Print (PDF) - On this page / på denna sida - Granit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Granit — 40 —
løse Sten, der findes i stor Mængde i de fleste |
Egne; til Husbygning benyttes saadanne ogsaa
i stor Maalestok, i mere monumentale
Bygnin-ger dog kun i enkelte Tilfælde (Viborg Dom- j
kirke, Christiansborg Slot), medens man i øvrigt I
for at opnaa en arkitektonisk tiltalende Virk- j
ning, anvender ensartede Sten fra bestemte j
Stenbrud.
For at G. skal kunne brydes i større Maale- j
stok, maa den opfylde forsk. Betingelser; Bryd- |
ningsstedet maa have en for Eksport gunstig |
Beliggenhed; de Sprækker, der naturlig gen- |
iiemsætter G. ligesom alle andre Bjergarter, i
maa ikke ligge saa tæt, at de forhindrer Til- !
virkningen af større Blokke, medens selve Sub- i
stansen mellem Sprækkerne skal være saa
-homogen og solid som mulig; endelig maa man
benytte saadanne Sorter, der erfaringsmæssig
er saa modstandsdygtige mod Forvitring som [
muligt, da det viser sig, at denne Egenskab er i
højst forsk, i de forsk. Tilfælde, uden at det I
altid er muligt paa den friske Sten at kon- |
statere den. For Kbhvn’s Vedk. benyttes næsten |
udelukkende G. fra Sverige og Bornholm og j
kun i enkelte Tilfælde, naar man vil opnaa j
særlige Farvevirkninger, G. fra Norge, Eng- [
land ell. Tyskland. Af sv. G. maa mærkes: B
o-huslån s-G., fin- til mellemkornet, af gullig |
ell. rødlig graa Farve (Sokkelen paa sv. Kirke, I
Østergade 17—19, Nationalbanken m. m.),
Lyse-kils-G., grovkornet, rød (Ivar Huitfeldts Monu- I
ment), Varberg-G., en omdannet G.-Gnejs af |
grøn Farve (Østergade 27); endvidere flg. øst- |
svenske G.: Karlshamn-G., af varierende Ud- !
seende, graa ell. graarød (Østbanegade 27 og \
29 m. m.) og Grafversfors-G. fra Østergotland, i
ogsaa af ret forsk. Udseende, men ofte
kende-lige ved at besidde blaalig Kvarts (Søjler paa I
Videnskabernes Selskabs Bygning, Kunstmus. I
m. m.). Af bornholmske G. mærkes Hammer- |
G., mellemkornet, rødliggraa (Grundtvig’s Hus, j
Telefoncentralen m. m.), Vang-G., mellemkor- |
net, mørkegraa, lidt stribet (Kgl. Bibliotek), I
Rønne-G., finkornet, mørkegraa til sort (V. j
Bulevard 34 og 41), Paradisbakke-G., finkornet, ’
mørkegraa med hvide Flammer (anvendt til j
Banegaarden, Telefoncentralen og Raadhuset), j
endelig Svaneke-G., grovkornet, lyserød (Bred- |
gade 33). (Ang. Anvendelsen af G. o. a. Sten- !
arter henvises til E. M. Nørregaard,!
»Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendt i
i Kbhvn«. 1911). O.B.B.
Granit, kunstig, til Facader, Balustrer J
m. m. støbes af Cementmørtel, hvis Sand er I
erstattet af knust Granit (Vie" Granitskærver). |
Efter fornøden Hærdning behugges Overfladen |
som Granit; jo mindre Cement og jo fl. Granit- I
korn den færdige Flade fremviser, des bedre; I
derfor bør Mørtelen ikke være federe end 1:2. I
Den knuste Granit bør forud vaskes, og
Mørtelen være vandrig, ellers falder Granitkornene
let ud ved Hugningen og efterlader en graa I
Cementplet. E. Su. I
Granité [-rte], et ensfarvet, nopret, uldent |
Møbelstof. J
Granitéllo, se Granit. |
Granite-Ware rgrånrt-’wæ.e], et porcelæn- j
lignende, men ikke gennemskinnende, kera- i
misk Produkt, fint hvidt Stentøj, let glaseret
ell. uglaseret (white-stone ell. white flint,
opa-que-porcellaine-waaré), hvis Masse er
sammensat af et plastisk mindre ildfast Ler, nogen
Kaolin og pulveriseret Flint, samt en større
Mængde af det feldspatholdige Cornishstone,
der forøger Smelteligheden, saaledes at
Genstandene fuldbrændes ved betydelig lavere
Varmegrader, end det ægte Porcelæn; ogsaa lader
Massen sig langt lettere forme, end dette.
G.-W. er derfor særlig af disse Grunde billigere
end Porcelæn. Fabrikationen finder
hovedsagelig Sted i England, og Wedgewood kan anses
som dens Opfinder og Indleder (Queens-Ware,
1759), ligesom de af ham stiftede berømte
Etruria Works i England fremdeles staar
uop-naaede; Frankrig og Amerika, nu tillige
Tyskland, frembringer lgn. Varer. (T.-J.). Am. K.
Granitgnejs, Overgang mellem Granit og
Gnejs.
Granitgrus er Grus, som bestaar af mere
ell. mindre afrundede Granitfragmenter,
Feldspat- og Kvartskorn; anvendes gerne til
Grusning af Spadserestier. O. B. B.
Granitit, se Granit.
Granitmarmor, en Kalksten (Marmorart) fra
Sydbayerns Nummulitkalkformation, har i
poleret Tilstand nogen Lighed med graa finkornet
Granit og har fundet en Del Anvendelse ved
Munchens_ Pragtbygninger. (N. V. £/.). O. B. B.
Granitone, en Stenart fra Prato nær Firenze,
henhører til Olivingabbro (se G a b b r o).
Granitpapir, Buntpapir med granitagtig
Farvetegning.
Granitporfyr, en Bjergart, der indtager en
Mellemstilling mellem Granit og Kvartsporfyr;
den bestaar af en Grundmasse, hvis
Beskaffenhed er omtr. som finkornet Granit, og i denne
ligesom svømmer større, porfyriske Krystaller
af Feldspat og Kvarts. G. optræder især i Gange,
knyttet til større Granitmassiver; ogsaa kan
den optræde som Randfacies af Granit.
(N. V. [/.). O. B. B.
Granittomarmor har man kaldet en af
Portland-Cement og Marmorbrudstykker
sammensat Masse, som modtager Politur og anvendes
til Beklædning af Vægge, Gulve o. 1. i St f.
naturlige Bygningssten. (N. V. £/.). O. B. B.
Granius Licinianus, rom. Historieskriver
fra Kejsertiden, skrev Roms Historie i
Aar-bogsform, nærmest et Ekscerpt af Livius til
Skolebrug, med talrige Anekdoter og
Fortællinger om Vidundere. G. var kun kendt af nogle
faa Citater, da man i et tre Gange beskrevet
Pergamentshaandskrift i London fandt nogle
Rester af ham, der første Gang udgaves af
Pertz (Berlin 1857) og kort efter af 7
Bonn-Filologer (Leipzig 1858); nyeste Udg. af
Fle-misch (Leipzig 1904). — Man overvurderede i
Beg. Bet. af dette Fund, idet man vilde
identificere G. med en Antikvar G. Flaccus fra
August’s Tid; herimod protesterede bl. a.
Madvig (Overs, over Vidensk. Selsk. Forhdl., 1857),.
der henviste Forf. til 3. ell. 4. Aarh.; andre
sætter ham til 2. Aarh. e. Kr. De fundne Stykker
indeholder enkelte værdifulde Notitser fra en
Periode, hvor vi mangler Livius’ Værk.
A. B. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
