegrøn. 3) Slægter med
Langskud, hvis Blade er hindeagtige og ikke
grønne, og faabladede Dværgskud med 2—5
Naale: Pinus. Se nærmere under Slægterne.
A.M.
Granfelt, Aksel August, finsk
Fremskridtsmand (1846—1919), var Sekretær i det
finske Folkeoplysningsselskab 1878—1907 og har
som saadan taget Initiativet til Sang- og
Musikfesterne (se Finland, »Musik«),
Folkehøjskolekursus, Folkeoplysningsselskabets
Kalender, Fornyelse af Bibliotekerne. Af lige stor
Bet. er hans Virksomhed for Afholdssagen.
Eva M.
Granfelt, Axel Fredrik, finsk teologisk
Forf., f. 26. Apr. 1815 i Hausjårvi, d. 16. Jan.
1892. Efter nogle Aars Præstegerning virkede
G. 1854—75 som Prof. i Dogmatik og Etik ved
Univ. i Helsingfors, og hans spekulative Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
